Se enkelt indlæg
Gammel 05-09-2018, 22:09   #2
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
" § 3. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 14.116 kr. (2017-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Stk. 3. Fleksløntilskuddet efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, kan tilsammen højest udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår inkl. tillæg m.v. i den pågældende stilling, jf. arbejdsgiverens oplysning herom. Hvis fleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end lønnen for fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. "

"Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. "

Du har jo i princippet "anden lønindtægt" i form af et ekstra fleksjob.

Så kort fortalt:
Det du tjener ved job nr 2, beregnes på samme måde som første job.
Lad os sige at du fra job A får i alt 2000 kr før skat fra arbejdsgiver (inkl pension), og i job B får du 3000 kr før skat fra arbejdsgiver (inkl pension).
Så vil de i alt 5000 kr modregnes med 30% i dit flekslønstilskud.

Lønloft:
Det fra arbejdsgiver + flekslønstilskud kan ikke overstige det du havde fået, hvis du var ansat på fuld tid.
Derfor beregner man ud fra den timeløn og pension du får, hvad du havde fået hvis du var ansat fuld tid. Lad os sige at du ved ansættelse på fuld tid havde fået 16.000 kr før skat, så kan det fra arbejdsgiver + flekslønstilskud ikke overstige 16.000 kr.

Lad os sige at job A ville have givet 16.000 kr på fuld tid, og job B ville have givet 18.000 kr på fuld tid. Så skal de gå efter det højeste beløb, dvs de 18.000 kr.
Så i så fald kan det fra arbejdsgiverne + flekslønstilskud, ikke overstige 18.000 kr
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat