Citat:
Oprindeligt indsendt af THJ
Vi er nogen der har været så hårdt ramt at vi ikke var i stand til at medvirke til at lave en plan, var ganske ubekymret fordi der ganske enkelt ikke var ressourcer tilbage til at bekymre sig med.
|
Ja vi er nogen der ikke kan, men bekymre mig det lover jeg dig for at jeg kan (hvilket jeg tror langt de fleste kan)
Citat:
Oprindeligt indsendt af THJ
Det er nok vanskeligt at forstå hvis man ikke selv har været der men hvis jeg var blevet indkaldt til en samtale da jeg havde det værst så ville jeg ikke have været i stand til at møde op og mindre i stand til at redegøre for min situation.
|
For mig er det bestemt ikke vanskeligt at forestille mig, jeg kan ikke møde op til møder, eller jo hvis jeg bliver båret af min gemal, jeg setter mig fra morgenstunden med angstanfald, til jeg kommer hjemigen, hvor efter jeg ligger og sover i døgndrift i mindst 1 døgn efter, og har det rigtig rigtig skidt 14 dage efter, og op mod en uge inden mødet, foruden der skal i regnes at fra det øjeblik jeg får besked om mødet går jeg og har det skidt i stigende grad jo tættere jeg kommer på dagen. Så jo du kan tro jeg kender til det.
Citat:
Oprindeligt indsendt af THJ
Så hvordan du forestiller at der kunne laves en plan har jeg svært ved at se.
|
Der er jeg så ikke enig med dig, det kan gøres på et hav af måder, via telefon, via brevveksling via partsrepensentant... der er massere af mulighedder, selv benytter jeg mig af breve og partsrepensentant telefon giver samme resultat som et personligt fremmøde. Jeg har fra Karen Jespersen at en sagsbehandler ikke kan kræve fremmøde ved møder sammen med denne, når der findes andre mulighedder (som lige skrevet) de kan kun kræve det når det handler om at få en sag fagligt belyst, dvs ved lægebesøg (jeg citere hende: "samt ved lægeundersøgelser til brug for behandling af sager om førtidspension.")
Så jeg har svært ved at se hvorfor en plan ikke kan ligges, når man kan få en mellemmand på til at klare samtalerne med kommunen.
Noget andet er så, min egen sag, jeg har udtalelser på netop ro, og udtalelser der siger jo mere vigør jo mere arbejdsevne ryger der, dejligt sagde sagsbehandler, da hun fik den udtalelse, nu skal jeg S skal jeg, kom vi går lige i gang med at sende dig ud i alt hvad vi overhovedet kan komme i nærheden af, vi fratager dig din ydelse (det klagede jeg over til borgemesteren fik naturligvis ret, fik den tilbage, mod at der skulle ringes hver eneste måned for lige at sige at jeg stadig skulle have mine penge, hvor efter der kunne gå alt fra 7 til 20 dage før de kom) vi truer osv osv, det kom mindre end en uge efter hun modtog det brev fra psyk... hvis det ikke er hæts så ved jeg godt nok ikke hvad der er??? Det frem for at lave en fornuftig plan, der øgede mine chancer for at komme til bage på arbejdsmarkedet, hvorfor lavede hun ikke en plan der hed ro, mens behandling blev givet? jeg tror faktisk ikke det ville have været så svært at følge anbefalingerne, dyrt... meget dyrt, mange gange dyre end at smide mig i det sorte huld, hun så ihærdigt forsøgte på (også det uden held takket være en god borgemester) men ikke svært lovgivningsmæssigt.