Jeg synes tit man hører at folk i arbejdsprøvning bliver presset til et højere timetal end de reelt kan klare.
Da jeg var i arbejdsprøvning hørte jeg mange sige at værkstedsleder eller andre prøvede at presse folk til at blive, selvom de gav udtryk for at grænsen var nået.
Jeg kan godt se at man kan bruge det som en opmuntring til ikke at give for tidligt op, men desværre er det ikke sådan det foregår i real life.
Jeg er for længst gået ud af flinkeskolen hvad angår systemet. Så jeg tog den beslutning fra start at jeg ikke ville gøre det sværere for mig selv at sætte grænsen, ved at henvende mig og sige "jeg har det af H til, jeg går hjem". Jeg er der jo for min skyld og ikke deres, så jeg ville ikke stå der og føle at jeg skulle "forklare" mig.
Jeg gik bare og det så jeg ikke som et problem, da vi førte dagbog over mødetid og hvordan det var gået osv.
Jeg mener det er vigtigt at gøre sig klart at en arbejdsprøvning handler om en selv og hvordan man fremover ville kunne få det bedst fx i flexjob, derfor nytter det ikke at presse sig selv over grænsen. Det skal heller ikke være på bekostning af resten af ens dagligdag.
Man skal altid tænke på at arbejdsprøvningen skal reflektere ens fremtidige gagligdag, hvis man kan sige det sådan.
Så sæt foden i jorden overfor din jobkonsulent,
det er dit liv det handler om og ikke at tilfredsstille jobkonsulenter og lign.
Mange
Frida