Se enkelt indlæg
Gammel 08-04-2010, 07:49   #17
Tutti
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tuttis avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2008
Indlæg: 137
Styrke: 16
Tutti er ny på vejen
Vi har også en Roomba, og har haft den et års tid. Den er super.

Vi var heller ikke helt sikre på, hvorvidt den nu også sugede og var god nok. Vi fandt et sted på nettet der hedder robotstøvsugeren, med det sædvanlige www foran og dk bagefter.

Her var der mulighed for at få en robotstøvsuger gratis på prøve i 14 dage, blot man betalte porto. Hvis man efter prøveperioden kunne finde en anden person der gerne vil prøve støvsugeren, kunne man let via mail få lov til at give denne videre, således at man ikke selv skulle betale returportoen.

Vi satte den til selv at støvsuge hver dag kl. 14 - og blev forskrækkede en dag, den ikke var i sin ladestation - den havde selv fundet af snørkelveje ind på vores datters værelse, hvor der "tilfældigvis" lå en pyjamas på gulvet. Heldigvis er støvsugeren så smart indrettet, at da den kom til at suge lidt af pyen, at den med det samme slog fra og kom med en fejlmeddelelse. Dvs. pyamasen fejlede ikke noget som helst - ikke engang en krølle, og støvsugeren havde ikke taget skade. Der er meget sikkerhed indbygget. Den kan ikke falde ned ad trapper heller, den kan føle når den går ud til kanten og drejer.

I vores køkken er den eminent til at tage de krummer, der kommer til at ligge i kanten under køkkenbordet - I ved - de krummer, hvor man plejer at skal have støvsugerfoden af for at kunne få de krummer helt inde i kanten - her er Roombaen rigtig god - den har en lille rund børste der skubber disse krummer ud, så den kan suge dem op.

Men - man har naturligvis brug for en alm. støvsuger bare engang imellem til nogle ting - men efter vi har fået denne robot, så har vi det altså meget bedre - har også langhårskat. Det betyder meget, at der lige bliver kørt rundt og samlet op hver dag. Kan varmt anbefales.
Tutti er ikke logget ind   Besvar med citat