Se enkelt indlæg
Gammel 23-05-2021, 15:59   #60
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.743
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Migræne, aura, sort plet migræne gode råd fortsat

https://www.dr.dk/nyheder/indland/da...g-sin-migraene

Dansk badmintonstjerne besejrer både verdenseliten og sin migræne

For Anders Antonsen holder struktur, restitutionsmåltider og mindre stress migrænen på afstand. Og fødderne på banen.

Ofte kom en sort plet snigende ind i hans synsfelt. Så vidste han, som han selv siger, at han var ”fucked”.
Den sorte plet bredte sig, indtil han ikke kunne se. Så kom hovedpinen og satte sig om hjernen som et alt for småt svedbånd, der først efter mange timers smerte og opkast ville slippe sit greb. Jo mere han kastede op, jo mere lettede trykket på hjernen.

Anders Antonsen led af migræne. Anfaldene kom altid efter en hård træning, hvilket harmonerede dårligt med, at den ambitiøse badmintonkomet som 18-årig var flyttet til København for at leve af sin sport.
Når han i seks timer havde ligget i smerte og bræk i elitecenterets hvilerum, kunne han i stædighed finde på at gå ned og tage en aftentræning.

Det gør migræneanfaldene til gengæld ikke. Han havde kun to anfald i 2020, og har endnu ikke haft et i år. Det er efterhånden lang tid siden, at migrænen har tvunget ham til at aflyse en kamp.

Men desværre kan Anders Antonsen ikke dele nogen mirakelkur.
- Migræne har lært mig at blive mere opmærksom på min tid, min kost og min søvn, siger han.
- Det havde jeg overhovedet ikke styr på, da jeg som 18-årig lige var flyttet alene til København. Det var jo i sig selv en stor stressfaktor for en ung knægt, der knap nok vidste, hvordan man lavede mad og vaskede tøj.
Faktisk har der altid været stress på programmet op til et af Anders Antonsens migræneanfald.

Det lægger han først mærke til, når han efter anfaldet prøver at tænke tilbage på den forgangne uge. Ved at gennemgå hvordan han har spist, trænet og hvor stresset, han har været, har Anders Antonsen fundet de rutiner, der nu holder migrænen på afstand.
- Jeg har for eksempel ofte oplevet, at hvis der efter en hård træning går for lang tid, inden jeg spiser mit restitutionsmåltid, får jeg migræne.
Derfor er hans hverdag meget struktureret. Efter en morgentræning spiser han med det samme, og indtil frokost lægger han sig op i et hvilerum. Med lukkede øjne.

Jeg tænker stadig på migræne hele tiden’
De fleste kender den sorte plet, der kommer i synsfeltet, hvis man kigger direkte på solen eller ind i en billygte. Det gør Anders Antonsen også.
Han vil bare gøre rigtig meget for at undgå pletten, fordi den minder ham om starten på et migræneanfald.
- Så tænker jeg: ’Fuck mand, det kommer!’

Lær din migræne at kende

Anders Antonsen tør ikke tro på, at han har haft sit sidste migræneanfald. Han regner med, at de vil følge ham hele livet.
- Men jeg vil forebygge det ved at leve på den rigtige måde, hvis jeg kan.
Han bliver bedt om at komme med sit bedste råd til andre, hvis migræne spænder ben for fremtidsdrømmene.
- Mit råd vil klart være at registrere alt, hvad der er sket, og med tiden vil der danne sig et mønster. Drak du alkohol i weekenden, har du ikke spist nok, har du været stresset, eller hvad ved jeg.
Det var sådan, Anders Antonsen selv fandt sine rutiner. Rutiner, der giver ham mulighed for at holde øjnene på fjerbolden. Og ikke den sorte plet.


phhmw

Min egen søn 32 år, sportstrænet fik den sorte plet med tabt syn, hvor den lilla aura blev sort i begge øjne højre side og permanet..

Glostrup speciallæger fandt hul i hjertet under de mange MR CT-scanninger som i dag er opereret fra lysken. Et enkelt migræneanfald efterfølgende 2 mdr efter hjerte operationen. hvor hullet i hjertet muligvis ikke er lukket 100% endnu.

Dette til eftertanke og spørgsmålet: Har migrænikeren hul i hjertet?

Undersøgelse for dette tager ikke mange minutter.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat