Se enkelt indlæg
Gammel 25-11-2021, 15:48   #258
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.747
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjemmetræning handicappede børn

https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...PFhwW56gogbe2Q

Vejen gennem sagsbehandlingssystemet er lang og særdeles besværlig for en lille gruppe af forældre, som ønsker at hjemmetræne børn med psykiske eller fysiske handicap.

Ny rapport peger på fejl i to ud af tre klagesager og en udfordret retssikkerhed på området.

En lille gruppe familier med børn med handicap søger hvert år om at få lov at hjemmetræne deres børn. Men ifølge en ny rapport udarbejdet af Embedsværket på vegne af foreningen Hjertebarnet kan vejen ind i hjemmetræningen kan være særdeles lang og slidsom og med det kommunale behandlingssystem som modspiller. Således viser rapporten på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, at der er fejl i 2/3 af alle klagesager vedrørende hjemmetræning. Det betyder, at familiernes sager omgøres eller sendes tilbage til kommunerne til fornyet behandling, alt imens familierne må vente på hjælp.

”Forældre til børn, der hjemmetræner, har siden de første forsøgsordninger i 2006-08 befundet sig i et rettighedsmæssigt limbo mellem skiftende Folketing og kommunerne. Folketinget har givet borgerne rettigheder, men kommunerne har i praksis ignoreret dem. Ministre har sendt hyrdebreve og skældt ud, uden at det har haft nogen effekt, så vi nu ser, at to ud af tre sager på området fortsat afgøres forkert i kommunerne,” siger Sanne Møller fra konsulentvirksomheden Embedsværket, der tidligere har forfattet rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” for Advokatsamfundet.

Ventetid og mange delafgørelser
Hjemmetræningstilbuddet er et alternativt tilbud i stedet for særlige dag- og skoletilbud for børn, der har en varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. I 2020 modtog i alt 288 familier hjemmetræningstilbud, der blev indført ved lov i serviceloven i 2008.

Familierne, der hjemmetræner, oplever ifølge Sanne Møller først og fremmest problemer med at blive godkendt til at kunne hjemmetræne i det hele taget. Og hvis familierne bliver godkendt, opstår der ofte problemer med, hvad der kan bevilges af for eksempel træningsredskaber, dækning for tabt arbejdsfortjeneste og støtte til hjælpere, transport med mere.

”Familier, der hjemmetræner, er ramt af en "perfect storm": De udgør en minoritet blandt forældre til børn med handicap. Sagsbehandlingen af de 288 sager er spredt ud over 98 kommuner, så der er langt mellem sagsbehandlere med erfaring med ordningen. Mange kommuner udtrykker desværre aktivt, at de ikke bryder sig om hjemmetræning, og antallet af omgjorte sager viser, at de heller ikke formår at behandle sagerne på en tilfredsstillende vis for borgerne. Endelig må vi erkende, at Ankestyrelsen ikke har været i stand til at ensrette kommunernes afgørelsespraksis,” siger Sanne Møller.


#enmillionstemmer Monica Lylloff:

Monica Lylloff
·
Fejl i 89% af klagesagerne.

Kommunal uvilje.

Overtrædelser af Børnekonventionen.

Svigt af børnefamilier.

Sjældent har jeg set en så alvorlig rapport om manglende retssikkerhed i Danmark.

Og der er helt stille….. Der er ikke engang en bekymret selfie fra socialministeren.

Citat fra rapporten:
Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe.
Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden.
Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder.
Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstatsprincipper at lade en sådan tilstand fortsætte.


Det er så sindssygt vanvittigt, at der i et land som Danmark eksisterer SÅ ringe forvaltning af gældende lov. Lovgivning der skal hjælpe børn og familier på den bedste måde vel at mærke. Skammeligt!


Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes

https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...1gsApHEGsV0T_w

1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat