[EJvind]

Tak for svar ZikZak. Det hjælper meget med jeres gode råd.

Jeg har aldrig fået min placering oplyst.

Jeg har nu skrevet således til Kommunen. (Syntes i øvrigt det er umuligt at finde rundt i om man kommunikerer med Kommunen eller Jobcentret.)

Halsnæs Kommune
Virksomhedsservice
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
9. marts 2014
Virksomhedspraktik § 42, (KLE 15.20.04 G01). KLE 15.20.00 G01, xxxxxx-xxxx.

Jeg har i dag modtaget skemaet ”Bekræftelse af Tilbud efter lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats.”

Det undrer mig såre, at jeg er i virksomhedspraktik under § 42 og ikke under § 32, som det blev aftalt med Kommunen på flere møder.

Da jobcentret uretmæssigt stoppede mine sygedagpenge (Sagen er anket og afventer stadig endelig afgørelse) og jeg derefter overgik til kontanthjælp, havde jeg den 25. juni 2013 et møde med jeres socialrådgiver NN . Jeg blev på mødet udførligt gjort opmærksom på, hvad der skulle ske i min sag i fremtiden. Blandt andet gjorde NN mig opmærksom på, at hun fandt det besynderligt, at jeg aldrig var blevet arbejdsprøvet, hvilket hun straks ville iværksætte med henblik på opnåelse af Fleksjob eller førtidspension. NN udtalte også, at hun fandt, at jeg var blevet helt urimelig dårligt behandlet i mit forløb i Jobcentret. NN regnede ikke med, at jeg ville få tilkendt førtidspension, men hun mente bestemt, at jeg efter hendes mening til fulde opfyldte betingelserne for at opnå fleksjob. Forinden skulle jeg derfor i en arbejdsprøvning med det klare formål at afklare, hvor mange timer jeg var i stand til at arbejde.

Mødet med NN varede det meste af en time, og NN lovede mig, at jeg ville få fremsendt et udførligt referat. Dette har jeg dog aldrig modtaget.

Ved alle de efterfølgende opfølgningsmøder har NN været fraværende på grund af sygdom, og de møder der har været afholdt har mest haft karakter af at foregå på skrømt, idet dem der vikarierede tydeligvis ikke havde kendskab til min sag. Ved et møde havde man oven i købet glemt at informere mig om, at mødet var aflyst på grund af NN´s sygdom, Jeg blev glemt i venteværelset og en praktikant og en sagsbehandler indrømmede nødtvungent, at man havde glemt at informere mig, og at man intet vidste om min sag, idet de blot var trådt til med øjeblikkelig varsel. Vi besluttede derfor, at det var omsonst at afholde mødet og aflyste det.

Den 6. februar 2014 har jeg møde med jeres virksomhedskonsulent NN2. Mødets formål er at afklare mine muligheder i forhold til en kommende virksomhedspraktik. Direkte forespurgt bekræfter NN2, at virksomhedspraktikken har til formål at afklare min arbejdsevne i forhold til indstilling til fleksjob. Altså en decideret ressourceafklaring, som vil blive forelagt et team, som tager sig af den slags. (Jeg har elektroniske optagelser af både mødet med NN samt med NN2.)

Jeg tillader mig at anføre, at Byretten i Viborg for nyligt har tilkendt en borger kr. 500.000,- i erstatning. Byretten har vurderet, at Silkeborg Kommune burde have afklaret borgerens helbredssituation, så hun havde været klar til at påtage sig et fleksjob eller modtage ledighedsydelse ved sygedagpengenes udløb.

I en tilsvarende sag bliver Københavns Kommune ved byretten ligeledes dømt til at betale en borger kr. 500.000,- i erstatning. »Den sygemeldte har pligt til at gøre en indsats for at komme tilbage på jobbet, men kommunen skal også gøre en indsats for at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Og det skal de kunne dokumentere, at de har gjort«, siger advokat Søren Kjær Jensen, Elmer & Partnere, som har ført sagen for pædagogernes forbund, BUPL.

Retten fandt, at kommunen bar ansvaret for, at borgeren aldrig fik en arbejdsprøvning, der kunne vurdere hendes arbejdsevne.

»Det er den første dom af sin art. Kommunen er blevet dømt til at betale et beløb, som nogenlunde svarer til det, borgeren ville have tjent, hvis kommunen havde hjulpet hende til et fleksjob eller lignende«, siger han.

Professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet betegner dommen som »principiel«:

»Kommunen har erkendt, at der skulle være lavet en arbejdsprøvning, fremgår det af sagen. Den har de bare ikke fået gennemført«, siger han.

Det er muligt at Halsnæs Kommune vil påstå, at jeg nu langt om længe er i et forløb, der har til formål at vurdere min arbejdsevne, men i så fald skulle det ske efter § 32 og ikke efter § 42.

I det skema jeg har modtaget fra kommunen hedder det:

”Formålet med virksomhedspraktikken er en opkvalificering i forhold til personlige, faglige og praktiske kompetencer, med henblik på tilknytning og fastholdelse til arbejdsmarkedet samt at blive selvforsørgende.

Det ugentlige timetal starter med 2 timer ugentligt, med øgning til 37 timer indenfor praktikperioden.”

I denne forbindelse tillader jeg mig at henvise til den speciallægeerklæring, som Jobcentret selv har indhentet efter forudgående udbud. Heri hedder det fra Alex Kørner, Overlæge, ph.d., Speciallæge i psykiatri, at:

”Samlet set ser det ud til at han (XX) kan præstere et rimeligt aktivitetsniveau på omkring 2-3 timer om dagen.”

”Når han føler sig stresset, beskriver han typiske angstfænomener som koldsved, ondt i maven, svimmelhed hjertebanken og almindelig fornemmelse af anspændthed og uro. Sådanne angstfænomener forekommer på ingen måde uprovokeret og er altså ikke vedvarende til stede.”

”Belastningstilstanden synes at være blevet mere vedvarende eller i hvert fald let reaktiveret.”

I sin konklusion skriver Alex Kørner:

”Jeg vil også mene, at det kunne være til gavn for XX at forsøge hensynstagende arbejdsprøvning, der i givet fald skulle være på nedsat tid.”

Efter overlægens vurdering er jeg, som det fremgår, stationær inden for et omfang af 2-3 timer om dagen, og det forventes på ingen måde, at jeg vil være i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse.

Det fremgår også, at min tilstand, både hvad angår min psykiske tilstand og min hjertesygdom, drastisk forværres, når jeg udsættes for pres og stress. Kommunen påtager sig derfor et betydeligt ansvar ved, at tvinge mig ud i et afklaringsforløb, hvor arbejdstiden forøges til 37 timer inden for praktikperioden, og jeg må på det kraftigste protestere imod dette. Kommunen påtager sig ligeledes et betydeligt økonomisk erstatningsansvar ved at sidde speciallægens anbefalinger overhørig, idet min livsforsikring ophører, hvis jeg selv medvirker til forværring af min sygdomsmæssige tilstand.

Det fremgår af skemaet, at ”tilbuddet indgår i din jobplan.” Jeg skal venligst anmode om at denne jobplan omgående tilsendes mig, som minimum inden for fristen anført i Loven om aktindsigt.

Slutteligt vil jeg anføre, at jeg anser det for overvejende sandsynligt, at jeg med baggrund i de to ovennævnte domme, vil vinde sagen såfremt jeg kræver erstatning for manglende arbejdsprøvning således, at jeg ville have været klar til at påtage mig et flexjob inden udløbet at sygedagpengeperioden.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxx

C.c: Ledernes Hovedorganisation