K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg - Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

phhmw · 18-02-2022, 15:09

https://www.facebook.com/autismeforening

Tak, for det.

https://www.autismeforening.dk/media...Ij25NDbKnzX_Is

Tag inklusionskrisen alvorligt
Landsforeningen Autismes 5 forslag til bedre inklusion

Når 35 % af alle børn med autisme i skolealderen ikke har et skoletilbud, og næsten halvdelen af dem ikke har været i skole i over et år, og når 65 % alle skolebørn med autisme, i længere perioder har været uden undervisning og skolegang – så har vi en inklusionskrise.

Tallene kommer Landsforeningens Autisme inklusionsundersøgelse, 2019, lavet blandt mere end 1400 forældre til børn med autisme.

Kun hver 5. lærer føler sig rustet til at løfte inklusionsopgaven og regeringens nyligt nedsatte kommission, der skal forbedre læreruddannelsen har ikke en eneste ekspert med specialpædagogisk baggrund.

Vision

Landsforeningen Autisme foreslår fem konkrete forbedringer, der skal sikre at børn med autisme trives og modtager undervisning.

Vi ønsker skoletilbud, der ikke ekskluderer børn med autisme fra fællesskabet. Vi mener Inklusion sker ALLE steder hvor et barn trives, deltager og udvikler sig, og hvor det både opleves af barnet og kan observeres af forældre og fagfolk. Vores forslag sigter mod at alle autistiske børn skal have et skoletilbud med den forståelse og støtte som barnet har behov for.

Landsforeningen Autisme foreslår:

Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter

Børn med autisme har krav på at statens udredning fører til handling i kommunerne.

Da man i 2007 vedtog strukturreformen besluttede man at hindre afspecialisering ved etablering af en videns-enhed under socialstyrelsen (VISO). I VISO kan kommunerne gratis hente viden på højtspecialiserede områder som autismeområdet. Siden inklusionsloven har vi oplevet, at der laves mange VISO udredninger og skrives rapporter, om autistiske børn der ikke trives i deres skoletilbud.

Men ofte undlader kommunerne at følge VISOs anbefalinger - dette ses særligt i sager hvor et barn med autisme ikke kan rummes i sit skoletilbud.
Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den

Der skal oprettes en statslig pulje, hvor alle skoler gennem visitation i VISO kan få den rette støtte - herunder støttetimer - til det enkelte barn.

Da man vedtog inklusionsloven betød det, at støttetimer til den enkelte elev blev den enkelte skoleleders ansvar.

Skolelederne har ikke den fornødne viden om autisme, til at kunne træffe den beslutning. De sidder med stramme budgetter og skal tilgodese mange forskellige børns behov.

Det betyder at børn med autisme ikke får den rette støtte og

https://www.autismeforening.dk/news/...j2yeTt0udDp8PM

Inklusion er ikke et sted
18. jun. 2021

Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. ", skriver Kathe Johansen formand for Landsforeningen Autisme i Politiken i dag.

Af Kathe Johansen formand Landsforeningen Autisme

Jeg er træt af inklusionsdebatten. Ærligt og oprigtigt træt
Det virker som om, hver gang ordet inklusion bliver nævnt, så forestiller folk sig et sted.

Et sted – en skole – en folkeskole. En bygning med gule mursten, en legeplads, papirklip i vinduerne og smartboards med tusch-steger. En folkeskole, hvor alle børn i verden skal presses ind eller skal trænes til at kunne begå sig. Inklusionsdebatten er helt skæv. Politikerne taler om hvor mange børn, de kan inkludere i folkeskolen. Autismeforældrene føler at inklusionen har spillet fallit. Fagfolk taler om udfordringer med at inkludere børn i folkeskolen.

Men nu siger jeg det højt og en gang for alle:
Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse.

Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Inklusion er i fodboldklubben, hvor Alex endelig har fundet det rette hold. Inklusion er når Alma kommer hjem fra skole og smiler og viser en tegning. Inklusion er når Karl, siger han glæder sig til i morgen, fordi han må læse næste kapitel i Kaskelotternes sang. Og inklusion er, når hele familien sover godt om natten, fordi ingen er bange, i mistrivsel, bliver mobbet, græder eller er angste.

