Advokathjælp nødvendig i sociale sager
Fibromyalgipatient fra Glostrup må hyre dyr advokat, før kommunen siger ja til førtidspension.
Af Jakob Rerup & Mads Orry
2007-03-22
GLOSTRUP. Hængslerne til kommunens pengekasse binder. I al fald, når det gælder de sociale sager. En Glostrup-borger måtte derfor anskaffe advokathjælp, før kommunen delte ud af skattekronerne.
Det oplevede 28-årige Mette Jensen fra Glostrup i 2006. (Det er ikke hendes rigtige navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt)
Hun måtte efter 5 års slagsmål med Glostrup Kommune betale sin advokat 25.000 kroner, før Den Sociale Ankestyrelse i februar endelig tilkendte hende retten til førtidspension.
Trods rettens medhold skal Mette selv betale advokatregningen.
- Jeg troede aldrig, at jeg ville blive behandlet sådan i Danmark, siger hun.
Advokat nødvendig
Advokat Svend Aage Helsinghoff, der er ejer og stifter af det advokatkontor, Mette Jensen benyttede, siger: - Vi har haft cirka et par hundrede sager som den her i løbet af de sidste to år. Og cirka tusind i løbet af firmaets eksistens.
Svend Aage Helsinghoff vurderer, at hvis kommunerne ikke vil have, at advokaterne blander sig i sagsbehandlingen, ’så skal den lære, at gøre sit arbejde ordenligt’. Klienter som Mette Jensen kommer til ham, når de er rådvilde over kommunens manglende støtte, forklarer han:
- De kommer tit, fordi de føler, at der ikke er ordentlig kommunikation, der ikke bliver lyttet efter eller fordi de ikke forstår systemet. De kan ikke forstå, hvorfor der ikke er nogen, der gør noget for dem.
Lukket pengepose
Formanden for Organisationen af Sygdomsramte og Førtidspensionister (OSF), Inge Refshauge, siger:
- Advokaterne kan desværre ikke undværes. Ikke som kommunerne kører nu.
Kommunens nej til førtidspension eller anden offentlig forsørgelse har ofte at gøre med økonomiske hensyn, forklarer hun og siger:
- Kommunens socialrådgivere burde være borgernes advokater. Men sådan er det ikke i virkeligheden. Når man tropper op hos sin sagsbehandler, så kører de ofte med en skjult dagsorden.
Amerikanisering
Formanden for OSF bakkes op af formand for Advokatrådet, Sys Rovsing, der fortæller, at kommuner i dag på mange punkter ligner private virksomheder.
- Som udgangspunkt skal kommunerne altid handle i borgerens interesser. Men myndighederne har svært ved selv at forstå lovgivningen. Derfor har borgeren brug for advokatbistand, forklarer hun.
Sys Rovsing kalder udviklingen for en ’amerikanisering af samfundet’, men understreger at de sociale sager aldrig vil være en guldgrube for advokaten. Hun fortæller, at hele Sjælland er udråbt til flaskehalsområde mht. manglen på socialrådgivere.
Kommunal retshjælp
Lise Henriksen (K) fra kommunalbestyrelsen i Glostrup og det Sociale Udvalg, siger:
- Jeg synes, det er for dårligt, at borgere skal hyre en advokat for at få sin ret igennem. Det tror jeg, at man kan dæmme op for ved at indføre en borgerrådgiver. En såkaldt borgerrådgiver, som er en kommunalt ansat person, hjælper nødstedte borgere med rettighederne i deres sagsbehandling.
Hun understreger dog, at det kræver, at den rigtige person bliver ansat til jobbet. Til gengæld ser hun rådgiveren som en løsning på de sager, hvor borgeren ikke får, hvad den egentlig har krav på, siger hun.
Kommunal lomme
I den anden lejr står Socialistisk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlem, Arne Christensen. Han siger:
- En borgerrådgiver er en fis i en hornlygte. At ansætte en person, som skal være borgernes advokat samtidig med, at man er på lønningslisten i Glostrup Kommune, giver jeg ikke meget for.
Christensen frygter dermed, at borgerrådgiverens uafhængighed fra kommunen vil være lille. Rådgiverens beslutninger kan i så fald være farvet af politiske beslutninger og økonomiske hensyn til budgetter.
- Så skal man finde en uafhængig instans, så hvis man synes, at det er en advokat, der skal til, så må man gå den vej, vurderer SF'eren.
Formand for Socialudvalget i Glostrup Kommune Peter Sørensen kender problematikken, og den har lige været oppe og vende:
- Vi har lige drøftet de principielle sider af den slags sager, og tager dem op ved næste møde i udvalget. Vi får altid indberetninger til det Sociale Nævn tilbage, og heldigvis er der sager, som bliver omstødt. Det viser bare, at vores system virker. Ud fra afgørelserne vurderer vi, om vi skal ændre på vores praksis, som vi selvfølgelig er villig til at forbedre. Det handler jo om subjektive vurderinger. Men selvom folk har fået et afslag, så skal de føle sig ordentlig behandlet. Så kan de være enige eller uenige i afgørelsen eller ej, siger Peter Sørensen.
Mette Jensens rigtige navn er redaktionen bekendt.
Kilde: Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk