Se enkelt indlæg
Gammel 02-01-2023, 19:43   #49
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage over Tilsynet til Ombudsmanden

Til Ombudsmanden


VEDR.: Klage over Tilsynets afgørelse J.nr.19-33925 Gribskov kommune


CC.: Offentliggørelse samt interessenter



Ombudsmanden bedes venligst vurdere om Tilsynets afgørelse ( vedhæftet) er korrekt.

Tilsynet har i et brev til Høje Taastrup kommune i marts 2020 listet op, hvilke lovgivninger der er omfattet af Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2.

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...2-8817ad5508ee

Gribskov kommunes hjemmeside ser sådan ud d.d.:

https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...og-svarfrister


Ankestyrelsens (Tilsynet) brev til Hillerøds byråd den 10. februar 2022 behandlet på byrådsmøde 30. marts 2022:

https://dagsordener.hillerod.dk/vis?...8-d479372c133c

hvor det bl.a. fremgår i Tilsynets spørgsmål at “der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister af byrådet for ALLE ansøgnings§§ inden for det sociale område”.



Hvad mener DUKH og Folketinget?

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne er en udbredt praksis for at trække tiden ud.

Men denne sidste skærpelse af RSL § 3 stk.2 er umulig at efterleve, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggør samtlige frister på alle lov-§§, hvor der skal falde en kommunal afgørelse.


Som borger forventer jeg at Tilsynet som minimum:

- Træffer afgørelser ud fra egne tidligere udtalelser og breve iht. den praksis man selv har udstukket til kommunalbestyrelserne
- Laver et aktuelt tjek af kommunens hjemmeside om det kommunen har skrevet, er opfyldt.

Hvilket ville tage Tilsynet ca 37 SEKUNDER at checke om Gribskov kommunalbestyrelse opfylder RSL § 3 stk.2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 og 3 x i 2018.


Det er uacceptabelt at Tilsynet under Ankestyrelsen ikke har orienteret sig på Gribskov kommunes hjemmeside og undersøgt om oplysningerne fra kommunen den 29. august 2019 er opfyldt.

Derimod er Tilsynet over 3 år om at komme til en afgørelse, som stiller borgerne skak-mat over for beviselige dokumenterede ulovligheder.

Jeg kan yderligere oplyse, at Tilsynet p.t. har minimum 21-22 henvendelser i j.nr. 20-51657 om 17 forskellige kommuner vedr. nøjagtig samme problemstilling.

Juristen ved Tilsynet kan med den foreliggende afgørelse, i min 3 år gamle klage, vel ikke komme med anden afgørelse i ovenstående uafsluttede sag med bl.a. Gribskov kommunalbestyrelse.

Jeg ser frem til Ombudsmandens mening om denne min henvendelse.


Med venlig hilsen

Peter Hansen


Tilsynets afgørelse over min klage, 3 år med mange mail om at Tilsynet har travlt og vender tilbage 3 - 5 - 8 måneder, hvor Tilsynet efter 3 års venten afviser min klage.

I stedet for at bruge 37 SEKUNDER på at slå op på kommunens hjemmeside og med egne øjne konstaterer om min klage er berettiget eller ej.

Det rene vanvid og manglende retssikkerhed


Tilsynets afgørelse

Henvendelse om Gribskov Kommune
Ankestyrelsen har i dag sendt et brev til Gribskov Kommune. Vi vedlægger en kopi af brevet til orientering.
Venlig hilsen
Linda Søndergaard Christensen

12. september 2022 J.nr. 19-33925

Henvendelse om Gribskov Kommune (kommunens sagsnr. 85.00.00-G01-15-19)
Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Gribskov Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Konklusion
På baggrund af Gribskov Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse en tilsynssag.

Vi gør derfor ikke mere i sagen.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling.

Vi vurderer, at oplysningerne i sagen ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag.
12. september 2022 J.nr. 19-33925
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected] [email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

Vi lægger vægt på Gribskov Kommunes oplysninger om, at der har været igangsat et arbejde med at indsamle og få et overblik over sagsbehandlingsfristerne.

Vi lægger også vægt på, at sagsbehandlingsfrister har været offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside siden den 30. august 2019.

Sagens oplysninger

Peter Harald Hansen skrev til Ankestyrelsen den 4. juli 2019. Peter Harald Hansen oplyste bl.a. følgende:

”Gribskov kommune har ikke vedtaget og offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 på deres hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

I 2018 havde jeg en god og professionel kommunikation med kommunens medarbejder, som overdrog problemstillingen, til politisk behandling.

I dag, efter et års venten, er der desværre ikke vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister, på kommunens hjemmeside, som loven og adskillige lov-skærpelser har krævet.”

Ankestyrelsen bad den 18. juli 2019 Gribskov Kommune om en udtalelse.
Gribskov Kommune har den 29. august 2019 sendt en udtalelse.

Følgende fremgår af udtalelsen:

På Gribskov Kommunes hjemmeside har der gennem længere tid været offentliggjort enkelte sagsbehandlingsfrister.
Det er imidlertid korrekt, at kommunen ikke har levet op til Retssikkerhedslovens §3, stk. 2 om, at der skal offentliggøres frister på alle områder, hvor der falder kommunale afgørelser. Det er meget beklageligt.


Via en borgerhenvendelse blev Gribskov Kommune i sommeren 2018 gjort opmærksom på de manglende sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden.

På grund af et uheldigt sammenfald af organisatoriske ændringer og fratrædelser blandt kommunens juridiske medarbejdere i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019, har der desværre ikke været et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på opgaven.

Hen over foråret og sommeren 2019 har der været igangsat et arbejde med at indsamle og danne overblik over alle sagsbehandlingsfrister.
Sagsbehandlingsfristerne vil den 30. august 2019 blive offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside.” Men det skete aldrig
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i § 48 a i kommunestyrelsesloven.

Når vi overvejer at rejse en tilsynssag, kan det have betydning, om sagen har aktuel betydning, og om kommunen har en forkert forståelse af lovgivningen.
Formålet med at rejse en tilsynssag vil typisk være at standse en aktuel ulovlig handling i kommunen. Det kan også være at gennemtvinge en lovlig handling i de tilfælde, hvor kommunen har undladt at opfylde en handlepligt.
Venlig hilsen
Linda Søndergaard Christensen

Kopi er sendt til:
Peter Harald Hansen


Vi har anvendt:
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat