vil starte med et
elller flere, som du frit kan benytte dig af, ved behov
syns overhovedet ikke det på nogen måde er selvmedlidende eller andet, men en ganske naturlig reaktion på en voldsom ting som sker i dit liv -lige nu!
Kan så udmærket huske følelsen og fornemmelsen af at være sat ud på et sidespor, at blive tilskuer til sit eget liv og hva fa.... skal min mand/kæreste med sådan et skrog til kone!
Hm, for mit vedkommende vendte det hele på en femkrone, da min mand kom hjem en dag fra arbejde og fortalte flg:
"min arbejdskollega spurgte mig hva fa... jeg ville med en syg kone?!"
Jeg kunne SE hvor såret han var over den bemærkning, jeg kunne fornemme mere end ord kan udtrykke hvor chokeret han var over den holdning/mening!
JEG var ikke i tvivl om hans betingelsesløse kærlighed, omsorg, kammeratskab mm -som han viste mig ALENE ved at komme hjem og fortælle om oplevelsen.
Siden den dag, har jeg ALDRIG stillet spørgsmålstegn ved min eksistensberettigelse, handicappet, gældsplaget mm.
SÅ da den dag kom hvor min egen mand blev syg og stillede sig selv præcis de samme spørgsmål ja, da var mit svar ikke så svært:
"vores ægteskab er vist ikke et af dem vi kan kalde et fornufts ægteskab!"
-og så var den debat ligesom færdig diskuteret.
(-sagt efter 30 års tosomhed(+2 tilhængere
) gennem medgang og modgang.)