Hvis vi træffer den beslutning, at vi skal være bange for kommunen, ikke klage, ikke sætte sig ind i lovgivningen, ikke bruge vores rettigheder, så må vi accepterer forholdene.
Vi kan ikke forvente, at andre skal kæmpe for vores rettigheder.
http://politiken.dk/indland/art58695...lagestorm-igen
"
Borgerrådgiveren fastslår, at nogle af medarbejderne ikke er kompetente, og nogle af forældrene har været udsat for nedværdigende behandling.
Borgerrådgiveren konstaterer også, at en del borgere har opgivet at benytte de almindelige klageveje – fordi det er som at slå i en dyne.
Og at andre familier ikke tør stå frem af frygt for at deres klager vil få skadevirkning i forhold til deres sag. Borgerrådgiveren har forsøgt at overbevise dem om deres ret til at klage, men da de fastholder at ville være anonyme, kan han ikke gå videre med deres sager".
Hvis vi derimod vælger, at kræve at de professionelle følger den lovgivning, som Folketinget har stillet til vores rådighed, vi vores sociale sag befinde sig, uden for de 4 lukkede vægge, hvor private eller nidkære og ULOVLIGE holdninger til landets love befinder sig.
Tænk, hvis ikke k10 havde fået Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 skærpet efter 8 års hårdt arbejde.
Hvis ikke man vil sætte sig ind i lovgivningen, med hjælp fra k10.....
Hvis ikke man søger aktindsigt........................................ .............
Hvis man ikke ønsker skriftlig kommunikation med kommunen.........
Hvis ikke man ønsker kendskab til sin sagsbehandlingstid...............
..... så må man accepterer forholdende, at uuddannede sagsbehandlere og jobkonsulenter har indflydelse på ens fremtidige sociale og økonomiske liv.
Valget er dit!
Hilsen Peter
