Se enkelt indlæg
Gammel 21-08-2012, 17:01   #8
sopka
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2012
Indlæg: 43
Styrke: 12
sopka er ny på vejen
ophør af sygedagpenge

Jeg faldt selv for reglen om varighedsbegrænsning (52 uger). Da jeg fik afgørelsen til partshøring, kom jeg med forskellige argumenter for, at sygedagpenge refusion kunne fortsætte. Men de mente ikke, at jeg kunne bruge nogle af undtagelserne for at undgå ophør af sygedagpenge.

Derfor skrev jeg i svar på partshøringen, at såfremt de ikke kunne acceptere mine argumenter for forlængelse af sygedagpenge, så ville jeg ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag samt fleksjob.

Derefter var de tvunget til at afgøre sagen om førtidspension, hvilket tog ca. 4 måneder. Jeg var godt klar over, at jeg fik afslag og var heller ikke interesseret i pension, da jeg vil fortsætte med at arbejde, men jeg kan dog ikke arbejde i mere en 15/16 timer om ugen.

Efter jeg fik afslag om førtidspension skulle de behandle min ansøgning om fleks. Og da mine lægeoplysninger var over 6 måneder gammel, skulle de indhente nye oplysninger.

Kort sagt, så længe din sag bliver behandlet med henblik på, om du er berettiget til førtidspension og fleks, så får du sygedagpenge. Og tiden kan forhåbentlig vise, at evt. lægeudtalelser eller afprøvninger kan falde ud til din fordel. Men benyt i hvert tilfælde muligheden for at få forlænget sygedagpengene.

held og lykke

sopka
sopka er ikke logget ind   Besvar med citat