[phhmw]

[B]Ankestyrelsens principafgørelse 58-18 om ressourceforløb - førtidspension - arbejdsevne - dokumentationskrav - udviklingsperspektiv[/B]

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/10049

Principafgørelsen fastslår

Ressourceforløb
Kommunen giver ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, skal ikke have tilbud om et ressourceforløb.

Udviklingsperspektiv
Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Det betyder, at der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.

Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.

Førtidspension
Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Relevante indsatser
Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. En borger skal som udgangspunkt have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles.

Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,
 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,
 det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,
 der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der er relevante behandlingsmuligheder,
 borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,
 manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,
 det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

Intet udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ret til førtidspension
I sag nr. 1 (18-49284) havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad). Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt.

I sag nr. 2 (18-46639) var borgeren mentalt retarderet i middelsvær grad med tics og ritualiserede handlinger, samt nedsat kapacitet ved stress og uro.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Helbredstilstanden var stationær og uden behandlingsmuligheder. Yderligere pædagogisk støtte kunne føre til bedring af livskvaliteten, og deltagelse i det påbegyndte STU forløb ville muligvis føre til udvikling af kompetencer og færdigheder i basale dagligdags ting og dermed forhøje hendes livskvalitet. Der var dog ikke en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kunne forbedres.

I sag nr. 3 (18-50165) led borgeren bl.a. af kronisk alkoholisme, tilbagevendende depressioner, følger efter apopleksi (blodprop i hjernen) i form af nedsat kraft i venstre arm og ben samt dårlig kortidshukommelse og KOL. Følgerne efter blodprop og især hans KOL påvirkede arbejdsevnen meget. Lungefunktionen var væsentligt nedsat, og han led af hyppige lungeinfektioner.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. De lægelige oplysninger beskrev samlet en meget dårlig helbredstilstand. Borgeren havde forsøgt alkoholbehandling flere gange uden succes. Rygestop ville ikke kunne forbedre borgerens nuværende ringe lungefunktion. Hans arbejdsevne ville ikke kunne udvikles ved at træne stabilt fremmøde, idet borgeren havde dette, når han ikke var syg pga. hyppige lungeinfektioner.

I sag nr. 4 (18-53915) led borgeren af generaliseret angst, panikangst, periodisk depression samt ængstelig og tvangspræget personlighedsstruktur.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen. Hendes helbredstilstand og funktionsniveau var ikke bedret siden 2012 på trods af utallige psykiatriske behandlinger. Det blev vurderet, at deltagelse i arbejdsafklarende forløb ville være kontraindiceret og kunne forværre hendes tilstand.
Ikke utvivlsomt at borger ikke opfylder betingelser for førtidspension/ sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet

I sag nr. 5 (18-47715) kom borgeren som flygtning til Danmark i 1989. Han led af PTSD, lettere angst og depressionslidelse, samt smerter i nakke og ryg. Han havde senest været på arbejdsmarkedet i 1998. Han blev vurderet til mest at være motiveret for et behandlingsforløb i forhold til tilkendelse af førtidspension. Borgeren oplyste selv, at han psykisk ikke var i stand til at deltage i behandlingsforløb. Borgeren havde været i mange beskæftigelsesrettede tilbud. Han kunne ikke klare sig på dansk.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder oplysninger om borgerens helbred, de beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren havde deltaget i, samt hans lange fravær fra arbejdsmarkedet, at det ikke var utvivlsomt, at han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og at kommunen derfor skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om eventuel ret til førtidspension blev truffet.

Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ikke ret til førtidspension

I sag nr. 6 (18-48447) led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.

phhmw

HUSK at tvang i den sociale sagsbehandling er i dag forbudt

Lumbale operationer for diskusprolaps

Elektrochok

Indtagelse af psykofarmaka

Tabe sig under tvang.

Læs om tvang i den sociale sagsbehandling her:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Hilsen Peter