Se enkelt indlæg
Gammel 30-09-2021, 11:55   #18
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Cerebral parese og hjælpemidler

https://www.cpdanmark.dk/viden-om-ce...hjaelpemidler/

Mange børn og voksne med cerebral parese får brug for hjælpemidler af den ene eller anden slags. Formålet med hjælpemidler er at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed give personen med cerebral parese de bedste muligheder for at have et aktivt, socialt liv og for at kunne udøve et erhverv eller uddannelse.

Udover træning https://www.cpdanmark.dk/viden-om-ce...ening/#træning findes der forskellige typer af hjælpemidler:

Personlige eller kropsbårne hjælpemidler for eksempel ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg, skinner og fodkapsler, kompressionsstrømper, arm- og benproteser m.m.

Det kan også være tale om engangshjælpemidler for eksempel bleer, katetre, diabetes hjælpemidler m.m.

Tekniske hjælpemidler kan være badetaburetter, stokke, rollatorer, kørestole eller mobile lifte m.m.

Personligt tilrettede hjælpemidler betyder, at det pågældende hjælpemiddel tilrettes til den enkelte borger og dennes specifikke funktionsnedsættelse – eksempelvis elektriske og manuelle kørestole.

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Forbrugsgodet er ikke fremstillet specielt for at afhjælpe en funktionsnedsættelse, men kan afhjælpe en sådan for nogle borgere - det kan for eksempel være en el-scooter eller en to-hjulet cykel med hjælpemotor m.m.

Sektoransvar

Man skal være opmærksom på, at hjælpemidler til for eksempel behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger i kommunen end Socialforvaltningen.

Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via skolen/uddannelsesinstitutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Handicapbiler og særlig indretning/udstyr af bilen.

Boligændringer: Særlig indretning af boligen kan komme på tale, hvis det er nødvendigt for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren. For eksempel opsætning af ramper for at lette tilgængeligheden til og fra boligen, få fjernet dørtrin, sat greb op, indretning af toilet- og baderum, opsætning af loftslifte. Der kan også være tale om tilbygning af boligen, hvis de nuværende pladsforhold ikke er tilstrækkelige i forhold til eksempelvis et barn med mange hjælpemidler.

Boligskift: Hvis boligændringer ikke er tilstrækkelige til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig.

Du kan læse mere om reglerne for hjælpemidler og forbrugsgoder hos dukh.dk
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt

Søger du et bestemt hjælpemiddel, kan du kigge nærmere på Hjælpemiddelbasen. https://hmi-basen.dk

Du har ret til at tage dine hjælpemidler med på ferie i udlandet og til at få hjælpemidler stillet til rådighed i Danmark. Læs nærmere her. https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...med-paa-ferie/

Skal du bruge hjælp til at ansøge om et hjælpemiddel, kan du kontakte CP Danmarks rådgivning. https://www.cpdanmark.dk/medlemstilbud/faa-raadgivning/

Læs om lovgivning her. Som alle børn kende til:
https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...-lovgivningen/


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat