Se enkelt indlæg
Gammel 08-07-2022, 11:35   #662
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark.

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-med-sundhedspersoner/#

Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Vi kan stille krav om en sundhedsperson skal ændre praksis og vi kan fx indskrænke en sundhedspersons handlemuligheder. Vurderer vi, at en sundhedsperson er til overhængende fare for patienterne, tager vi midlertidigt autorisationen fra den pågældende sundhedsperson. Vi kan herefter anlægge sag ved domstolene om, at sundhedspersonen får frataget sin autorisation og dermed retten til at behandle patienter.

Tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed
Vi fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet (§5 i Autorisationsloven).

Sundhedspersonerne, der er omfattet af tilsynet, er forpligtet til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sundhedspersonerne er også forpligtet til at medvirke ved tilsyn efter vores nærmere anvisninger. Det betyder, at

hvis vi indkalder en sundhedsperson til et møde, er denne forpligtet til at møde op
sundhedspersonen skal afgive en udtalelse til os eller indsende f.eks. journalmateriale, hvis vi beder om det.
Hvis en sundhedsperson ikke medvirker ved tilsynet, kan vi fratage autorisationen, indtil man medvirker.

Indberetning
Vi reagerer, hvis vi får en indberetning om, at en sundhedsperson kan udgøre en risiko for patienternes sikkerhed. Vi påbegynder kun undersøgelser af individuelle sundhedspersoner, hvis vi får en konkret mistanke.

Vi bruger mange forskellige kilder til at holde os underrettede om mulige problemer med patientsikkerheden. Fx:

Bekymringshenvendelser fra fx arbejdsgivere, pårørende, kolleger, hospitaler, patienter, misbrugscentre, plejehjem og politi.
Overvågning af ordinationer: Alle apoteker sikrer, at læger, der udskriver afhængighedsskabende medicin, har fuld ordinationsret. Vi undersøger også om, der er læger, der udskriver ekstraordinært store mængder medicin. Læs mere om overvågning af ordinationer.
Ligsyn, foretaget af vores overlæger. Læs mere om ligsyn.
Omtale i medierne.
Sagsbehandlingen i tilsynssager
Konkret foregår arbejdet med en tilsynssag ved, at vi fx:

afholder en samtale
indhenter en udtalelse
vurderer patientjournaler
tager på varslede eller uvarslede tilsyn
inddrager arbejdsgiver
indhenter vurderinger fra sagkyndige inden for samme speciale
indhenter speciallægeerklæringer, hvis der er mistanke om, at personen er syg.

Vil du klage over en tilsynsafgørelse?
Du kan klage til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, hvis du er uenig i styrelsens afgørelse om:

midlertidigt at fratage dig din autorisation
midlertidigt at indskrænke dit virksomhedsområde
at forbyde dig midlertidigt at arbejde inden for dit autorisationsområde
at suspendere din autorisation
Afgørelsen skal være truffet efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1.

Sagsbehandling i ankenævnet
Ankenævnet skal modtage din klage, inden der er gået 4 uger, fra du har fået afgørelsen.

Klager til ankenævnet har ikke opsættende virkning, men ankenævnet skal træffe afgørelse inden tre måneder, efter at ankenævnet har modtaget klagen.

Ankenævnet kan enten

afvise at behandle din sag uden realitetsbehandling
tiltræde styrelsens afgørelse (det betyder at ankenævnet er enig i styrelsens afgørelse) eller
hjemvise sagen til styrelsen til fornyet behandling (det betyder at styrelsen skal behandle sagen igen).


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat