Se enkelt indlæg
Gammel 06-07-2008, 18:48   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Lægekonsulentens rolle - hvad er lige dette?????

Kan nogen fortælle/forstå hvad dette betyder;

http://domino-hotel-4.uni2.net/usr/albertslund/AP.nsf/2eb5d4ce532dc497c1256d25002cb753/7257fb1208351bcec1257133002faf04/$FILE/Bilag_0.doc


Citat:
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]

NHD/ J.nr. 042-1896
Folketingets Ombudsmand
Gammel Torv 22
1457 København K



15. august 2005

Vedrørende lægekonsulentens rolle i førtidspensionssager - Ombudsmandens j.nr. 2004-3427-040 og 2005-0415-009



Socialministeriet har modtaget brev af 27. juni 2005 fra Folketingets Ombudsmand. Af brevet fremgår det, at Ombudsmanden, på baggrund af to aktuelle klagesager om førtidspension, har gjort sig nogle overvejelser om lægekonsulenternes ret til at udtale sig i førtidspensionssager.

I brevet henvises til Socialministeriets skrivelser om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension, samt til Vejledning om Social Pension fra 1998.

Det fremgår, at det er Ombudsmandens opfattelse, at der kan være gode grunde til som hovedregel at afgrænse lægekonsulentens funktion, således at denne som hovedregel udtaler sig om rent helbredsmæssige forhold. I det omfang lægekonsulentens faglige baggrund tilsiger det, vil det imidlertid kunne være tilsvarende velbegrundet også at lade lægekonsulenten bistå med andre dele af sagsbehandlingen. Den afgrænsning af lægekonsulentens funktion, som har fundet udtryk i Socialministeriets retningslinjer, har imidlertid ikke hjemmel i lov. Efter Ombudsmandens opfattelse, må det forvaltningsretlige udgangspunkt, om at det er borgmesteren, der gennem sit ledelsesansvar leder og fordeler arbejdet i kommunen, fastholdes.

Socialministeriet er fuldt opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at fastsætte bindende regler, om hvilke arbejdsopgaver en bestemt kommunal ansat skal have. Det gælder også lægekonsulenter. Socialministeriet er således enig med Ombudsmanden i, at det er borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for samtlige kommunens ansatte, herunder lægekonsulenten. Det er således borgmesteren, der har det overordnede ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig og lovlig måde. Det er derfor også borgmesteren, der må tage stilling til klager over lægekonsulentens arbejde, udtalelser m.v.

Socialministeriets vejledninger og skrivelser om lægekonsulentens rolle i pensionssager er ikke et forsøg på at gribe ind i borgmesterens ledelsesret. Skrivelserne er en vejledning om de forskellige aktørers rolle baseret på Socialministeriets fortolkning af lovgivningens krav til kommunerne.
Ifølge § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004), skal kommunerne foretage en helhedsvurdering af en konkret borgers behov for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

I lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004), § 19, er der stillet en række krav til dokumentationen i en sag om førtidspension. Det følger allerede af ordlyden af denne bestemmelse, at kommunen skal foretage en meget bred vurdering, der rummer mange forskellige elementer. Af §§ 6 og 7 i bekendtgørelse om social pension (bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002) fremgår det, at denne dokumentation skal udarbejdes efter arbejdsevnebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003. Det betyder bl.a., at der skal udarbejdes en ressourceprofil med beskrivelse af en lang række elementer udover helbred. Dette har baggrund i ét af hovedprincipperne bag førtidspensionsreformen, nemlig at styrke den socialfaglige vurdering på bekostning af den rene helbredsmæssige vurdering.

Det følger således af disse regler, at det er kommunen, der skal foretage en samlet beskrivelse og vurdering ud fra en lang række forskellige oplysningstyper (dokumentation). Der kan være brug for forskellig konsulentbistand, fx læge-, job- eller handicapkonsulenter til belysning af enkelte dele af dokumentationsgrundlaget, men ingen af disse konsulenter har nødvendigvis indsigt i hverken de socialfaglige eller de juridiske aspekter, hvorfor de ikke, uanset hvilke kvalifikationer de måtte have, bør påtage sig at komme med en samlet vurdering af en borgers berettigelse til fx førtidspension.

Socialministeriet er opmærksomt på, at der godt kan findes eksempler, hvor en lægekonsulent også vil kunne komme med relevante betragtninger, som ikke direkte har med de helbredsmæssige forhold at gøre. Dette ændrer dog ikke på, at en lægekonsulent er ansat som særlig fagkyndig konsulent inden for det lægefaglige område. Det vil efter Socialministeriets opfattelse skabe uklarhed hos borgerne om ansvarsfordelingen, hvis lægekonsulenten udtaler sig om socialfaglige forhold (eller hvis jobkonsulenten udtaler sig om helbredsforhold). Borgeren vil i en sådan situation have vanskeligt ved at vurdere, hvilken rolle lægekonsulenten har, på hvilket grundlag lægekonsulenten vurderer andre forhold end de rent lægelige, og hvilken betydning lægekonsulentens vurderinger om andre forhold end de lægelige, har. Hvis kommunen ønsker det, kan den dog godt ansætte en person med lægefaglig baggrund som sagsbehandler.






Det har således været Socialministeriets hensigt med beskrivelserne af lægers og lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension, at medvirke til at skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen, ved at undgå en sammenblanding af de forskellige aktørers roller. På denne måde kan borgeren få det bedst mulige overblik over sagsbehandlingen, hvilket medvirker til at sikre borgerens retssikkerhed.

Med venlig hilsen



Bent Nielsen
Hvilken betydning har det, at Karen Jespersen fortsat fortæller at sociallægers rolle er defineret i vejledningsskrivelse, hvis der ikke er lovhjemmel til dette?
lena er ikke logget ind   Besvar med citat