Se enkelt indlæg
Gammel 16-03-2021, 22:53   #251
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Animationsfilm skal hjælp rygpatienter med at få bedre hjælp

https://sundhedskultur.dk/medier/208...re-hjaelp.html

FILM: En række nye animationsfilm skal hjælpe borgere med ondt i ryggen med at finde vej i sundhedsvæsenet, og give forskere mulighed for at undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilm.

Hvert år bliver 880.000 danskere ramt af smerter i ryggen, og nogle af dem ender i forløb på tværs af fysioterapeut, kiropraktor, praktiserende læge, kommune og hospital. Skive, Viborg og Silkeborg kommuner er gået sammen med Hospitalsenhed Midt i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om animationsfilm kan hjælpe borgere med ondt i ryggen i deres forløb på tværs af sektorerne.

De nye film er netop lanceret på kommunernes og hospitalsenhedens hjemmesider, og de begynder nu at blive brugt hos både kommunerne, praktiserende læger og på hospitalet. Filmene er via hjemmesiderne let tilgængelige og søgbare på internettet, hvilket passer til borgernes brugeradfærd. De er desuden frit tilgængelige, så øvrige borgere og sundhedsprofessionelle også kan hente inspiration i dem.

"Vi ved, at borgere oplever sundhedsvæsenet fragmenteret og usammenhængende. Så når vi går sammen på tværs som nu, så er det for at hjælpe og vise borgerne, hvordan det hænger sammen. Vores håb er, at borgerne får en bedre forståelse af, hvad kommunerne har af tilbud. Men også hvordan vores tilbud hænger sammen med det, som praksis og hospital tilbyder," siger Steffen Brun, sektionsleder for "Borger eget hjem" i Silkeborg Kommune, på vegne af de tre kommuner.

Brugen af animationsfilmene vil blive fulgt af forskere det næste års tid. Forskerne vil blandt andet undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilmene. De vil også undersøge, om det at servere information i animationsfilmene får indflydelse på deres kontakt til sundhedsvæsenet.

Animationsfilmene er blevet til som en del af et forskningsprojekt, som sygeplejerske, ph.d. og forsker Janni Strøm fra Regionshospitalet Silkeborg står i spidsen for.

"Vi ønsker igennem projektet at få viden om, om flere borgere kommer til at huske mere af den information, som de modtager, og om informationen får en værdi for borgerne og for sundhedsvæsenet. Vi vil også gerne vide, om animationsfilmene er tilgængelige og brugbare for borgerne. Det håber vi, men der findes endnu ikke meget viden på området. Vi glæder os til at se, hvad resultaterne viser, for selve tankegangen med at bruge animationsfilm til at formidle kompliceret viden og tværsektorielle sammenhænge på en let måde, vil kunne bruges mange steder i sundhedsvæsenet, hvis den viser sig at have en positiv effekt," siger hun.

"I vores animationsfilm har borgere ikke et forløb hos egen læge, et forløb på hospitalet og et forløb i kommunen – altså flere forløb i de forskellige sektorer. I vores projekt ser vi nemlig borgernes forløb som ét samlet forløb, hvor de forskellige sektorer kan bidrage på forskellige tidspunkter i forløbet," lyder det fra Janni Strøm.

Forskerne har fulgt 250 borgere i det forgangne år uden brug af animationsfilm og kommer til at følge yderligere 250 borgere, der skal afprøve brugen af animationsfilm i løbet af det næste år. De skal besvare spørgeskemaer om, hvad de kan huske af den information, de har modtaget fra sundhedsvæsenet. Nogle af dem vil også få besøg af antropolog Ronja Rosenberg Grøn, der skal lave observationer og interviewe dem om, hvordan det går med at finde og bruge animationerne.

Se de nye animationsfilm på hjemmesiden www.lænd.dk.


https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...enderygsmerter

Lænd.dk - Information til dig der har lænderygsmerter

Forløb i praksissektoren

Hvad kan du forvente af praktiserende læge?

Hvad kan du forvente af fysioterapeuten?

Hvad kan du forvente af kiropraktoren?

Forløb på hospitalet

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Medicinsk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Ortopædkirurgisk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Smerteklinikken?

Forløb i den kommunale sektor

Genoptræning

Vedligeholdelsesforløb

Forløbsprogram

Åbent tilbud

Hvad kan du forvente af jobcentret?



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat