K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg - HVORFOR skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2?

phhmw · 15-10-2021, 08:58

Skal kendes, forstås, bør læses

https://www.hedensted.dk/hedensted_d...lovgivning.pdf

Hvad betyder det, når Ankestyrelsen hjemviser en sag til kommunen?

”Min klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen er blevet hjemvist, men der sker ingenting.”

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

phhmw

Men det bliver vanskeligt, at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelse ikke vedtager frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Kun DU kan gøre noget ved problemet: Kend din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning om hjælp.

HVORFOR har Folketinget skærpet loven?

FORDI Folketinget er bevidst om, at kommunerne bevidst sørger for fejl i din afgørelse, som du klager over og havner ved Ankestyrelsen.

Kommunerne har som mål at den afgørelse klager du over, så den havner ved Ankestyrelsen. Tiden går TIK TAK

Af Sanne Møller, Jurist Embedsværket

Kommuner tilsidesætter alt for ofte retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Både kommunalbestyrelserne og Folketinget skal i arbejdstøjet, hvis de ulovlige afgørelser skal stoppe – men regeringens nye lovkatalog byder ikke på nogen planer, skriver Sanne Møller.

https://www.altinget.dk/social/artik...E52tuFaNSrhc6s

I sidste uge udkom regeringens lovkatalog for det kommende år – helt uden planer for retssikkerheden for borgere med handicap. Det skal vi tale om.

Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:

Kommunerne skal sagsbehandle lovligt i dag – hver dag – uanset hvilke forandringer eller finansieringer, de i øvrigt ønsker sig på handicapområdet.
Det er kommunalbestyrelserne, der er ansvarlige for, at der sagsbehandles lovligt.
Det er i sidste ende Folketingets ansvar at sørge for en struktur, der understøtter lovlig sagsbehandling.

I stedet for at adressere dette juridisk åbenlyse, ser jeg desværre, at politikerne i såvel folketings- som kommunesammenhænge skubber igangsatte initiativer ind foran sig.

Lad os derfor kigge nærmere på det, ”der ventes på”, hvorfor det ikke er rimeligt for retssikkerheden, og hvorfor ansvaret rykker tættere på ministeren, hvis der ikke sker noget.

Ændrer ikke ved grundlæggende problemer
De seneste to år er der nedsat en Retssikkerhedsenhed under Ankestyrelsen, en 3-sporsevaluering af det specialiserede socialområde, og KL og regeringen har fastlagt rammer for arbejdet med det specialiserede socialområde.

Det er disse tiltag, der oftest bruges som ”det vi venter på”-forklaring, når handicaporganisationerne og enkelte politikere spørger til, hvad der egentlig bliver gjort for retssikkerheden på handicapområdet. Problemet er bare, at ingen af disse tiltag er egnet til at ændre ved de grundlæggende problemer, der er med lovoverholdelse.

Ankestyrelsen har efter en gennemgang af hjemviste sager – som er langt den største gruppe af omgørelser – konstateret, at de hyppigste årsager er, at Ankestyrelsen ikke kan se, hvilke oplysninger kommunerne lægger til grund, og at der mangler oplysninger, der kan belyse sagen. På juridisk svarer det til opfyldelse af oplysnings- og begrundelsespligten i henholdsvis retssikkerhedslovens § 10 og forvaltningslovens § 22.

Ingen af de rapporter, som Retssikkerhedsenheden har udgivet, eller planlægger at udgive, adresserer det grundlæggende problem med evnen/viljen til at træffe lovlige afgørelser, og eftersom at retssikkerhed slet ikke nævnes i kommissoriet for spor 1-3 i evalueringen, ville det være overraskende, hvis disse indeholdt en løsning.

Medmindre politikerne i ramme alvor forventer, at Retssikkerhedsenheden eller evalueringerne vil komme med forslag om at ændre på 40 års forvaltningstradition i Danmark, er det lige på kanten til vildledning at bruge disse som undskyldning for at udskyde håndteringen af retssikkerhedsproblematikken.

Ingen effekt på omgørelsesprocenten
Ansvaret for sagsbehandlingen ligger hos det enkelte byråd. Det er også grunden til, at kommunerne er pålagt at behandle deres omgørelsesprocenter fra Danmarkskortet (opgørelse af omgørelsesprocenter i hele landet) i de respektive kommunalbestyrelser.

Det har de imidlertid skulle i fire år, og det kan stadig ikke ses på omgørelsesprocenten. De er med andre ord ikke ret egnet til at skabe en forandring. Det bliver ekstra bekymrende, da man i Finansministeriet og KL’s aftaletekst fra juni 2021 kunne læse: https://fm.dk/media/24831/faktaark_r...ialomraade.pdf

”Styrket retssikkerhed. Parterne er enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes retssikkerhed er afgørende, at borgerne kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.”

Den sproglige ansvarsfraskrivelse ligner til forveksling victimblaming. I et retssamfund er det den magtudøvende, der har ansvaret for retssikkerheden – ikke den borger, som magten udøves over. Og det står helt klart, at hverken Finansministeriet eller KL mener at have ansvar for de mange fejl, der er blevet begået. Temmelig skidt, når nu KL er talerør for de ansvarlige kommuner, og Finansministeriet for det Folketing, der skal føre opsyn med kommunerne via det kommunale tilsyn.

Tænk, hvis sundhedsministeren ikke adresserede omfattende fejl på X-købing sygehus, eller i det mindste sikrede sig at hans styrelse gjorde.

Tænk, hvis indenrigsministeren eller socialministeren ikke reagerede på omfattende fejl i kommunerne, eller i det mindste sikrede sig at Det Kommunale Tilsyn gjorde.

Det er veldokumenteret, at mange kommuner gennem mange år har tilsidesat retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Skiftende socialministre har bedt kommunerne sagsbehandle lovligt. Det er ikke rimeligt at tro, at en yderligere reprimande fra ministeren vil have nævneværdig effekt.

Derimod må man antage, at kommunale chefer ville have respekt for risikoen for tilsyn, påbud og i yderste konsekvens bøder. Det virker i hvert fald på andre kommunale områder.

Et plaster på såret
Mit opråb til Folketingets Socialudvalg sidste år lød: Før tilsyn – flyt guleroden – skab viden. Det er stadig mit bedste bud på ét tiltag, der kan skabe forandringer fra i morgen, er stort set gratis, kun rammer kommuner, der laver fejl, og kan gennemføres uden lovændringer.

Et plaster på såret, når nu retssikkerheden ikke fik plads i lovkataloget.

Kære Astrid Krag: Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler. Sagsoplysning og begrundelser er kun vanskelige, hvis de skal konkurrere med økonomiske dagsordener og manglende ledelsesmæssig opbakning.

Gør det nemmere for de socialrådgivere, der vil gøre det rigtigt, ved at gøre retssikkerhed vigtigt på de kommunale chefgange.

phhmw.

Med de mange HJEMVISER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne beviser, at kommunerne fortsætter deres ulovlige adfærd.

CITAT""Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:""CITAT slut

HVORFOR sidder en PRIVAT interesseforening, som KL Kommunernes Landsforening og forhandler borgernes manglende retssikkerhed?

En forening med 400 ansatte, som i den grad har bevist, at de ikke, hverken går ind for retssikkerhed eller borgernes interesse. Dan dit eget indtryk her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Da Folketinget v/Karen Jespersen Velfærdsminister ville skærpe Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 var KL`S Høringssvar yderst kritisabelt.

KL og retssikkerhed er som vand og olie.

Hilsen Peter

Bilag

Holbæk kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf som du kan sammenligne med din egen personlige kommune.

Hvorfor skal du kende din sagsbehandlingstid ved kommunen og Udbetaling Danmark?
http://www.k10.dk/showpost.php?p=373582&postcount=795

Netop i skrivende stund dd udsender Ankestyrelsen følgende:

Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager
https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...sning-af-sager

Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager
Artiklen er den anden i vores tema om ressourceforløbsydelse, hvor vi gennemgår de udfordringer, som kommunerne har haft i de omgjorte sager. Denne artikel handler om oplysningsgrundlaget i klagesagerne om ressourceforløbsydelse. Der er et særligt fokus på hjemviste sager, hvor mangel på væsentlige oplysninger er den primære grund til, at sagerne er blevet hjemvist. De kommende artikler har fokus på ferieafholdelse og ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken.
Af specialkonsulent Kathrine Gammelgaard Høeg

Ankestyrelsen har tidligere på året sat fokus på klagesager om ressourceforløbsydelse, da vi i 2020 omgjorde 41 pct. af klagesagerne på dette område. En mindre andel af omgørelsessagerne vedrører oplysningsgrundlaget i sagerne. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til en hjemvisning af sagen.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Bestemmelsen betyder, at kommunen skal sikre, at den har de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse.

I behandlingen af klagesager kan Ankestyrelsen afvise, stadfæste, ændre, hjemvise eller ophæve kommunens afgørelse.

Vi hjemviser en sag, når:

der mangler væsentlige oplysninger i sagen
der er kommet nye væsentlige oplysninger af betydning for kommunens oprindelige afgørelse
der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i kommunens afgørelse
kommunen ikke har taget stilling til sagen i sin helhed, men afvist ”allerede fordi” en delbetingelse ikke er opfyldt.
Hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse

Selvom hjemvisninger udgør en mindre andel af de omgjorte klagesager, kan vi se, at mangel på væsentlige oplysninger i sagen er den primære årsag til hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse.

Hvis vi vurderer, at en klagesag ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil vi som udgangspunkt selv indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen.

Hvis de manglende oplysninger derimod udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, hjemviser vi som udgangspunkt sagen til kommunen. Vi oplyser i så fald, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse.

Når vi hjemviser en sag om ressourceforløbsydelse til fornyet behandling i kommunen, betyder det som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves/annulleres. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse.

I sager om ophør af eller fradrag i ressourceforløbsydelse betyder det som udgangspunkt, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale ydelsen uden fradrag og evt. efterbetale ydelse til borgeren, som kommunen måtte have trukket fra som følge af sin afgørelse.

Vi har på baggrund af de afgjorte klagesager om ressourceforløbsydelse i 2020 identificeret tre situationer, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hvor vi derfor ofte må hjemvise sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen:

Indtægternes periode

I klagesager om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse er årsagen til en del af hjemvisningerne, at der mangler oplysning om, hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for. Denne oplysning er nødvendig for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen.

Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Det er desuden nødvendigt at kende perioden, som indtægterne vedrører, for at kunne vurdere, om det er reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94, der skal anvendes ved afgørelse af den konkrete sag, og ikke reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse.

Aktivlovens § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.

Vi har i principmeddelelse 101-17 taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter.

Overførsler til borgerens konto

Vi hjemviser klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog m.v. og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.

I sager om ressourceforløbsydelse skal indtægter som udgangspunkt trækkes fra i ydelsen, hvorimod formue er uden betydning for retten til ydelsen.

Indtægter fra udlejning af ejerbolig

Den sidste typiske situation i forhold til hjemvisninger i sager om ressourceforløbsydelse er den, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Her har kommunen ikke oplyst sagen tilstrækkeligt til, at det er muligt at vurdere, om der er tale om udlejning, der skal sidestilles med selvstændig virksomhed.

Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Vi har i principmeddelelse 69-15 om kontanthjælp slået fast, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed.

Når man opgør lejeindtægter fra selvstændig virksomhed, skal visse udgifter trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen.

I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.

Vi hjemviser også disse sager, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til borgerens oplysninger om udgifterne ved udlejningen ved vurderingen af indtægten, der skal trækkes fra i borgerens ressourceforløbsydelse.

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

(…)

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

boks start

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb

§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

(…)

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

(…)

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

(…)

15-10-2021, 08:58	#7
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.735 Styrke: 33	Lovskærpelse brev til alle 98 kommuner, hjemvisninger, RSL § 3 stk2 Skal kendes, forstås, bør læses https://www.hedensted.dk/hedensted_d...lovgivning.pdf Hvad betyder det, når Ankestyrelsen hjemviser en sag til kommunen? ”Min klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen er blevet hjemvist, men der sker ingenting.” https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” phhmw Men det bliver vanskeligt, at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelse ikke vedtager frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Kun DU kan gøre noget ved problemet: Kend din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning om hjælp. HVORFOR har Folketinget skærpet loven? FORDI Folketinget er bevidst om, at kommunerne bevidst sørger for fejl i din afgørelse, som du klager over og havner ved Ankestyrelsen. Kommunerne har som mål at den afgørelse klager du over, så den havner ved Ankestyrelsen. Tiden går TIK TAK Af Sanne Møller, Jurist Embedsværket Kommuner tilsidesætter alt for ofte retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Både kommunalbestyrelserne og Folketinget skal i arbejdstøjet, hvis de ulovlige afgørelser skal stoppe – men regeringens nye lovkatalog byder ikke på nogen planer, skriver Sanne Møller. https://www.altinget.dk/social/artik...E52tuFaNSrhc6s I sidste uge udkom regeringens lovkatalog for det kommende år – helt uden planer for retssikkerheden for borgere med handicap. Det skal vi tale om. Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende: Kommunerne skal sagsbehandle lovligt i dag – hver dag – uanset hvilke forandringer eller finansieringer, de i øvrigt ønsker sig på handicapområdet. Det er kommunalbestyrelserne, der er ansvarlige for, at der sagsbehandles lovligt. Det er i sidste ende Folketingets ansvar at sørge for en struktur, der understøtter lovlig sagsbehandling. I stedet for at adressere dette juridisk åbenlyse, ser jeg desværre, at politikerne i såvel folketings- som kommunesammenhænge skubber igangsatte initiativer ind foran sig. Lad os derfor kigge nærmere på det, ”der ventes på”, hvorfor det ikke er rimeligt for retssikkerheden, og hvorfor ansvaret rykker tættere på ministeren, hvis der ikke sker noget. Ændrer ikke ved grundlæggende problemer De seneste to år er der nedsat en Retssikkerhedsenhed under Ankestyrelsen, en 3-sporsevaluering af det specialiserede socialområde, og KL og regeringen har fastlagt rammer for arbejdet med det specialiserede socialområde. Det er disse tiltag, der oftest bruges som ”det vi venter på”-forklaring, når handicaporganisationerne og enkelte politikere spørger til, hvad der egentlig bliver gjort for retssikkerheden på handicapområdet. Problemet er bare, at ingen af disse tiltag er egnet til at ændre ved de grundlæggende problemer, der er med lovoverholdelse. Ankestyrelsen har efter en gennemgang af hjemviste sager – som er langt den største gruppe af omgørelser – konstateret, at de hyppigste årsager er, at Ankestyrelsen ikke kan se, hvilke oplysninger kommunerne lægger til grund, og at der mangler oplysninger, der kan belyse sagen. På juridisk svarer det til opfyldelse af oplysnings- og begrundelsespligten i henholdsvis retssikkerhedslovens § 10 og forvaltningslovens § 22. Ingen af de rapporter, som Retssikkerhedsenheden har udgivet, eller planlægger at udgive, adresserer det grundlæggende problem med evnen/viljen til at træffe lovlige afgørelser, og eftersom at retssikkerhed slet ikke nævnes i kommissoriet for spor 1-3 i evalueringen, ville det være overraskende, hvis disse indeholdt en løsning. Medmindre politikerne i ramme alvor forventer, at Retssikkerhedsenheden eller evalueringerne vil komme med forslag om at ændre på 40 års forvaltningstradition i Danmark, er det lige på kanten til vildledning at bruge disse som undskyldning for at udskyde håndteringen af retssikkerhedsproblematikken. Ingen effekt på omgørelsesprocenten Ansvaret for sagsbehandlingen ligger hos det enkelte byråd. Det er også grunden til, at kommunerne er pålagt at behandle deres omgørelsesprocenter fra Danmarkskortet (opgørelse af omgørelsesprocenter i hele landet) i de respektive kommunalbestyrelser. Det har de imidlertid skulle i fire år, og det kan stadig ikke ses på omgørelsesprocenten. De er med andre ord ikke ret egnet til at skabe en forandring. Det bliver ekstra bekymrende, da man i Finansministeriet og KL’s aftaletekst fra juni 2021 kunne læse: https://fm.dk/media/24831/faktaark_r...ialomraade.pdf ”Styrket retssikkerhed. Parterne er enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes retssikkerhed er afgørende, at borgerne kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.” Den sproglige ansvarsfraskrivelse ligner til forveksling victimblaming. I et retssamfund er det den magtudøvende, der har ansvaret for retssikkerheden – ikke den borger, som magten udøves over. Og det står helt klart, at hverken Finansministeriet eller KL mener at have ansvar for de mange fejl, der er blevet begået. Temmelig skidt, når nu KL er talerør for de ansvarlige kommuner, og Finansministeriet for det Folketing, der skal føre opsyn med kommunerne via det kommunale tilsyn. Tænk, hvis sundhedsministeren ikke adresserede omfattende fejl på X-købing sygehus, eller i det mindste sikrede sig at hans styrelse gjorde. Tænk, hvis indenrigsministeren eller socialministeren ikke reagerede på omfattende fejl i kommunerne, eller i det mindste sikrede sig at Det Kommunale Tilsyn gjorde. Det er veldokumenteret, at mange kommuner gennem mange år har tilsidesat retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Skiftende socialministre har bedt kommunerne sagsbehandle lovligt. Det er ikke rimeligt at tro, at en yderligere reprimande fra ministeren vil have nævneværdig effekt. Derimod må man antage, at kommunale chefer ville have respekt for risikoen for tilsyn, påbud og i yderste konsekvens bøder. Det virker i hvert fald på andre kommunale områder. Et plaster på såret Mit opråb til Folketingets Socialudvalg sidste år lød: Før tilsyn – flyt guleroden – skab viden. Det er stadig mit bedste bud på ét tiltag, der kan skabe forandringer fra i morgen, er stort set gratis, kun rammer kommuner, der laver fejl, og kan gennemføres uden lovændringer. Et plaster på såret, når nu retssikkerheden ikke fik plads i lovkataloget. Kære Astrid Krag: Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler. Sagsoplysning og begrundelser er kun vanskelige, hvis de skal konkurrere med økonomiske dagsordener og manglende ledelsesmæssig opbakning. Gør det nemmere for de socialrådgivere, der vil gøre det rigtigt, ved at gøre retssikkerhed vigtigt på de kommunale chefgange. phhmw. Med de mange HJEMVISER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne beviser, at kommunerne fortsætter deres ulovlige adfærd. CITAT""Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:""CITAT slut HVORFOR sidder en PRIVAT interesseforening, som KL Kommunernes Landsforening og forhandler borgernes manglende retssikkerhed? En forening med 400 ansatte, som i den grad har bevist, at de ikke, hverken går ind for retssikkerhed eller borgernes interesse. Dan dit eget indtryk her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=17409 Da Folketinget v/Karen Jespersen Velfærdsminister ville skærpe Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 var KL`S Høringssvar yderst kritisabelt. KL og retssikkerhed er som vand og olie. Hilsen Peter Bilag Holbæk kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf som du kan sammenligne med din egen personlige kommune. Hvorfor skal du kende din sagsbehandlingstid ved kommunen og Udbetaling Danmark? http://www.k10.dk/showpost.php?p=373582&postcount=795 Netop i skrivende stund dd udsender Ankestyrelsen følgende: Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...sning-af-sager Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager Artiklen er den anden i vores tema om ressourceforløbsydelse, hvor vi gennemgår de udfordringer, som kommunerne har haft i de omgjorte sager. Denne artikel handler om oplysningsgrundlaget i klagesagerne om ressourceforløbsydelse. Der er et særligt fokus på hjemviste sager, hvor mangel på væsentlige oplysninger er den primære grund til, at sagerne er blevet hjemvist. De kommende artikler har fokus på ferieafholdelse og ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken. Af specialkonsulent Kathrine Gammelgaard Høeg Ankestyrelsen har tidligere på året sat fokus på klagesager om ressourceforløbsydelse, da vi i 2020 omgjorde 41 pct. af klagesagerne på dette område. En mindre andel af omgørelsessagerne vedrører oplysningsgrundlaget i sagerne. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til en hjemvisning af sagen. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Bestemmelsen betyder, at kommunen skal sikre, at den har de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse. I behandlingen af klagesager kan Ankestyrelsen afvise, stadfæste, ændre, hjemvise eller ophæve kommunens afgørelse. Vi hjemviser en sag, når: der mangler væsentlige oplysninger i sagen der er kommet nye væsentlige oplysninger af betydning for kommunens oprindelige afgørelse der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i kommunens afgørelse kommunen ikke har taget stilling til sagen i sin helhed, men afvist ”allerede fordi” en delbetingelse ikke er opfyldt. Hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse Selvom hjemvisninger udgør en mindre andel af de omgjorte klagesager, kan vi se, at mangel på væsentlige oplysninger i sagen er den primære årsag til hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse. Hvis vi vurderer, at en klagesag ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil vi som udgangspunkt selv indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen. Hvis de manglende oplysninger derimod udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, hjemviser vi som udgangspunkt sagen til kommunen. Vi oplyser i så fald, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse. Når vi hjemviser en sag om ressourceforløbsydelse til fornyet behandling i kommunen, betyder det som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves/annulleres. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse. I sager om ophør af eller fradrag i ressourceforløbsydelse betyder det som udgangspunkt, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale ydelsen uden fradrag og evt. efterbetale ydelse til borgeren, som kommunen måtte have trukket fra som følge af sin afgørelse. Vi har på baggrund af de afgjorte klagesager om ressourceforløbsydelse i 2020 identificeret tre situationer, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hvor vi derfor ofte må hjemvise sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen: Indtægternes periode I klagesager om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse er årsagen til en del af hjemvisningerne, at der mangler oplysning om, hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for. Denne oplysning er nødvendig for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen. Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Det er desuden nødvendigt at kende perioden, som indtægterne vedrører, for at kunne vurdere, om det er reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94, der skal anvendes ved afgørelse af den konkrete sag, og ikke reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse. Aktivlovens § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp. Vi har i principmeddelelse 101-17 taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter. Overførsler til borgerens konto Vi hjemviser klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog m.v. og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse. I sager om ressourceforløbsydelse skal indtægter som udgangspunkt trækkes fra i ydelsen, hvorimod formue er uden betydning for retten til ydelsen. Indtægter fra udlejning af ejerbolig Den sidste typiske situation i forhold til hjemvisninger i sager om ressourceforløbsydelse er den, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Her har kommunen ikke oplyst sagen tilstrækkeligt til, at det er muligt at vurdere, om der er tale om udlejning, der skal sidestilles med selvstændig virksomhed. Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Vi har i principmeddelelse 69-15 om kontanthjælp slået fast, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed. Når man opgør lejeindtægter fra selvstændig virksomhed, skal visse udgifter trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen. I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse. Vi hjemviser også disse sager, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til borgerens oplysninger om udgifterne ved udlejningen ved vurderingen af indtægten, der skal trækkes fra i borgerens ressourceforløbsydelse. Lov om aktiv socialpolitik Ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb § 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, (…) § 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse. Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. (…) Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse. boks start Lov om aktiv socialpolitik Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb § 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, 2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, (…) Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse. Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. (…) Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. (…) Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. (…) Sidst redigeret af phhmw; 15-10-2021 kl. 09:13.