tumnus
Mange tak for forståelsen
Jeg synes netop at jeg allerede har rigeligt at skulle tackle mht kommunen. Skal ikke kunne sige om jeg kunne hvis min hverdag var mere stabil og forudsigelig, men som det ser ud nu, får jeg nok først svar på fleksjob til sommer. Selv der ved jeg jo ikke om de vil give mig ressourceforløb først.
Jeg tænker netop også at det jo er andre mennesker der kan blive meget påvirket af, om jeg kan varetage opgaven godt nok. Ingen fortjener den slags i en så sårbar situation, som det er at være i en retssal. Om det så er som vidne, offer eller skyldig.
Hvis de nu ikke vil fritage mig (aner ikke hvor svært/nemt det er at blive), så vil jeg selvfølgelig gøre alt hvad jeg kan, for at være sikker på at kunne opfylde opgaven.
Jeg har ikke så meget forståelse fra familien. Jeg har været ret god til at skjule mine problematikker, så de er først opdaget sådan rigtigt senere hen. Der kom først ord på (diagnose) da jeg var 21 år gammel, så de skal stadigvæk lige lære at tackle det.
Jeg har dog heldigvis forståelse fra min mormor, min psykiater, og så er jeg pt ret heldig med dem jeg har at gøre med i det kommunale. Så hvis mine forældre trækker sig væk pga manglende forståelse, står jeg heldigvis ikke helt alene