K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

phhmw · 16-03-2022, 22:58

B. BPA – HJÆLPERORDNINGER – FOKUS på BPA § 95 STK. 3 og STK. 4❗️

OVERVÅGNING – HVAD ER PROBLEMERNE HER❓

DER ER EFTER 7 ÅR BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️

Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger❗️

Der kan på § 95 stk. 3 IKKE udmåles tilskud til OVERVÅGNING.

På § 95 stk. 4 er der for unge med § 95 stk. 3 i alderen fra 18-23 år mulighed for overvågning i 8 sammenhængende timer om natten.

Borgerne hører til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv❗️

Hvordan kan denne manglende rettighed forklares eller retfærdiggøres❓

HVAD ER OVERVÅGNING❓

1. Respiratorisk lægeordineret overvågning i hjemmet betyder, at borgerens respiratoriske behandling, herunder vejrtrækning og apparatur bliver overvåget af et hjælperhold, bestående af personligt uddannede hjælpere. Det er et samarbejde mellem kommune og region.

2. Ankestyrelsens definition af overvågning:”…….hvor hjælpen ALENE har til formål, at hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov”.‼️

Hvordan skal det forstås?

Bare formuleringen giver ikke mening. Bemærk, der står ikke noget om kun natlig overvågning. Det er ikke sådan det foregår i § 95 stk. 3 familierne! Der sidder IKKE en hjælper ved siden af og holder øje for at reagere på eventuelle hjælpebehov.

Der er hele tiden og ofte hele døgnet - alt efter de individuelle behov - mange forskellige slags opgaver, både løbende og spredte.

Men disse opgaver kan der ikke udmåles tid til! Og samtidig foregår den helt almindelige tilværelse med alt, hvad det indebærer og også her behov for hjælp.
Ankestyrelsens definition er med til at slagte ordningerne, fordi hjælpen på § 95 stk. 3 udmøntes efter hjemmeplejens § 83 = personlig pleje og praktisk hjælp.
Så ingen opgaver af denne slags = ingen timer, heller ikke om dagen❗️

Der gentages lige formålet med BPA-ORDNINGERNE:

‼️FORMÅL: BPA – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. ‼️

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

BPA kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov.

BPA bevilges af kommunen som et kontant tilskud til at ansætte egne hjælpere ud fra timetal bevilget efter en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet.
Der er INGEN fleksibilitet og/eller helhedsorienteret hjælp i § 95 stk. 3. Og der kan ikke udmåles tid til alt det, der hører med til at leve et ganske almindeligt liv. Der kan ikke udmåles tid til almindeligt samvær og omsorg, det er ”overvågning”❗️

Hvorfor en så begrænset ordning til netop denne gruppe borgere? Det er uforståeligt❗️

Mange udsættes stadig for stopursmetoden, hvor alt opgøres på minutter. Der tælles op og lægges sammen – uden tanke for behov for fleksibilitet og smidighed.

Mange får afgørelser med udmålt tid i intervaller. Det er helt almindeligt, at borger efter udmåling efterlades mange timer hvert døgn uden hjælp.

Når der reageres på, at det er umuligt at rekruttere personale til opsplittede vagter, fås beskeden både fra kommune og ankestyrelsen, at det er arbejdsleders ansvar!

Astrid Krag har flere gange udtalt, at ingen skal efterlades med udækket hjælpebehov, men det er ikke en bemærkning, der vejer tungt, fordi Astrid Krag har læst utallige beskrivelser af, at det netop sker.

Men tænker hun mon kun i hjemmeplejebehov❓

Astrid Krag har også flere gange udtalt, at den rette hjælp skal gives første gang. Men det var jo netop det, der (for det meste) skete tidligere.
Nu modtages afgørelser om, at borger tidligere har været ”overkompenseret”. For der er ikke lovhjemmel til ”overvågning”❗️

På § 95 stk. 4 kom for nogle år siden den ændring, at unge mellem 18-23 kunne få overvågning efter det fyldte 18. år. Men her fortsætter alligevel den samme kamp på minutter. Heller ikke her er der fred.❗️

I BPA § 96 er der som en del af pakkeløsningen overvågning. Derfor fremhæver vi igen og igen, at denne forskel i udmåling til borgere med samme behov er diskrimination og mangel på ligestilling❗️

Det har sin helt egen beskæmmende politiske historik.

POLITISKE HISTORIK:

Før 2015 udmøntede kommunerne hver for sig tid til overvågning med afsæt i den enkelte borger. Det vides vist ikke overordnet, på hvor mange forskellige måder og til hvor mange borgere?

Men ved en retssag i 2015 (som i øvrigt handlede om noget helt andet) blev det noteret, at der ikke er lovhjemmel til overvågning i § 95. stk. 3.

Det betød, at denne gruppe på ca. 400 borgere pludselig stod uden lovmæssig ret til en hjælp, der tidligere var vurderet og bevilget som et reelt behov❗️

Der er altså et hul i loven, hvor det ikke er muligt at give hjælpen‼️‼️

Kommunerne begyndte systematisk at fjerne den ”for de skulle jo følge loven”! Samtidig fik og får mange stadig afgørelser fra kommunerne om, at de er berettiget til botilbud❗️

Hvor blev retten til selv at vælge bolig af❓

Kommunerne er rigtig ”gode” til via erfa-grupper at afprøve, hvor langt de kan gå i forhold til at begrænse hjælpen. Men serviceloven har flere muligheder, som der åbentlyst ikke samarbejdes om. ❗️

Flere familier forsøger sig gentagne gange i ankesystemet med al den belastning, stress og uro, det medfører, for Ankestyrelsen skulle jo være garant for RETSSIKKERHED❗️

Men de ender alligevel med chokerede at blive afvist og sidde tilbage med stadfæstelser af kommunernes afgørelser ❗️

Ankestyrelsen har ikke formuleret principafgørelser, der støtter mulige løsninger vedr. overvågning, selv om styrelsen selv har afdækket, at der faktisk i enkelte kommuner er fundet løsninger❗️

Ankestyrelsen støtter derfor kommunernes begrænsninger, men ingen løsninger ud fra serviceloven, der støtter borgerne❓❗️

Det kan ikke være svært at forestille sig, hvad dette har betydet i de enkelte familier.

Borgerne hører jo netop til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv. Og som på alle parametre har brug for fortsat at være hjemmeboende hos de forældre, som både kan og vil.

Forældre og pårørende og de forskellige handicaporganisationer havde selvfølgelig dengang en klar forventning om, at man fra politisk side straks ville lukke dette hul i loven!

Der er tilgået alle politikere på det sociale område utallige skrivelser fra forældregrupper, forældre for sig selv, fra alle handicap-organisationer med beskrivelser og eksempler på, hvor slemt det står til. Og også med forslag til løsninger.

Der er beskæmmende stille – vi ”findes” åbenbart ikke - os i hullet, eller måske er vi ikke værd at ofre opmærksomhed og rettigheder på❓❓

Det er nu 7 år siden og har efterladt familierne fuldstændig ødelagte og med reelt ”slagtede og barberede” ordninger, hvor ingenting kan hænge sammen.
Der har været 3 socialministre ind over. Først Karen Elleman, herefter Mai Mercado og nu Astrid Krag❗️

Og HVER GANG er det strandet på, at der ikke kunne laves en aftale med KL❓❓❓

Vi er nødt til at spørge: Hvem bestemmer på det sociale område i Danmark? KL eller politikerne på Christiansborg❓

Og vi er også nødt til at spørge hver enkelt af jer politikere:
Vil du se disse familier i øjnene og samtidig stå ved, at du fravalgte at støtte en økonomisk løsning eller en lovændring❓

Der er ikke mange opslag hverken på FB eller i andre medier, hvor politikere smilende er på besøg hos en § 95 stk. 3 familie❗️

Vi kommer ikke her nærmere ind på alle de forskellige udregninger gennem tiden på, hvor tung en økonomisk byrde, det vil være for det danske velfærdssamfund at sikre den rette hjælp og en god tilværelse til ca. 400 borgere og deres familier❗️

DER ER GÅET 7 ÅR‼️

VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL DISSE CA. 400 VOKSNE HJEMMEBOENDE BORGERE MENER, AT ……..
DER ER SIMPELT HEN BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️

Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger‼️❓

phhmw

Endnu engang tak til Marianne for disse fine indblik i en bizar Verden, som tydligt svigtes af politiske "uld i mund" samt juristernes evne til at formulerer love og regler, som ikke har som formål at lindre vores allersvageste medborgere og deres familier.

Politisk handling er påkrævet.

Hilsen Peter

16-03-2022, 22:58	#164
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.755 Styrke: 33	Overvågning – hvad er problemerne her B. BPA – HJÆLPERORDNINGER – FOKUS på BPA § 95 STK. 3 og STK. 4❗️ OVERVÅGNING – HVAD ER PROBLEMERNE HER❓ DER ER EFTER 7 ÅR BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️ Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger❗️ Der kan på § 95 stk. 3 IKKE udmåles tilskud til OVERVÅGNING. På § 95 stk. 4 er der for unge med § 95 stk. 3 i alderen fra 18-23 år mulighed for overvågning i 8 sammenhængende timer om natten. Borgerne hører til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv❗️ Hvordan kan denne manglende rettighed forklares eller retfærdiggøres❓ HVAD ER OVERVÅGNING❓ 1. Respiratorisk lægeordineret overvågning i hjemmet betyder, at borgerens respiratoriske behandling, herunder vejrtrækning og apparatur bliver overvåget af et hjælperhold, bestående af personligt uddannede hjælpere. Det er et samarbejde mellem kommune og region. 2. Ankestyrelsens definition af overvågning:”…….hvor hjælpen ALENE har til formål, at hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov”.‼️ Hvordan skal det forstås? Bare formuleringen giver ikke mening. Bemærk, der står ikke noget om kun natlig overvågning. Det er ikke sådan det foregår i § 95 stk. 3 familierne! Der sidder IKKE en hjælper ved siden af og holder øje for at reagere på eventuelle hjælpebehov. Der er hele tiden og ofte hele døgnet - alt efter de individuelle behov - mange forskellige slags opgaver, både løbende og spredte. Men disse opgaver kan der ikke udmåles tid til! Og samtidig foregår den helt almindelige tilværelse med alt, hvad det indebærer og også her behov for hjælp. Ankestyrelsens definition er med til at slagte ordningerne, fordi hjælpen på § 95 stk. 3 udmøntes efter hjemmeplejens § 83 = personlig pleje og praktisk hjælp. Så ingen opgaver af denne slags = ingen timer, heller ikke om dagen❗️ Der gentages lige formålet med BPA-ORDNINGERNE: ‼️FORMÅL: BPA – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. ‼️ Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov. BPA kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov. BPA bevilges af kommunen som et kontant tilskud til at ansætte egne hjælpere ud fra timetal bevilget efter en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet. Der er INGEN fleksibilitet og/eller helhedsorienteret hjælp i § 95 stk. 3. Og der kan ikke udmåles tid til alt det, der hører med til at leve et ganske almindeligt liv. Der kan ikke udmåles tid til almindeligt samvær og omsorg, det er ”overvågning”❗️ Hvorfor en så begrænset ordning til netop denne gruppe borgere? Det er uforståeligt❗️ Mange udsættes stadig for stopursmetoden, hvor alt opgøres på minutter. Der tælles op og lægges sammen – uden tanke for behov for fleksibilitet og smidighed. Mange får afgørelser med udmålt tid i intervaller. Det er helt almindeligt, at borger efter udmåling efterlades mange timer hvert døgn uden hjælp. Når der reageres på, at det er umuligt at rekruttere personale til opsplittede vagter, fås beskeden både fra kommune og ankestyrelsen, at det er arbejdsleders ansvar! Astrid Krag har flere gange udtalt, at ingen skal efterlades med udækket hjælpebehov, men det er ikke en bemærkning, der vejer tungt, fordi Astrid Krag har læst utallige beskrivelser af, at det netop sker. Men tænker hun mon kun i hjemmeplejebehov❓ Astrid Krag har også flere gange udtalt, at den rette hjælp skal gives første gang. Men det var jo netop det, der (for det meste) skete tidligere. Nu modtages afgørelser om, at borger tidligere har været ”overkompenseret”. For der er ikke lovhjemmel til ”overvågning”❗️ På § 95 stk. 4 kom for nogle år siden den ændring, at unge mellem 18-23 kunne få overvågning efter det fyldte 18. år. Men her fortsætter alligevel den samme kamp på minutter. Heller ikke her er der fred.❗️ I BPA § 96 er der som en del af pakkeløsningen overvågning. Derfor fremhæver vi igen og igen, at denne forskel i udmåling til borgere med samme behov er diskrimination og mangel på ligestilling❗️ Det har sin helt egen beskæmmende politiske historik. POLITISKE HISTORIK: Før 2015 udmøntede kommunerne hver for sig tid til overvågning med afsæt i den enkelte borger. Det vides vist ikke overordnet, på hvor mange forskellige måder og til hvor mange borgere? Men ved en retssag i 2015 (som i øvrigt handlede om noget helt andet) blev det noteret, at der ikke er lovhjemmel til overvågning i § 95. stk. 3. Det betød, at denne gruppe på ca. 400 borgere pludselig stod uden lovmæssig ret til en hjælp, der tidligere var vurderet og bevilget som et reelt behov❗️ Der er altså et hul i loven, hvor det ikke er muligt at give hjælpen‼️‼️ Kommunerne begyndte systematisk at fjerne den ”for de skulle jo følge loven”! Samtidig fik og får mange stadig afgørelser fra kommunerne om, at de er berettiget til botilbud❗️ Hvor blev retten til selv at vælge bolig af❓ Kommunerne er rigtig ”gode” til via erfa-grupper at afprøve, hvor langt de kan gå i forhold til at begrænse hjælpen. Men serviceloven har flere muligheder, som der åbentlyst ikke samarbejdes om. ❗️ Flere familier forsøger sig gentagne gange i ankesystemet med al den belastning, stress og uro, det medfører, for Ankestyrelsen skulle jo være garant for RETSSIKKERHED❗️ Men de ender alligevel med chokerede at blive afvist og sidde tilbage med stadfæstelser af kommunernes afgørelser ❗️ Ankestyrelsen har ikke formuleret principafgørelser, der støtter mulige løsninger vedr. overvågning, selv om styrelsen selv har afdækket, at der faktisk i enkelte kommuner er fundet løsninger❗️ Ankestyrelsen støtter derfor kommunernes begrænsninger, men ingen løsninger ud fra serviceloven, der støtter borgerne❓❗️ Det kan ikke være svært at forestille sig, hvad dette har betydet i de enkelte familier. Borgerne hører jo netop til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv. Og som på alle parametre har brug for fortsat at være hjemmeboende hos de forældre, som både kan og vil. Forældre og pårørende og de forskellige handicaporganisationer havde selvfølgelig dengang en klar forventning om, at man fra politisk side straks ville lukke dette hul i loven! Der er tilgået alle politikere på det sociale område utallige skrivelser fra forældregrupper, forældre for sig selv, fra alle handicap-organisationer med beskrivelser og eksempler på, hvor slemt det står til. Og også med forslag til løsninger. Der er beskæmmende stille – vi ”findes” åbenbart ikke - os i hullet, eller måske er vi ikke værd at ofre opmærksomhed og rettigheder på❓❓ Det er nu 7 år siden og har efterladt familierne fuldstændig ødelagte og med reelt ”slagtede og barberede” ordninger, hvor ingenting kan hænge sammen. Der har været 3 socialministre ind over. Først Karen Elleman, herefter Mai Mercado og nu Astrid Krag❗️ Og HVER GANG er det strandet på, at der ikke kunne laves en aftale med KL❓❓❓ Vi er nødt til at spørge: Hvem bestemmer på det sociale område i Danmark? KL eller politikerne på Christiansborg❓ Og vi er også nødt til at spørge hver enkelt af jer politikere: Vil du se disse familier i øjnene og samtidig stå ved, at du fravalgte at støtte en økonomisk løsning eller en lovændring❓ Der er ikke mange opslag hverken på FB eller i andre medier, hvor politikere smilende er på besøg hos en § 95 stk. 3 familie❗️ Vi kommer ikke her nærmere ind på alle de forskellige udregninger gennem tiden på, hvor tung en økonomisk byrde, det vil være for det danske velfærdssamfund at sikre den rette hjælp og en god tilværelse til ca. 400 borgere og deres familier❗️ DER ER GÅET 7 ÅR‼️ VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL DISSE CA. 400 VOKSNE HJEMMEBOENDE BORGERE MENER, AT …….. DER ER SIMPELT HEN BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️ Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger‼️❓ phhmw Endnu engang tak til Marianne for disse fine indblik i en bizar Verden, som tydligt svigtes af politiske "uld i mund" samt juristernes evne til at formulerer love og regler, som ikke har som formål at lindre vores allersvageste medborgere og deres familier. Politisk handling er påkrævet. Hilsen Peter