http://www.socialjura.dk/content-sto...b4eddb05c982b7
"Kapitel 1 – Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en sundhedsperson yder kommunen sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse til brug for kommunens sagsbehandling i øvrige sager på beskæftigelsesområdet. Ved øvrige sager på beskæftigelsesområdet forstås sager, som ikke skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, og som ikke er sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil sige sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
Stk. 2. I sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i regionen og borgerens praktiserende læge, jf. § 25 c, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Hvis kommunen indgår aftale med klinisk funktion om at yde sundhedsfaglig rådgivning i øvrige sager på beskæftigelsesområdet, finder reglerne i § 10, stk. 2-5 og § 11 i bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension tilsvarende anvendelse.
Til toppen
Kapitel 2 – Sundhedsfaglig rådgivning
§ 2. Den sundhedsfaglige rådgivning skal alene klarlægge betydningen af de helbredsmæssige oplysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse til brug for kommunens sagsbehandling. Det er kommunen, der indhenter de nødvendige helbredsoplysninger og træffer afgørelse i den konkrete sag.
§ 3. Kommunen tilrettelægger selv, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. tilvejebringes, herunder om den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes fra kommunalt ansat sundhedsfagligt personale.
§ 4. Den sundhedsfaglige rådgivning efter nærværende bekendtgørelse kan alene gives i forhold til borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse. Sundhedspersonen kan som led i sin sundhedsfaglige rådgivning eksempelvis:
1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,
2) vurdere, om der i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse er sammenhæng mellem dokumentationen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,
3) vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, fx en speciallægeattest,
eller om der er en behandlingsmulighed, som borgeren skal henvises til at drøfte med den praktiserende læge, eller
4) vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan vende tilbage i arbejde.
Stk. 2. Den sundhedsfaglige rådgivning må ikke indeholde rådgivning om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.
§ 5. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, kan ikke selv indhente yderligere oplysninger i sagen til brug for den sundhedsfaglige rådgivning.
Stk. 2. Den sundhedsperson, der varetager opgaven med at yde sundhedsfaglig rådgivning, må ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen som led i rådgivningen.
Sundhedspersonen kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser som led i den sundhedsfaglige rådgivning.
§ 6. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, må ikke via en anden funktion have kendskab til den borger, som sagen vedrører. Personen kan således eksempelvis ikke yde sundhedsfaglig rådgivning, hvis personen aktuelt er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsnet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i forhold til borgeren.
§ 7. Den sundhedsfaglige rådgivning dokumenteres i form af et notat til sagen.
Til toppen
Kapitel 3 – Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Til toppen
TIL FORSIDEN
NYHEDER
Regler
OPSLAG
Love
Regler
Ændringslove
PRESSEMEDDELELSER
Seneste ændring: 03/7-2013"
Her står der jo klart og tydeligt, at de "sundheds-personer" som de kalder dem, der er en del af den kliniske funktion og dermed rehabiliterings-teamet IKKE kan ændre en diagnose.
Yderligere står der, at hvis der skønnes at vær ene yderligere behandlingsmulighed skal denne
"HENVISES til DRØFTELSE hos praktiserende læge."
Så er det denne lovskrift vi printer og tager med som argument for at man IKKE kan pålægges en behandling af kommune/rehab.team, under trussel om fratagelse af forsørgelsesgrundlag, uden praktiserende læges OG patientens samtykke.
Frida