Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2023, 19:43   #124
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.723
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Åbent brev om Barnet Først: Derfor er det en ommer!

Bør læses i sin helhed med meget fakta

https://www.mikaelhertig.com/aabent-...3g0Lk1JO7u3Okc

Mikael Hertig

Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982

orcid.org/0000-0002-0533-0231

Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist

Jeg har skrevet et langt brev til Socialminister Pernille Rosenkrantz Theil og til Folketingets Socialudvalg.

Du kan læse teksten her.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialministeriet
Sendes per mail
&
Folketingets Socialudvalg

Sønderborg, 24. Januar 2023

Vedr. Barnets Lov / Børnene Først

Generel Indledning

Hermed opfordrer jeg til, at den berammede gennemførelse af lovprocessen vedr. Barnets Lov udsættes, indtil udformningen af fremtidens familieadskillelser kommer i bedre overensstemmelse med anerkendt videnskabelig viden og et kommende systems overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 6 og 8 om retten til et familieliv og fair rettergang i forbindelse med tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen.

Nedenfor følger nogle nedslagspunkter, som jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på.
Dette brev har – af hensyn til dokumentationen – snarere karakter af en lang artikel. Havde jeg været artig, ville jeg have vedlagt dokumentationen som et bilag A. Når jeg ikke gør det, skyldes det formodningen om, at indholdet er kontroversielt, samtidig med, at det ligger mig i den grad på sinde at få dette budskab frem.

Resumé

Dette lange brev til dig, Pernille Rosenkrantz-Theil er ment som en indtrængende opfordring til at stoppe arbejdet med at få vedtaget “Barnets Lov” lige nu. For mig virker den som et hastværksarbejde, udarbejdet af en kerne af kustoder og embedsmænd – alle sikkert med en slags gode viljer, men uden den indsigt og viden, som ser på verden fra familernes side. Som jeg ser det, lider hele projektet af store mangler. Dels – hvilket jeg ikke kommer nøjere direkte ind på senere, – præges det af den tendens til individualisering af alting, de senere år har været plaget eller præget af, dels kastes væsentlige retsgarantier og garantiforskrifter over bord til ære for, hvad der til tider opleves som en nulfejlskultur, der har forplantet sig op igennem hele systemet, inklusive den afkortede behandling af tvangsfjernelsessager ved byretterne.

Den første hovedanke handler om alle de systemfejl, der skyldes et meget stort svælg mellem videnskabeligt indhentet og dokumenteret viden på den ene side og administrativ praksis, inklusive fx. autoriserede psykologers deltagelse som rekvirerede i forældrekompetenceeksperter på den anden.

Et godt eksempel på den manglende viden og indsigt består i, at konceptet “barnets tarv” som det eneste hovedtema. Det går igen i slogans som “Barnets Lov” og “Børnene Først” Det blev forladt i flere amerikanske stater for omkring 30-40 år siden, fordi det overskygger lige så relevante andre aspekter. Populært sagt kan “Barnets Tarv” bruges som en spar fem, der på et hvilket som helst tidspunkt rydder bordet for alle andre hensyn. I USA ændredes praksis, da ledende psykologer på universitetsniveau forlangte, at alle de traumer, som en anbringelse uden for hjemmet under alle omstændigheder påfører både barn og dets forældre, altid skal indgå som den første vægt i regnestykket, og at der kun skal anbringes, hvis en risikovurdering tegner til, at barnet vil lide væsentligt mindre under en anbringelse end ved at blive i hjemmet.

Vi fjerner i i Danmark i gennemsnit dobbelt så mange børn som vore skandinaviske broderlande. Det gider ingen diskutere.
Uvidenheden på området ser ud til at fortsætte ufortrødent. Således har ingen hæftet sig ved, at en kendt forsker på området har beteg-net systemet som et “ukontrolleret eksperiment”.

De for de fleste berørte borgere uforståelige styringssystemer ICS og DUBU har indarbejdet direkte fejlspecificerede påstande på videnskabeligt nveau, idet systemerne i deres teknik lægger vægt på, om en moder eller fader selv har lidt under en hård opvækst eller ej. Vi ved, at der ingen sådan kausalitet er. Enpige med en hård opvækst bliver som regel til en god og kærlig mor. Der er en ubetydelig overhyppighed, men intet belæg for, at en mor bliver dårligere som mor af selv at have været anbragt som barn. (Sjov logik, iøvrigt. Man kunne jo vende argumentet modsat.)

Der er slet ingen analyser i Danmark, der sammenligner de børn, der underrettes om, med alle andre børn. Kort sagt ved vi ikke, om der er børn udenfor populationen, der måske burde have været anbragt, og om det ikke som i de andre nordiske lande ville have været bedre at undlade at anbringe omkring halvdelen af dem, der bliver anbragt. Det ligner en selvkørende mekanisme, der frikender sig selv, fordi de folk, der er interessenter i systemet, jo selv oplever sig som drevet af gode viljer.

For det andet er systemet og dets indretning præget af betydeligt svækkede retssikkerhedsgarantier. De såkaldte garantiforskrifter, der i et demokratisk samfund navnlig er til for at beskytte borgerne mod vilkårlig forvaltning, lever i realiteten slet ikke op til de grundprincipper og normer, der gælder i et demokratisk styret samfund, funderet på magtens tredeling og beskyttelse af borgeren mod vilkårlig selvtilstrækkelig forvaltning. Borgeren efterlades ubeskyttet.

Tvangsfjernelse er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, Men samtidig gælder i vid udstrækning også her artikel 6 om fri rettergang, der sidestiller forældrenes retsstilling overfor forvaltningen med en tiltalt i en straffesag. Det vil indebære, at der stilles betydeligt flere ressourcee til rådighed for forældre og børn, end vi gør i Danmark.
Jeg opfordrer dig til at se på forholdene i Tyskland, hvor tvangsfjernelser (der arbejdes ikke med “frivillige” anbringelser) afgøres ved uafhængige domstole, og hvor reglen om, at den samme dommer eller domsmand ikke må sidde og forsvare sine gamle afgørelser i et væk. Reglen om dommeres inhabilitet gælder.

Jeg bemærker, at “friviilig anbringelse” i den danske udgave ser ud til i 90% af tilfældene er afgivet under trusler og derfor bør erklæres ugyldige. Derfor bør systemet lægges om, så alle sager behandles i organer, hvor sagkundskaben, både juridisk og psykologisk, i ligeligt omfang stilles til rådighed for parterne .

Endelig overhoder ingen af de kommuner, jeg har besøgt, på noget tidspunkt GDPR’s bestemmelser om berigtigelse.

Tværiimod benægter de, ophæver simple påstande til vurderinger eller undlader at svare på henvendelser.

Jeg beder dig og Socialudvalget se nøje på enne henvendelse, der også vil blive publiceret.

Venlig hilsen

Mikael Hertig


Hilsen Peter og TAK til Mikael Hertig
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat