Se enkelt indlæg
Gammel 26-02-2022, 12:16   #4
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af JacobT Se meddelelser
Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du spørger om kommunen kan tage din sag op til overvejelse senere og frakende dig førtidspension.

Så vil jeg spørge dig, om du har fået besked om at din førtidspension skal tages op igen om 5 år? Hvis ikke det er tilfældet, så har du ikke noget at frygte.

Ankestyrelsen har sagt, at hvis man har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk sygdom, som ikke har udsigt til at bedre sig, så skal sagen ikke tages op til revurdering. Det betyder at tilkendelsen af førtidspension er endelig - den er tilkendt resten af livet.

Jeg synes du skal opgive at få revurderet din diagnose, hvis du ellers er tilfreds med kommunens afgørelse om at du er kommet på førtidspension. Omvendt, så vil jeg spørge dig hvorfor du er opsat på at få fjernet diagnosen. Hvad er det du vil opnå?
Jeg forstår Ru$$ia's indlæg sådan, at ønsket om revurdering ved lokalpsykiatrien kommer af, at den nuværende behandling ikke virker, og den manglende virkning kan være fordi diagnosen er forkert. Altså, at en ny/anden diagnose måske kan åbne for en anden behandling med bedre effekt.

@Ru$$ia, jeg forstår godt din bekymring.
Men, når man tilkendes førtidspension er det ikke p.g.a. en diagnose, men p.g.a. nedsat arbejdsevne.
Jeg får ud fra, at du har været i arbejdsprøvning, og man her er kommet frem til, at din arbejdsevne er nedsat i en grad så du er berettiget til førtidspension, og uanset om din diagnose ændres, så vil din arbejdsevne jo stadig være nedsat.
Det eneste der kan bekymre mig er, at hvis din diagnose ændres til noget der kan behandles (i modsætning til din skizofreni-diagnose), om dette så kan påvirke noget. Min frygt kan være, om du så skal i ny arbejdsprøvning.

Mit kendskab til psykiatrien er begrænset, men jeg ved dog fra nogle misbrugere med psykiske problemer, at de starter med at være tilknyttet lokalpsykiatrien og når de har været dér en periode (x antal måneder tror jeg), så kan de vælge en privatpraktiserende psykiater, uden at skulle betale selv. Fordelen er, så vidt jeg forstår, at lokalpsykiatrien holder fast i at bruge visse typer medicin (som ikke altid virker for den enkelte), hvor den privatpraktiserende ikke er bange for, at bruge andre typer medicin og prøve sig frem med både medicin-type og dosis.

Så prøv at undersøge, om du kan vælge en privatpraktiserende psykiater, og snak evt. med andre om deres erfaringer med privatpraktiserende psykiatere i dit område. Hvis det sidste ikke er muligt, så prøv at finde én der ikke er helt ung.
Jeg kan forestille mig, at en privatpraktiserende psykiater vil lytte til dig og dine symptomer/erfaringer, og prøve at behandle dig ud fra dette, så det måske ikke er nødvendigt, at ændre på din diagnose, og dermed ikke skabe uro omkring din tilkendelse af førtidspension.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat