[phhmw]

Læs og bliv klogere

Ekspert: Selv mennesker med lettere autisme har det svært i nutidens samfund

Skrevet af Hanna Sigga Madslund. Skrevet i Sundhed.

Krav og forventninger til at præstere har gennem årtier ændret sig i en retning, så det i dag er sværere at passe ind og fungere, hvis man autistiske træk, fortæller psykolog Kirsten Callesen.


https://sundhedspolitisktidsskrift.d...s-samfund.html

Autisme var for bare 20 år siden en relativt sjælden diagnose, men i dag er den betydelig mere udbredt og omfatter et bredere spektrum af mennesker fra svært handicappede til rimeligt velfungerende og normalt eller højt begavede personer. Men selv de mest velfungerende autister er trængt i et samfund, hvor det meste foregår i fællesskab og samspil, fortæller psykolog og autisme*ekspert Kirsten Callesen.

Hun er leder og stifter af den private psyko*logvirksomhed Psykologisk Ressource Center, der gennem 20 år har arbejdet for at skabe større opmærksomhed og viden på autismeområdet og desuden på at udbrede viden om autisme i samfundet.

Ifølge hende har det altid har været en udfordring at have autisme, men de mange krav i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, familieliv og digitale medier i det samfund, vi lever i i dag, har gjort det sværere at fungere selv med lettere grader af autisme. Det viser både hendes egne erfaringer og forskning på området.

Symptomer på mistrivsel

I sin daglige praksis i Psykologisk Ressource Center møder Kirsten Callesen typisk unge voksne med autistiske træk, som er blevet henvist fra kommunens jobcenter. Altså voksne i den lette ende af autismespektret.

”En af de primære henvisningsgrunde er, at den unge voksne ikke rigtig magter sit liv. Den unge undrer sig måske over ikke at magte at få sin uddannelse gjort færdig, ikke rigtigt trives på arbejdsmarkedet, eller man udviser andre markører på mistrivsel så som angst, depressivitet eller stress eller er blevet sygemeldt fra jobbet. Så går man til egen læge, og det er stadigt uklart, hvad problemet er, og på et tidspunkt bliver man henvist til en psykiater,” siger Kirsten Callesen.

Udfordringen for denne gruppe unge voksne er ifølge hende dels, at det er svært at blive udredt, og dels at de, trods god begavelse, har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I dag får 1 ud af 50 en autismediagnose, mens det omkring årtusindeskiftet kun skete for 1 ud af 1.000, men trods det halter udredningen ifølge Kirsten Callesen, fordi der blandt andet inden for voksenpsykiatrien er en udbredt mangel på viden om autisme, og hvordan tilstanden kan komme til udtryk. Kirsten Callesen har specialiseret sig i at undervise fagfolk som psykiatere og psykologer i autisme, og hun oplever, at det er meget få steder, hvor man har ekspertise på området, og at de psykiatere, der har, er overbebyrdede.

Anderledes neurologi

Én anden stor barriere for at voksne med autisme kan trives i nutidens digitaliserede og strømlinede samfund er, at de rent kognitivt fungerer anderledes end flertallet. Det kommer til udtryk på flere måder.

”Autister er detaljeorienterede og meget logisk og analytisk tænkende, men har svært ved at regne ud, hvis andre bruger sproget på en lidt finurlig måde eller forstå, hvad det betyder, hvis man lægger trykket i en sætning et bestemt sted, for eksempel at forstå forskellen på ”Jeg sagde ikke, at du var en idiot”, og ”Jeg sagde ikke, at du var en idiot”. Oveni forventes man lynhurtigt at kunne aflæse folks kropssprog uden problemer, men dér kan man som autist komme meget i tvivl. Mange har simpelthen en mindblindness, som den enkelte med autistiske træk har tendens til at vende indad,” siger Kirsten Callesen.

Vanskelighederne med at begå sig i det sociale miljø bevirker, at mange med autisme er udfordret og oplever at stå ved siden af det almindelige fællesskab.

“At begå sig som autist blandt ikke-autister kan sammenlignes med at rejse til Kina og møde en helt fremmed kultur. Derfor skal der være en accept af, at forskellighed er i orden, og at det ikke handler om at være rigtig eller forkert,” siger Kirsten Callesen.

Hvis man hverken har den intuitive eller analytiske evne til at finde ud af, hvad der foregår i det sociale miljø, er det trættende og lidelsesfuldt at begå sig, fortæller hun.

”Mange autister, der ikke møder forståelse fra omgivelserne, tænker, at de er lidt dumme, selvom de kan være hurtigere end alle andre til eksempelvis at løse matematiske opgaver. Et typisk eksempel, hvor kommunikationen kan gå skævt, er, at jeg kan sige, at jeg har taget strømper på, fordi det er blevet efterår. Så kan personen med autistiske træk finde på at rette mig og sige: “Det er jo ikke strømper, men sokker”, og det skyldes, at autisten har brug for, at dét, man siger, er fuldstændig korrekt,” siger Kirsten Callesen.

Kongerækken og den lille tabel

Sammenlignet med nutidens samfund var der for 40-50 år siden tydeligvis forhold, der gjorde det lettere for autister at leve med deres særlige evner og træk.

”Det var lettere at klare sig socialt og skole*mæssigt dengang, hvor det var en styrke at kunne kongerækken og den lille og store tabel udenad, og hvor det at have en nærmest computeragtig hjerne med masser af paratviden og dygtighed, god hukommelse og stærk analytisk tilgang, var en klar fordel. I dag bør man også hellere end at se på autisters svagheder, se på deres styrker. Det har professor i psykologi Simon Baron-Cohen fra University of Cambridge gjort i undersøgelse af styrkerne ved autisme gennem scanninger og tests. Eksempelvis har ingeniører, jurister, IT-medarbejdere, medicinere også brug for netop de evner og egenskaber, mennesker med autisme har,” siger Kirsten Callesen.

Præferencen for udenadslære og sololøb vender næppe tilbage, men Kirsten Callesen vurderer, at man på arbejdspladser og i samfundet generelt kan gøre en del for at tage hensyn til mennesker med autisme. Blandt andet ved at etablere andre muligheder for at være med end gruppearbejde, kaffemøder og fremlæggelser.

“Det er ikke autisters stærke side at indgå i den slags, og det nytter heller ikke, at folk med autisme bliver placeret i et storrumskontor med meget snak eller flimrende lys, som man ikke kan skærme sig mod, eller lugte i kantinen, som man bliver overvældet af, så sansesystemet bliver overbebyrdet og er med til at stresse en unødigt,” fortæller Kirsten Callesen.

DR’s programserien ’De skjulte talenter’ har vist eksempler på, at det kan lade sig gøre at skabe plads til både neurotypiske og neuroatypiske på forskellige typer arbejdspladser. I programmerne så man, hvordan en virksomhed som Novo Nordisk eksempelvis kunne drage nytte af autisters særlige hjerner og hurtighed på specielle områder. Og det er det, vi som samfund skal arbejde hen imod, når det gælder folk med autistiske eller andre neurodiverse træk, mener Kirsten Callesen.

”De samfundsforhold, som vi alle udsættes for, kan alle finde vanskelige eller svære at begå sig i, men for selv de mest velfungerende autister er der er altså et ekstra højt pres. Det er værd at tænke over og tage hensyn til, for i sidste ende kommer det os alle sammen til gode,” siger hun.

Oprettet den 15. november 2022.

Hilsen Peter