Se enkelt indlæg
Gammel 09-02-2022, 20:13   #83
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.754
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Efter ulovlig tvangsfjernelse: Nu stævner borger Frederiksberg Kommune

https://frederiksbergliv.dk/artikel/...errwOfM2_Mb6oU

Det er ikke nok bare at sige undskyld. De familier, der har været udsat for ulovlig tvangsfjernelse af deres børn, skal have oprejsning, lyder det fra advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokater, som nu vil hjælpe med at stævne Frederiksberg Kommune.

I 2015 blev Jeanette Strauss' datter tvangsfjernet af Frederiksberg Kommune. Fire år senere fik hun byrettens ord for, at det aldrig burde være sket.
I tiden derefter rullede sagen, og eksperter beskyldte Frederiksberg Kommune for systematisk svigt og kaldte kommunens række af fejl i børnesager for en kæmpe skandale.

Nu har den ulovlige tvangsfjernelse af Jeanette Strauss' datter ført til en stævning af Frederiksberg Kommune.

- Det betyder alt for min genoprejsning og mit fremtidige liv, at jeg kan se retfærdigheden ske fyldest og ikke skal leve i et gældsbetynget liv med kronisk belastningstilstand, siger Jeanette Strauss, som forventer, at de ansvarlige i forbindelse med udbetaling af erstatningskrav tager ansvar for den familiesplittelse, hun oplever, at de har skabt for hende og hendes børn.

Hun håber, at de andre familier, der på ulovlig vis har fået tvangsfjernet deres børn, vil kontakte hende, da afgørelsen i forhold til stævningen vil kunne få betydning for de andre sager.

- Der skal sættes punktum

Advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokater repræsenterer Jeanette Strauss, og hun oplyser, at der her er tale om en sag, der adskiller sig fra mange andre, hun har haft.
- Det, der er i de her sager i Frederiksbergs familieafdeling, er, at der var åbenlyst brud på lovgivningen, som også medførte fyringer. Der er tale om helt groteske fejl.

- Det er usædvanligt, at vi står med et system, som anerkender, at de har begået fejl, hvor politikere også anerkender fejlene. Her er alle enige om, at der er sket fejl, spørgsmålet er bare, om det medfører et erstatningskrav, siger Jeanette Gjørret.

Sagerne i familieafdelingen førte til, at direktøren for børne- og ungeområdet blev fyret med øjeblikkelig virkning. Efterfølgende besluttede børneudvalget på Frederiksberg, at kommunen skulle undskylde til de i alt 363 familier, som har været påvirket af omfattende fejl i kommunens sagsbehandling i sager om udsatte og handicappede børn og unge.

Og nu er der nødt til at blive sat punktum i den sag, siger advokat Jeanette Gjørret.
- Den fortjener at komme for en dommer.

Det er ikke nok bare at sige undskyld. De familier, der har været udsat for ulovlig tvangsfjernelse af deres børn, skal have oprejsning. Og det er også min oplevelse, at det er derfor, Jeanette stævner kommunen. Der er ikke tale om et økonomisk motiv, hun stiller sig op i fronten i håbet om oprejsning i den her sag, udtaler Jeanette Gjørret.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat