Se enkelt indlæg
Gammel 05-01-2013, 11:21   #66
Risa
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2007
Indlæg: 1.216
Styrke: 19
Risa er rigtig godt på vej
Vil starte med at sige to ting: jeg kan underligt nok ikke komme ind på det link til Borger.dk, Peter lagde ind i indlæg #1, så jeg har ikke læst teksten derinde. Og jeg går absolut ikke ind for snyd med offentlige midler af nogen art! Det er vores allesammens penge og ingen er hævet over andre i forhold til at afgøre, hvad de penge skal bruges til.

Men når det er sagt, så kan den måde kommunerne behandler sager, hvor der er mistanke om socialt snyd godt nok gøre mig rigtig vred! Socialt bedrageri er en lovovertrædelse og hører dermed hjemme i retsvæsenet, hvor politiet kan efterforske og afhøre (med en sigtedes rettigheder!) og domstole kan idømme. Folk, der er på offentlige ydelser, er ofte folk i en meget sårbar situation, og der ligner det altså ikke noget, at en eller anden kontrolgruppe med gud ved, hvilken kontoruddannelse skal agere både politi og domstol i én og samme instans! Ombudsmanden har kritiseret det 1) og Ankestyrelse har underkendt bl.a. Holbæk kommune i sager om socialt bedrageri 2).

Måske er det på baggrund af netop disse to sager, at kommunerne nu opfordre folk, der har mistanke om socialt snyd til også at dokumenterer det, fx med fotos... Jamen, hvor er vi da henne?! Skal den brede befolkning nu også til at overtage politiopgaver og efterforske en egen mistanke om snyd ved at ligge på lur i ligusterhækken med måsen lige i vejret?! Det er så vidt jeg ved rent faktisk (stadig!) ulovligt at tage fotos af folk hemmeligt og i deres eget hjem jf Straffelovens § 264a: 3)

Citat:
§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Jeg er med på, at jeg som førtidspensionist er underlagt en vis kontrol, fordi jeg er på offentligt ydelser. Men der falder altså brænde, hvis nogen tager billeder af mig i privaten og bruger det til (anonymt!) at beskylde mig for socialt bedrageri!

Og hvad har de tænkt sig, at et foto i disse photoshop-tider skal bevise...??? Hvad beviser selv et ikke-manipuleret foto...? Hvad er de ude efter..? Et foto af to, der står på fortorvet og omarmer hinanden - er det bevis for, at de ikke er reelt enlige? Det kunne jo være bror og søster... Et foto af to, der går arm i arm - er det bevis for, at de er samboende? Det kunne være én der hjælper en bekendt, der var syg, til læge... Et foto af en ftp, der ligge på alle fire i haven og lægger fliser - er det bevis for, at vedkommende har snydt sig til ftp'en? Det kunne jo være, at ftp'eren havde fået tilkendt ftp helt efter bogen pga psykiske lidelser, men ikke syntes det ragede naboerne, så han sagde bare, det var pga ryggen...

Nej, det er simpelt hen for langt ude... Og så opfordrer kommunerne borgerne, der har en mistanke om snyd til, at de selv skal risikere at begå en ulovlighed, ved at tage efterforskningen i egen hånd... Jeg kan kun opfordre til, at man forholder sig kritisk overfor det. Det er kommunens ansvar evt via politianmeldelse, at tilvejebringe beviser for snyden ikke borgernes! Og som førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager, dagpengemodtager mv har man altså stadig ret til et privatliv...!

Så Peter, kom frit frem med dit kamera! Jeg har godt set dig!



1) Link til Ombudsmandens udtalelse: http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...er/2012-8/pdf/

2) Link til artikel om Asts afgørelse: http://www.information.dk/316175

3) Link til Straffeloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142912
Risa er ikke logget ind   Besvar med citat