Se enkelt indlæg
Gammel 09-03-2021, 12:37   #785
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen giver klar besked om sagsbehandlingsfrister

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...aMeXlBUrZkpMT0

Nordfyns Kommune har fået et lille rap over fingrene af Ankestyrelsen, fordi det først beregnede sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Hvornår er det korrekte tidspunkt at beregne sagsbehandlingsfristen fra?
Det svar har Ankestyrelsen nu givet en pejling på baggrund af en sag fra Nordfyns Kommune.

Kommunen havde nemlig den praksis på det sociale område først at regne sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst.

Men det er ikke en korrekt måde at gøre det på og er i strid med retssikkerhedslovens § 3 stk 2, 1, slår Ankestyrelsen fast.

Det sker i citatet: ”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet”.

DERTIL KOMMER TRE VIGTIGE POINTER I ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

For det første, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes.

Ligeledes skal kommune give borgeren skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes i den konkrete sag.

Ankestyrelsen slår endvidere fast, at den skriftlige besked om forlængelse af fristen skal ske INDEN fristens udløb.

Ankestyrelsen

https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
[A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen.

På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist.

Resumé

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.

Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum.

Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.

Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse.


Her over Kalundborg kommune, som borgerne har klaget over i årevis.

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...O4LNc3ovwSKXWI

Tilsynsudtalelse om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Kalundborg Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Sagen er rejst som en tilsynssag, da Ankestyrelsen på baggrund af en henvendelse blandt andet blev opmærksom på, at Kalundborg Kommune på det sociale område havde en praksis, hvorefter sagsbehandlingsfristerne først regnedes fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger var til stede for at kunne træffe en afgørelse.

Vi er i forbindelse med sagens behandling desuden blevet opmærksomme på, at kommunen også har offentliggjort en separat ventetid, der ligger forud for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for visse sager på det sociale område.

Disse forhold har givet Ankestyrelsen anledning til – som tilsynsmyndighed – at vurdere, om Kalundborg Kommune herved handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Resumé
Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, ved at angive en separat ventetid, som ikke indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist i sager på det sociale område.

Vi beder Kalundborg Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.
Vi beder også Kalundborg Kommune om at bekræfte, at kommunen ikke længere beregner sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

Sagens oplysninger

Ankestyrelsen modtog den 17. september 2017 en henvendelse om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Det fremgik af henvendelsen og af Kalundborg Kommunes hjemmeside, at Kalundborg Kommune først beregnede sagsbehandlingsfristerne fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger var til stede for at kunne træffe en afgørelse, herunder når afsluttende partshøring var foretaget.

På den baggrund anmodede Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed den 15. februar 2019 om en redegørelse fra Kalundborg Kommune med henblik på Ankestyrelsens overvejelser om, hvorvidt der var anledning til at rejse en tilsynssag i medfør af kommunestyrelseslovens § 47.

Vi modtog kommunens redegørelse den 4. marts 2019. Af redegørelsen fremgår det blandt andet:
”Kalundborg Kommune har ved gennemgang af sagsbehandlingsfristerne tillige ændret oplysningerne på hjemmesiden, således det følger retssikkerhedslovens § 10 og Ankestyrelsens praksis.
I forhold til kommunens øvrige fagområder, vil Kalundborg Kommune indarbejde tilsvarende praksis.”

På baggrund af kommunens redegørelse bad vi den 8. marts 2019 kommunen om at oplyse, når ændringerne fremgik af kommunens hjemmeside.
Vi skrev i den forbindelse afslutningsvist:

”Vi henleder i den forbindelse kommunens opmærksomhed på, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, gælder for det sociale område.

Vi henviser herved til, at det for så vidt angår sagsområderne i Visitations- og hjælpemiddelenheden på nuværende tidspunkt fremgår af kommunens hjemmeside, at kommunen anvender en ventetid forud for sagsbehandlingstiden. Det fremgår ligeledes, at sagsbehandlingsfristerne forudsætter, at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse.”

Vi modtog herefter den 15. marts 2019 oplysning fra Kalundborg Kommune om, at kommunen dags dato havde foretaget de nævnte ændringer på kommunens øvrige fagområder.

Af kommunens hjemmeside fremgår det for så vidt angår sager inden for det sociale område ikke længere, at sagsbehandlingsfristen forudsætter, at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse.

Det fremgår dog stadig for så vidt angår de sager, som behandles i Visitations- og hjælpemiddelenheden, at der er en ventetid forud for sagsbehandlingsfristen.
Eksempelvis fremgår følgende om sager om forbrugsgoder efter servicelovens § 113:



phhmw

Første gang k10.dk klagede over Kalundborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister afviste Tilsynet sagen med at en nærmere undersøgelse ville sandsynligvis ikke vise nogle ulovligheder. PUNKTUM.

På daværende tidspunkt ville det tage en jurist ca 40 sekunder at tilvejebringe de nævnte og beviselige ulovligheder.

Tilsyneladende er der kommet jurister i Ankestyrelsen som i dag forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget vedtog for 22 år siden.


Hilsen Peter

Bilag læs lidt om dette bizarre vanvid og obs på den store arbejdsindsats der skal til for, at få de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=57

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=58

Tilsynets 1ste afvisning.

"Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"

Tilsynets 2den afvisning

"da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"

Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme hvad de gider at have med at gøre.

De skulle jo blot læse een linie: "Opstart af sag......... 1 - 12 måneder" som selv en blind kan se er ulovligt.

Sidst redigeret af phhmw; 09-03-2021 kl. 12:46.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat