Se enkelt indlæg
Gammel 14-10-2008, 16:42   #4
Pyt
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Indlæg: 267
Styrke: 18
Pyt er ny på vejen
så blev der slået skår i den garanti

http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyhed...4.htm?rss=true

Citat:
Behandlingsgaranti kræver flere læger
14. okt. 2008 11.34 Nordjylland

Nordjyske psykiatriske patienter får ingen glæde af en ny behandlingsgaranti, med mindre landsdelen får flere psykiatere.

Det vurderer psykiatridirektør Per Lund Sørensen fra Region Nordjylland.

Regeringen og Folketinget foreslår en ny behandlingsgaranti for voksne sindslidende, der skal have ret til undersøgelse og behandling indenfor to måneder. Og retten skal gælde fra 2010.

I Nordjylland hilser psykiatridirektør Per Lund Sørensen forslaget velkommen.

- Vi kan kun være tilfredse med det her forslag. Men der skal følge penge med. Og for at det her overhovedet skal nytte, skal vi også have flere speciallæger i den nordjyske psykiatri, siger han.

Nordjylland har i dag 1,6 psyiatrisk speciallæge pr. 10.000 indbyggere. Til sammenligning har Region Hovedstaden 3,2 psykiatrisk speciallæge pr. 10.000 indbyggere.

- Og når vi ikke har flere psykiatere, så kan vi ikke behandle flere patienter. Det er uanset alle gode forslag og hensigter, siger den nordjyske psykiatridirektør, Per Lund Sørensen.
Pyt er ikke logget ind   Besvar med citat