I dag er vi langt fra den følelse. Hvert 3. barn med autisme har lange perioder helt uden skolegang. Jeg har sjældent talt med en voksen autist, der ikke fortæller om mobning og eksklusion i deres skoletid.

Autistiske børn skal have lov at opleve inklusion. De skal ligesom alle andre børn have ret til læring, trivsel og udvikling. Men lad os glemme tanken om den gule murstensskole og i stedet sætte et mål for følelsen af at være inkluderet.

Når Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil skal genbesøge inklusionsreformen, så er mit forslag her. Lad os sætte en målbar målsætning for alle autistiske børn - uanset skoletilbud.

I 2030 skal 95 % af børn med autisme have oplevet følelsen af at være inkluderet.

Autistiske børn kan ikke trænes til at passe ind i den gule murstensskole i forestillingen. Uanset hvor mange pædagogiske mellemformer, redskaber til at begå sig på ordinære vilkår og politisk vilje man kan grave frem, så er autistiske børn autistiske.

Og når man har mødt en person med autisme, har man mødt en person med autisme.

Der findes ikke én skole, der kan rumme alle børn. Og der vil altid findes autistiske børn, der har brug for specialtilbud. Der vil altid findes autistiske børn, der ikke kan med den ene skole, men kan med den anden. Og skolerne - både specialskoler, specialklasser, privatskoler, friskoler og folkeskoler – kan alle sammen blive bedre til at give autistiske børn følelsen af at være inkluderet, af at være med og af at være i trivsel.

Men skal vi derhen, hvor forholdene for autistiske skolebørn bliver bedre, hvor vi kan opnå min 95% målsætning, så skal vi slette det mentale billede af inklusion “som et sted” fuldstændig fra vores kollektive bevidsthed. Inklusion er en følelse.

En følelse som alle børn skal have ret til.

phhmw

Jeg er ikke økonom, men fornemmer, at investering og hjælp til børn og deres familier, er Verdens bedste investering med stor afkast.

Nu begynder jeg at forstå, hvorfor der findes så mange børn som ikke går i skole.

Hilsen Peter

18-02-2022, 15:09	#5
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.724 Styrke: 33	Landsforeningen Autisme har sendt mig følgende https://www.facebook.com/autismeforening Tak, for det. https://www.autismeforening.dk/media...Ij25NDbKnzX_Is Tag inklusionskrisen alvorligt Landsforeningen Autismes 5 forslag til bedre inklusion Når 35 % af alle børn med autisme i skolealderen ikke har et skoletilbud, og næsten halvdelen af dem ikke har været i skole i over et år, og når 65 % alle skolebørn med autisme, i længere perioder har været uden undervisning og skolegang – så har vi en inklusionskrise. Tallene kommer Landsforeningens Autisme inklusionsundersøgelse, 2019, lavet blandt mere end 1400 forældre til børn med autisme. Kun hver 5. lærer føler sig rustet til at løfte inklusionsopgaven og regeringens nyligt nedsatte kommission, der skal forbedre læreruddannelsen har ikke en eneste ekspert med specialpædagogisk baggrund. Vision Landsforeningen Autisme foreslår fem konkrete forbedringer, der skal sikre at børn med autisme trives og modtager undervisning. Vi ønsker skoletilbud, der ikke ekskluderer børn med autisme fra fællesskabet. Vi mener Inklusion sker ALLE steder hvor et barn trives, deltager og udvikler sig, og hvor det både opleves af barnet og kan observeres af forældre og fagfolk. Vores forslag sigter mod at alle autistiske børn skal have et skoletilbud med den forståelse og støtte som barnet har behov for. Landsforeningen Autisme foreslår: Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter Børn med autisme har krav på at statens udredning fører til handling i kommunerne. Da man i 2007 vedtog strukturreformen besluttede man at hindre afspecialisering ved etablering af en videns-enhed under socialstyrelsen (VISO). I VISO kan kommunerne gratis hente viden på højtspecialiserede områder som autismeområdet. Siden inklusionsloven har vi oplevet, at der laves mange VISO udredninger og skrives rapporter, om autistiske børn der ikke trives i deres skoletilbud. Men ofte undlader kommunerne at følge VISOs anbefalinger - dette ses særligt i sager hvor et barn med autisme ikke kan rummes i sit skoletilbud. Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den Der skal oprettes en statslig pulje, hvor alle skoler gennem visitation i VISO kan få den rette støtte - herunder støttetimer - til det enkelte barn. Da man vedtog inklusionsloven betød det, at støttetimer til den enkelte elev blev den enkelte skoleleders ansvar. Skolelederne har ikke den fornødne viden om autisme, til at kunne træffe den beslutning. De sidder med stramme budgetter og skal tilgodese mange forskellige børns behov. Det betyder at børn med autisme ikke får den rette støtte og https://www.autismeforening.dk/news/...j2yeTt0udDp8PM Inklusion er ikke et sted 18. jun. 2021 Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. ", skriver Kathe Johansen formand for Landsforeningen Autisme i Politiken i dag. Af Kathe Johansen formand Landsforeningen Autisme Jeg er træt af inklusionsdebatten. Ærligt og oprigtigt træt Det virker som om, hver gang ordet inklusion bliver nævnt, så forestiller folk sig et sted. Et sted – en skole – en folkeskole. En bygning med gule mursten, en legeplads, papirklip i vinduerne og smartboards med tusch-steger. En folkeskole, hvor alle børn i verden skal presses ind eller skal trænes til at kunne begå sig. Inklusionsdebatten er helt skæv. Politikerne taler om hvor mange børn, de kan inkludere i folkeskolen. Autismeforældrene føler at inklusionen har spillet fallit. Fagfolk taler om udfordringer med at inkludere børn i folkeskolen. Men nu siger jeg det højt og en gang for alle: Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Inklusion er i fodboldklubben, hvor Alex endelig har fundet det rette hold. Inklusion er når Alma kommer hjem fra skole og smiler og viser en tegning. Inklusion er når Karl, siger han glæder sig til i morgen, fordi han må læse næste kapitel i Kaskelotternes sang. Og inklusion er, når hele familien sover godt om natten, fordi ingen er bange, i mistrivsel, bliver mobbet, græder eller er angste. I dag er vi langt fra den følelse. Hvert 3. barn med autisme har lange perioder helt uden skolegang. Jeg har sjældent talt med en voksen autist, der ikke fortæller om mobning og eksklusion i deres skoletid. Autistiske børn skal have lov at opleve inklusion. De skal ligesom alle andre børn have ret til læring, trivsel og udvikling. Men lad os glemme tanken om den gule murstensskole og i stedet sætte et mål for følelsen af at være inkluderet. Når Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil skal genbesøge inklusionsreformen, så er mit forslag her. Lad os sætte en målbar målsætning for alle autistiske børn - uanset skoletilbud. I 2030 skal 95 % af børn med autisme have oplevet følelsen af at være inkluderet. Autistiske børn kan ikke trænes til at passe ind i den gule murstensskole i forestillingen. Uanset hvor mange pædagogiske mellemformer, redskaber til at begå sig på ordinære vilkår og politisk vilje man kan grave frem, så er autistiske børn autistiske. Og når man har mødt en person med autisme, har man mødt en person med autisme. Der findes ikke én skole, der kan rumme alle børn. Og der vil altid findes autistiske børn, der har brug for specialtilbud. Der vil altid findes autistiske børn, der ikke kan med den ene skole, men kan med den anden. Og skolerne - både specialskoler, specialklasser, privatskoler, friskoler og folkeskoler – kan alle sammen blive bedre til at give autistiske børn følelsen af at være inkluderet, af at være med og af at være i trivsel. Men skal vi derhen, hvor forholdene for autistiske skolebørn bliver bedre, hvor vi kan opnå min 95% målsætning, så skal vi slette det mentale billede af inklusion “som et sted” fuldstændig fra vores kollektive bevidsthed. Inklusion er en følelse. En følelse som alle børn skal have ret til. phhmw Jeg er ikke økonom, men fornemmer, at investering og hjælp til børn og deres familier, er Verdens bedste investering med stor afkast. Nu begynder jeg at forstå, hvorfor der findes så mange børn som ikke går i skole. Hilsen Peter