[phhmw]

Desværre er der tydeligt, at journalisterne og repræsentanter fra handicaporganisationer, endnu ikke forstå ånden og lovteksterne, men kommer med mange ubrugelige påstande.

Men bedøm selv, hvordan det går med overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget ved lov kræver skal overholdes, bakket om af Ombudsmanden.

Jeg starter med konklusionen og oversætter Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 til almindeligt dansk.

RSL § 3 stk.2 vedtog Folketinget, ved lov tilbage i 1998, K10 fik RSL § 3 stk.2 skærpet i 2009 og i 2018 blev loven skærpet 3 x så selve lovgivningens tekst er 100% acceptabel og kan ikke mere misfortolkes til kommunernes egen fordel.

Problemet består udelukkende at kommunerne alle 98 ikke overholder loven og at Ankestyrelsen Tilsynet ikke gør brug af deres sanktionsret, dagbøder etc ved ulovligheder.

Det ved de 98 kommuner sammen med deres private interesseforening KL Kommunernes Landsforening at der i 2023 ikke findes konsekvenser af bevidste kommunale ulovligheder. Mon ikke, at de bevidste kommunale ulovligheder vil fortsætte? S.U.

KONKLUSION af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk, så alle forstår:

Alle borgere i Danmark, som bliver ramt af sygdom, ulykke, familiens børn som ikke trives i skolen, udredning af autisme etc.

De skal gå ind på Jeres personlige kommunes hjemmeside, hvor Jeres kommunalbestyrelsen skal oplyser Jer om, hvornår din ansøgning om hjælp, normalt afgøres. Det har Folketinget vedtaget ved lov.

Ombudsmanden kræver, at disse vigtige frister er realistiske.

Disse frister skal du kende til FØR du afsender en skriftlig ansøgning om hjælp

EKSEMPEL fra en tilfældig kommune

https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf

Check din personlige kommune, fordi at fristerne kan være forskellige fra kommune til kommune, hvor du skulle finde din kommunalbestyrelses vedtagne frister, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Det må aldrig være kommunale ansatte der fastsætter disse vigtige frister.

Slut med beskrivelse af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk sprog.

------------------------------§-----------------------

Her er de artikler, som viser at hverken journalister eller repræsentanter fra handicaporganisationer endu ikke har viljen til at forstå RSL § 3 stk.2



1)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...e-fik-hun-svar

Laura søgte om hjælp til at passe søn med handicap. Syv måneder senere fik hun svar

Syv måneder er en klar ulovlighed, fordi politikerne i Aarhus kommunalbestyrelse har vedtaget følgende:

“"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42).
Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger.
Sagsbehandlingstid: Elleve uger.””
https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3


Her skulle borgeren have klaget, når fristen var overskredet med een dag.
Sagsbehandleren har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagtens afgørelse samt varslet skriftlig om en overskridelse af den politisk vedtagne frist. En klar ulovlighed, som går igen i mange sager

Forældre kan vente i månedsvis, før de ved, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste til at passe børn, der er syge og mistrives. NEJ, alle borgerne skal vejledes om hvilket sagsbehandlingsfrist kommunalbestyrelsen har besluttet.

Laura Braad Johansen blev ved med at vente på svar. Her skulle hun have klaget, men mangler overskud

25. juni 2021 havde hun søgt Aarhus Kommune om tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne få støtte til at gå hjemme og passe Villads på tre år.

Sagsbehandleren skulle have skriftligt varskoet kvinde om en overskridelse og meddelt en ny dato hvor afgørelse skulle falde

Sønnen har bilateral spastisk cerebral parese og forsinket motorisk og sproglig udvikling. Der betyder, at han går usikkert og kun kan sammensætte enkelte ord utydeligt.

Laura Braad Johansen var presset økonomisk. Hun kunne ikke arbejde i hverdagene, fordi sønnen kun kunne være få timer i vuggestue og løbende skulle til fysioterapeut, ergoterapeut og på hospitalet.
Fik hun tabt arbejdsfortjeneste, som i gennemsnit er omkring 17.000 kroner per måned, hvis forældre går hjemme fuld tid, ville der falde mere ro på økonomien.
De seneste år har stadig flere forældre fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne er på fire år steget med 600 millioner kroner, men der er ingen regler for, hvor lang tid det må tage at behandle sagerne. VRØVL og direkte fejlinformation. Det er udelukkende flertallet i en kommunalbestyrelse, som har ansvaret for at fastsætte en kommunes serviceniveau, aldrig en kommunal ansat. Retssikkerhed kaldes det.

Sagen blev udskudt igen-igen-igen og igen
Månederne gik for Laura Braad Johansen, uden at der blev truffet en afgørelse.
Juni blev til september, og så fik hun at vide, at sagen var forsinket.
I oktober fik hun igen at vide, at afgørelsen trak ud.
I november var der samme besked, men der ville nok komme svar inden jul.
Det gjorde der ikke, og Laura Braad Johansen fortæller, at hun gik i overlevelsesmode.

Hun brugte sin opsparing, lånte lidt penge, og fik bedsteforældre eller venner til at passe Villads i weekender, så hun kunne få penge på kontoen ved at arbejde 06-23 på en tankstation.
- Det var hårdt. Mit overskud var der ikke til Villads, og jeg havde enormt dårlig samvittighed. I stedet for at bruge kræfter på Villads, brugte jeg kræfter på at kontakte kommunen, siger hun.
Laura Braad Johansen fortæller, at der både var bekymringer om sønnens handicap og økonomi.
- Jeg har grædt mange gange alene, når jeg havde puttet ham.

Her går en kommunes ansatte direkte ind og ødelægger en ung familie med deres ulovligheder imod Folketingets love.
Ingen grænser for sagsbehandlingstiden

Vrøvl. Kommunalbestyrelsen har jo vedtaget en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste men mangler adskillige andre lov§§. Hvad en kommunalbestyrelse vedtager findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis
Når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste, er der ingen regler for, hvor langsomt sagen må behandles.

Vrøvl, kommunalbestyrelsen har vedtaget præcis, hvornår der normalt skal falde en afgørelse.
Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger, Lægeerklæring Speciallægeerklæring eller andet væsentlig kan sagsbehandleren udsætte den oprindelige afgørelsesdato, men det skal være skriftligt og inden for den oprindelige vedtagne politiske frist.

Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Vrøvl. Det er kommunalbestyrelsen som vedtager fristerne og er ikke vejledende. Fristerne inden for samme område, kan være forskellige fra kommune til kommune pga det kommunale selvstyre. Men de skal som udgangspunkt overholdes 100%

Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt.

Vrøvl. Kommunerne har pligt til at fører statestik med fristerne, fordi Folketingets Ombudsmand kræver, at fristerne skal være realistiske. Hvis en kommunes overholdelse af egne frister nærmer sig til 80 - 90% overholdes SKAL kommunalbestyrelsen foranledige at fristerne skal justeres fordi Ombudsmanden kræver at fristerne skal være realistiske. Folketinget vedtager ikke love, som kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene. Men kommunerne bruger alle 80 - 90% som en devaluering af ånden i loven RSL § 3 stk2

Forældres økonomi presses, mens de venter på svar
Danske Handicaporganisationer fortæller, at forældre presses økonomisk og er usikre, mens de venter på en afgørelse.
Når forældre passer børn derhjemme, kan de hverken få dagpenge eller kontanthjælp, fordi de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, men de kan heller ikke arbejde. Dermed risikerer de at stå helt uden indtægt.
- Det kan gå ret hårdt ud over familiens økonomi. For nogle familier har det den konsekvens, at de går i stykker. Det ender med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Ja, med Danske Handicaporganisationer har desværre ikke fortolket RSL § 3 stk. 2 korrekt, mildes talt. Yderst uheldigt.
Samme oplevelse har SIND.

- Vi hører, hvordan forældre mister arbejdet og sygemelder sig, når det økonomiske grundlag forsvinder under dem. Hvis forældre ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, bliver situationen meget mere indgribende. Det er her og nu de mangler hjælp – ikke om fem eller seks måneder, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind.

Det samme her med SIND, som tydeligvis ikke forstår loven, yderst beklageligt. Borgeren SKAL kende til og klage hvis en politisk sagabehandlingsfrist overskrides uden skriftlig varsel, med ny dato, hvor afgørelsen skal falde.

Laura rykker for svar fire gange
Da Laura Braad Johansen ikke har fået svar på sin ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste efter fem måneder rykker hun for svar den 29. november 2021.
Og igen den 7. januar 2022.
Og igen den 11. januar, hvor hun også klager over sagsbehandlingstiden.
Og den 2. februar spørger hun nok engang, hvad der sker med hendes ansøgning?

Efter knap syv måneder får hun tilkendt tabt arbejdsfortjeneste den 16. februar 2022. Kommunen skriver, at hun får udbetalt penge fra marts 2022.
- Jeg synes ikke, at forløbet har været ok. Jeg søgte tabt arbejdsfortjeneste, fordi jeg havde behov for det. Ikke fordi jeg havde lyst, siger Laura Braad Johansen.
Aarhus Kommune beklager, at det tog knap syv måneder at nå frem til en afgørelse.

HVORFOR spørger journalisten ikke ind til de politiske frister, som ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Fordi journalisten ikke forstår lovgivningen, hvilket er for ringe.

- Det er for lang tid, og vi plejer at gøre det hurtigere. Vi har stor forståelse for, at det har været frustrerende for Laura og hendes familie, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i familiecentret i Aarhus Kommune og peger på, at de fleste sager om tabt arbejdsfortjeneste afgøres inden for tre måneder.

VRØVL, her mangler der dokumentation for en dårlig undskyldning
Kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstid som de ansatte skal rette sig efter: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3
“"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42).
Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger.
Sagsbehandlingstid: Elleve uger.”"

Hvor lang tid venter forældre på svar?

DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage.
Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer.

DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder.
Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid.

Præcis, kommunerne laver ofte småfejl i deres afgørelser fordi de med fordel ser at sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lange, lovlige sagsbehandlingstider, som juristerne selv fastsætter alt efter hvor travlt de har MEN….. Folketinget ved præcis hvad kommunerne foretager sig og forsøger at stoppe den adfærd. Læs her:
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning
“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

MEN OBS!!! Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager sagsbehandlingsfrister for alle lov§§ bliver det en Gordisk knude, som ikke kan løsnes.

Magten er taget fra Folketinget og tilbage til kommunernes forvaltninger. Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Ankestyrelse for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 fordi ingen af de 98 kommunalbestyrelse har vedtaget 100% alle frister iht RSL § 3 stk.2 Vi afventer svar fra Ankestyrelsen og Ombudsmandeen

Derfor trak Lauras sag ud
Den 25. oktober 2021 har Aarhus Kommune alt materiale fra vuggestue og Aarhus Universitetshospital til at behandle sagen, men den endelige afgørelse træffes først i februar 2022. Ifølge afdelingsleder Katrine Broby tog sagen lang tid på grund at en indviklet beregning, og fordi sagsbehandleren var syg.

VRØVL Sygdom, dødsfald i slige sager må aldrig bruges som begrundelse for ikke at overholde RSL § 3 stk 2 og de ansatte glemmer, at de har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist på 12 uger Det kræver Folketinget.

Hvilke konsekvenser har det haft for Aarhus Kommune, at det har taget syv måneder at behandle sagen?
- Konsekvensen ligger primært hos Laura. Det er en frustrerende situation at være i, og det beklager vi. Konsekvensen for Aarhus Kommune er, at vi selvfølgelig tager ved lære af det her forløb, siger Katrine Broby.

VRØVL, kommunen har sparet en sum på de uger som er overskredet iht RSL § 3 stk.2 som egentlig skulle være med tilbagevirkende kraft til den hårdt ramte familie

Afdelingslederen fortæller, at Aarhus Kommune gerne så, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste, så processen gik hurtigere.

Vrøvl. Reglerne og lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes.

I dag skal sagsbehandlere undersøge om barnet har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og indhente oplysninger fra for eksempel skole, daginstitution, sygehusvæsen og forældre.

JA, men Folketinget kræver at indhentelse af alle relevante oplysninger skal indhentes inden for den politisk vedtagne frist

Samtidig ser kommunen på, om det er bedst at passe barnet derhjemme og endeligt skal der laves en beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvert skridt tager tid.

Vrøvl de ansatte SKAL sagsbehandle færdigt inden for den politisk vedtagne frist.

- Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring. Jeg tænker ikke, at det drejer sig om mangel på ressourcer, siger Katrine Broby

Vrøvl. Hvis de ansatte har for travlt og dårligt arbejdsmiljø skal de tage problemerne op i Samarbejdsudvalget og ikke tørre deres problemer af med ulovligheder imod en ung familie med de alvorlige beskrevne diagnoser

2)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ller-mistrives

Flere forældre opgiver job for at passe børn, der er syge eller mistrives

Når børn ikke kan være i skole og daginstitution, går forældre hjemme. Det betyder milliardregning til kommuner.

Over 15.000 forældre kan ikke arbejde, fordi deres børn er syge, har et handicap eller mistrives og ikke kan komme i skole.
Mens forældrene går hjemme for at passe børn, skyder udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i vejret. Naturligvis
I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.
Når flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste, skyldes det blandt andet, at flere børn ikke magter at komme i skole. Skolereformen er et alvorligt fejlskud med store konsekvenser for handicappede børn
Det vurderer Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og forsker i skolefravær.

- Det tyder på, at mange børn med særlige behov ikke trives i skolen, i og med at de ikke vil komme i skolen. Det er en desperat situation som forældre at skulle være hjemme, fordi ens barn ikke kan være i skolen, siger han og understreger, at skolefravær er dyrt for samfundet.

En udredning for et barn med mistanke om autisme, ADHD, koster en lille bondegård, men en undladelse af en udredning koster et Kejseriget, men det er jo en anden kasse så vi forsætter med dette vanvid,
Bemærk her at handicappede skolebørn er ikke underlagt RSL § 3 stk.2 Læs de svar jeg har modtaget og forstå vanviddet her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=373864&postcount=2

Mister børn lang tids skolegang, risikerer de aldrig at få en uddannelse og har ringere chancer for at få et job.
Mikael Thastum peger på, at skolevægring og -fravær er stigende.
Efter corona-epidemien har nogle børn med eksempelvis autisme, ADHD og angst haft svært ved at komme tilbage i skole. Skolefravær rammer bredt, og også børn med depression og andre tegn på mistrivsel har meget fravær, oplyser professoren.

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.

KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner har tidligere vurderet, at flere forældre er på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Samme oplevelse har Aarhus Kommune.

Vær opmærksom på at KL Kommunernes Landsforening er en privat interesseforening som udelukkende varetager forvaltningens interesser og stemmer imod når Folketinget ønsker at give mere retssikkerhed til de ramte familier.

- Vi ser meget skolefravær som årsag til, at vi er nødt til at hjælpe familier i en periode med tabt arbejdsfortjeneste, siger Katrine Broby, afdelingsleder i Familiecentret i Aarhus Kommune. VRØVL. Der findes familier som modtager Tabt Arbejdsfortjeneste i årevis og har passet deres børn under særdeles vanskelige forhold
Signe går hjemme på fuld tid
Signe Skou Nautrup fra Langå nær Randers går hjemme, fordi hendes søn fik angst og siden er udredt for autisme og OCD.

I dag kan Isak gå i specialskole tre timer fire dage om ugen. Signe Skou Nautrup er uddannet socialrådgiver, men får støtte til at gå hjemme.
- Jeg havde ikke set, at jeg skulle tage en uddannelse og gå hjemme. Det er ikke en fest, men så hårdt. Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden tabt arbejdsfortjeneste. Vores familie ville falde fra hinanden, siger hun.

Isak er overfølsom over for støj, så mens sønnen er i skole, sørger Signe Skou Nautrup for at støvsuge, kværne kaffe, piske fløde eller andre ting, der larmer.
Bliver Isak presset og fortvivlet, kan han råbe, sparke eller slå. Andre gange bryder tvangstankerne frem, så han siger det samme fem gange i træk, laver remser eller bliver ved med at vaske hænder.

Signe Skou Nautrup oplever, at specialskolen, hvor Isak går, er presset.
- Der er ikke personale nok til at imødese børnenes behov. Det er ikke personalet, den er galt med. Det er pengene. Jeg ville ønske, at Isak kunne gå mere i skole, så han kunne lære noget, siger hun og tror, at Isak kunne holde til at være mere i skolen, hvis tilbuddet var bedre.
Og hvis sønnen trives, ville hun have mulighed for at arbejde på deltid.
Forældre venter og venter

Professor Mikael Thastum mener, at inklusionen, hvor flere børn skulle rummes i folkeskolen, delvist er slået fejl.

- Når flere forældre er nødt til at gå hjemme og passe på deres børn, er det fordi, der er nogle, som ikke gør det godt nok. Vi giver ikke nok hjælp til de her børn og familier. Vi sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at de har et skoletilbud de kan være i, trives i og lære i, siger han.

Danske handicaporganisationer og SIND mener, at der går for længe, før børn og unge får støtte og nødvendige specialtilbud.

Ja, men så vejled dog familierne

- Der går ofte rigtig lang tid, før barnet og den unge har fået hjælp og er blevet udredt. Derfor tager det også lang tid at komme sig, før familien er stabiliseret, så mor og far kan arbejde igen, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND.

VRØVL. Hvis kommunerne overholdt lovgivningen kendte alle til datoen hvornår hjælpen kommer

Mikael Thastum peger på, at skolefravær er komplekst.
Løsninger er både, at lærere i folkeskolen har mere viden om børn med særlige behov og mulighed for at tage de rette hensyn i undervisningen. Samtidig skal der være ressourcer i special- og normalklasser og hjælp til de enkelte familier.
Kommunernes Landsforening er enig i, at det er vigtigt, at børn med udfordringer får de rette skoletilbud, så børnene ikke får skolevægring, og forældrene må gå hjemme. Det var godt nok en positiv udmelding, mon den ændre forholdende?

Men mange kommuner er presset økonomisk og har været nødt til at skære ned på tilbud det seneste år, oplyser borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL's socialudvalg.

Hver gang politikere og ansatte fra KL debatterer kræver de flere penge som de godt ved, at de ikke får.

- Det bliver en ond spiral, som vi kommer ind i. Den er svær at bryde, men det skal vi have gjort, for ellers kommer vi ikke ud ad den, siger hun.

Byråd undersøger skolefraværet
Signe Skou Nautrup bor i Randers Kommune, som er én af de kommuner, der har en kraftig stigning i forældre på tabt arbejdsfortjeneste.
Byrådet er ved at undersøge, hvad forklaringen kan være og evaluerer specialområdet.
- Det er altid bekymrende, når børn ikke går i skole. Vi er gået i gang med at kigge på mulige mekanismer og årsager til skolefravær og skolevægring, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Tal med forældre som har stor viden og erfaring. De er eksperter i eget liv.

Kommunen oplyser, at Isak i efteråret 2021 begyndte på den mest specialiserede skole i Randers, og der ligger en plan for, hvordan han gradvist kan komme mere i skole igen.

3)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/or...jdsfortjeneste

Organisationer: Forældre må ikke syltes, når de søger tabt arbejdsfortjeneste

NEJ, men det gør de alligevel, fordi kommunerne ikke modtager en form konsekvens af Tilsynet når de bevidst ikke overholder loven og ikke giver forældre Vejledning

Der er ingen regler for, hvor lang tid forældre må vente på svar, når de søger hjælp til at passe børn, der er syge og mistrives.

Danske Handicaporganisationer og SIND mener, at der bør være regler for, hvor længe forældre må vente på svar, når de søger tabt arbejdsfortjeneste.

VRØVL. Der findes ganske fin lovgivning på området. Se for Pokker på kommunernes hjemmeside. EKSEMPEL på en kommune som har viljen: https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf

Det fortæller organisationerne efter, at DR har afdækket, hvordan det tog syv måneder, før Laura Braad Johansen fik at vide, at hun havde ret til støtte til at passe sin søn på tre år, der har bilateral spastisk parese.

DR har intet afdækket overhovedet, men har holdt en mikrofon og intet andet.
Moren blev presset økonomisk og psykisk, mens sagen trak ud måned efter måned efter måned.
Og det er ikke et særsyn med lange sagsbehandlingstider, oplever Danske Handicaporganisationer og SIND.

NEJ her taler vi om års sagsbehandlingstid, fordi borgerne er kørt trætte og har ikke ressourcerne til at klage og bliver ejheller vejledt idet. Har netop modtaget dette i dag fra Ombudsmanden LÆS https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agevejledning/ “"Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning”"

- Det er utroligt belastende at vente på en afgørelse og skulle dokumentere alle de ting, der i dag skal dokumenteres. Det er enormt stressfyldt. Det har den konsekvens, at nogle familier går i stykker. For nogle familier ender det med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Det er kommunens pligt at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kommuner aner ikke, hvor lang deres sagsbehandling er
I dag er der ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste. Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

VRØVL. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste

Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt.

Vrøvl. Det skal kommunalbestyrelsen have kendskab til fordi de skal kende til om deres vedtagne sagsbehandlingsfrister er realistiske. Ref Ombudsmandens krav

Danske Handicaporganisationer repræsenterer 35 handicaporganisationer og ønsker, at Christiansborg sætter en fast sagsbehandlingstid for sagerne, så kommuner ikke sylter sager, når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste.

Vrøvl. Folketinget giver aldrig slip på kommunernes selvstyre, som de selv bestemmer deres serviceniveau HVORFOR kun på Tabt Arbejdsfortjeneste, der findes mange andre vigtige lov§§. Nej, loven er god og præcis, men overholdes ikke, fordi der ikke findes KONSEKVENSER af bevidste kommunale ulovligheder, som skal stoppes. Borgerne skal lærer at klage.

Samtidig ønsker organisationen, at kravet til dokumentation, der kan tage lang tid, bliver mindre. Det kunne ske ved at bruge tro og love-erklæringer eller lave en mere automatisk beregning af, hvilken støtte forældre har ret til.

SPØRGSMÅL: Hvorfor har journalister og handicaporganisationer ikke for længst søgt om aktindsigt i, om hvor mange kommuner bruger “Tro og Love erklæringer"

- Vi kunne godt gøre kravet til dokumentation mindre. Jeg ville hjælpe familier fremfor kontrol, siger Thorkild Olesen.

Landsforeningen SIND så også gerne, at familier hurtigere fik en kompensation, når de ikke kan arbejde, fordi de går hjemme, mens en søn eller datter er syg eller mistrives. SIND check Jeres egen kommunes sagsbehandlingsfrister og klag hvis de er mangelfulde og dermed ulovlige
- Hvis man ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, så kan familier gå i opløsning. Forældre kan miste arbejdet, og barnet få det værre. I ventetiden bliver situationen meget mere indgribende, mener Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND.

Kommuner ønsker mindre dokumentation
Aarhus Kommune beklager, at det tog syv måneder at behandle sagen om tabt arbejdsfortjeneste for Laura Braad Johansen og peger på, at de fleste sager afgøres inden for tre måneder.
Kommunen så gerne, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Det ville også speede processen op.
- Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i kommunen.

VRØVL
Hvor lang tid venter forældre på svar?

DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage.
Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer.
DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder.
Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid.

VRØVL, Det er kommunalbestyrelsen som bestemmer hvornår der skal falde en afgørelse. PUNKTUM

Kommunernes Landsforening vil også gerne se på, om nogle former for dokumentationer unødvendige og bør fjernes.
KL mener som udgangspunkt, at det kan være en god idé, hvis der kom en fast grænse for, hvor lang tid det må tage at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste.

Det ved KL udemærket at det ikke sker
Men hvis Folketinget satte en grænse, skulle der følge penge med, så kommunerne kunne følge de nye krav, understreger borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL´s socialudvalg. KL foreslår aldrig noget positivt uden at de også kræver penge, som de godt ved ikke bliver bevilget.

4)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...lper-boern-med
Kommuner får kritik for at bruge 'hjemmelavedemetoder', når de hjælper børn med mistrivsel

Der er masser af erfaring, når det handler om, hvordan man skal behandle børn med mistrivsel. Men de bliver ikke brugt nok, mener ekspert og organisationer.

Kommuner bruger for ofte tilfældige løsninger, når børn i skolerne bliver ramt af mistrivsel. I stedet bør de i højere grad gøre brug af metoder, man ved virker, og som har veldokumenteret effekt.

Det mener Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet.
- Der findes udmærkede programmer, som kan hjælpe børn, der har begyndende mentale helbredsproblemer. Det er mit indtryk, at det er lidt tilfældigt, hvad der bliver brugt. Det er ikke altid, at kommunerne vælger de bedste metoder til at hjælpe børn og familier, siger han.

Som DR i går kunne fortælle, har over 15.000 forældre følt sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for i stedet at passe deres børn, fordi børnene - blandt andet på grund af mistrivsel - ikke går i skole.
Det medfører, at mange forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste i den kommune, de bor i, og dermed risikerer kommunerne også større udgifter der.

Tabt arbejdsfortjeneste
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.
Det kan for eksempel være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole.
Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden.

Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.
Bjørn Holstein mener, at færre forældre kunne føles sig tvunget til at blive hjemme, hvis børnene hjulpet hurtigere og bedre med tiltag, der er videnskabeligt undersøgt.
Har for travlt til at dykke ned i det, der virker
Bjørn Holstein har været med til at gennemgå, hvordan man forebygger metale helbredsundersøgelser blandt børn. Det skete, da han var formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse.

Her lavede man også en gennemgang af, hvad der har dokumenteret virkning.
Samtidig undersøgte man 40 kommunale indsatser på børne- og ungeområdet.
I ni af de indsatser, man undersøgte, var der var der ingen dokumentation for effekten. Syv af dem var der kun begrænset dokumentation, mens der i 24 indsatser var dokumentation for effekt.

Bjørn Holstein vurderer, at nogle kommuner blot gør, som de plejer, når et barn rammes af mistrivsel. En anden grund kan være, at kommunerne og skolerne har for travlt til at sætte sig ind i de resultater, som blandt andet arbejdsgruppen har konkluderet virker.

Når kommunerne og skolerne ikke gør brug af tiltag med dokumenteret effekt og gør, hvad de selv mener er bedst, så risikerer det at gå ud over børnene og forældrene.
- Det er spild af tid og penge, hvis man tror, man kan løse det med hjemmelavede metoder og ikke hjælper de børn og forældre, der har brug for det. For det er svært at udvikle sådanne programmer og stille videnskabelige forsøg op, så man kan se, om de virker, siger han.
Organisation: En ensretning skaber tryghed for børnene

I Center for ADHD, der blandt andet yder rådgivning for personer med ADHD og pårørende, er man enig i, at kommunerne i for høj grad afprøver for mange ting i stedet for at gøre mere brug af de såkaldt evidensbaserede løsninger. Samtidig er der brug for en ensretning blandt eksempelvis lærerne, så der bliver skabt tryghed for det enkelte barn.

Det fortæller Marie Stegger, der er centerchef i Center for ADHD.
- Desværre sker det ofte, at børnene oplever, det, der svarer til at have fem forskellige chefer på én dag. Matematiklæreren vil have det på én måde. Dansklæreren på en anden måde, og i madlavning er det nogle helt andre regler, der gælder, siger hun.

Hun mener, det allerede står klart, hvad det er, der virker, og at den viden i højere grad skal ud i praksis og i uddannelserne af lærere og pædagoger.
Brian Andersen, der er formand for Landsforeningen Autisme, peger også på, at skolerne og kommunerne har for lidt viden, selvom der foruden rapporterne fra Vidensråd for Forbyggelse også er tilgængelig viden på rådgivningsorganisationen VISO under Socialstyrelsen.

Den manglede viden medfører blandt andet, at børn risikerer at vente år, inden de bliver udredt, mens forældrene må blive hjemme.
- Jeg er helt sikker på, at der ville være langt færre børn med ufrivilligt skolefravær, hvis man havde den fornødne viden i folkeskolen, siger han.

Forsker: Brug for en national strategi
For at vende udviklingen mener Bjørn Holstein, der har forsket i børns sundhed, at der er brug for en national strategi, så man sikrer, at kommunerne finder de metoder, der virker.
- Jeg synes, vi skal satse på, at der er valgfrihed mellem de gode metoder og ikke valgfrihed på effektløse metoder, siger Bjørn Holstein.
Blandt to kommuner, som DR har talt med, er der dog ikke stor lyst til mere ensretning.
I Faaborg-Midtfyns Kommune medgiver Lea Haahr (løsgænger), der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget, at man stadig famler for at finde den bedste løsning og derfor har brug for hjælp. Men det er ikke hendes indtryk, at det er tilfældigt, hvilke tiltag Faaborg-Midtfyns Kommune gør brug af.
- Vi har lige haft samlet vores daginstitutioner og skolevæsen, o
g der var rigtig mange gode løsninger, som vi delte internt for at forhindre mistrivsel. Jeg oplever en meget høj faglighed og videbegærlighed, siger hun.
Desuden peger hun også på, at det hver gang er en individuel løsning, der skal til.
- Der er ikke en one size fits all-løsning. Hver eneste gang er det en individuel problematik, siger hun.

I Assens Kommune mener formanden for Børn- og Familieudvalget, Pia Offer Madsen (V), at det er godt, der er opmærksomhed på problemet.
- Men samtidig bliver jeg altid bekymret, når nogle vil ensrette vores opgaver i kommunerne. Jeg synes ikke nødvendigvis, det handler om at gøre tingene ens. Ofte bunder det i, at der mangler ressourcer til at løse opgaven, og det tror jeg også er tilfældet her, siger hun.

DR har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL), men de har ikke kunnet stille op til interview. I stedet har KL sendt et skriftligt svar:

- Det er helt afgørende, at vi benytter den allerede eksisterende viden på området – og det er min klare opfattelse, at rigtige mange kommuner gør det. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på ny evidens, og derfor vil vi også fra KL skubbe til, at vi bliver endnu bedre til at dele viden på tværs af landet, lyder det blandt andet i svaret fra Peter Pannula Toft, børn- og skolechef i KL.

Bilag af Peter Hansen

Den 100% private interesseforening, KL Kommunernes Landsforening har mange meninger, flotte overskrifter men når Folketinget, ved min hjælp, fremsætter skærpels af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 afgiver KL i sit Høringssvar følgende.
Lovforslaget gik ud på at ordet “Kommune” blev udskiftet med ordet “Kommunalbestyrelse” hvor ansvaret blev stadfæstet at det var politikerne i de 98 kommunalbestyrelser, som tydeligt fik overdraget ansvaret for, at der skulle vedtages sagsbehandlingsfrister inden for alle lov§§, hvor der faldt en kommunal afgørelse. Før var det tilfældige sagsbehandlere, som kunne trykke tiden ud.

Disse politisk vedtagne frister SKAL offentliggøres på de 98 kommunernes hjemmesider på et let-findeligt sted, således at alle borgere kunne se hvornår afgørelsen normalt skal falde, FØR man afsender en given ansøgning om hjælp

Lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes bevidst af ansatte eller chefers private holdninger
Læs 2:11 her: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf
"KL er af den opfattelse at den foreslåede ændring af formålsbestemmelse kunne lede til den fejlagtige opfattelse af, at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar.
Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå.”"
Folketinget ved præcis, hvad der sker ude i kommunerne, derfor kræver Folketinget følgende:
Fordi kommunerne har interesse i, at der findes fejl i afgørelserne, så de stærke anke/klager over en afgørelse, hvor sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lovlige lange sagsbehandlingstider, som juristerne lovligt selv fastsætter.
Tiden går TIK TAK til fordel for kommunernes budget
Folketinget seneste krav for at modstå ovenstående:
“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Men,………….. hvis en kommunalbestyrelse IKKE vedtager og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for ALLE lov§§ er det en Gordisk knude, som spiller Folketinget skakmat og magten tilbageføres til de kommunale forvaltninger.

Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget til Tilsynet fordide ikke overholder Folketingets RSL § 3 stk.2

Derfor er Tilsynet indklaget til Folketingets Ombudsmand, fordi Tilsynet IKKE har gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc og når der ikke findes konsekvenser af bevidste ulovligheder vil de bevidste ulovligheder naturligvis fortsætte.

Dokumentation for ovenstående:
Alle kan klage til Ankestyrelsen Tilsynet, uden at være part i en sag

Jeg har søgt aktindsigt ved Tilsynet og spurgt ind til hvor mange gange har Tilsynet truet eller effektueret dagbøder ved kommunale ulovligheder?

Svar fra Tilsynet:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773


Kære Peter

26. november 2020 J.nr. 20-49708

Ankestyrelsen 7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected] [email protected]

EAN-nr:
57 98 000 35 48 21

Afgørelse om aktindsigt

Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”.

Vi har nu taget stilling til din anmodning:

 Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.

 Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Venlig hilsen

XXXXXX XXXX

Begrundelse for afslag på aktindsigt

Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist.

Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne.

Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug.

Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug.

Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten:

https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf

Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne.

Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444.

Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente.

Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

Regler

Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter.

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

 § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed

 § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug.

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.


Hilsen Peter der sammen med Elizabeth har indklaget alle 98 kommunalbestyrelser for Ankestyrelsens Tilsyn og indklaget Tilsynet for Folketingets Ombudsmand pga denne styrelses adfærd. Vi afventer svar