Se enkelt indlæg
Gammel 24-04-2013, 10:39   #4
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Tak for svar. Nej jeg har ikke fået lavet nogen ressourceprofil eller lignende, ud over at speciallægen som er psykiater og overlæge udtaler at jeg vil være i stand til at arbejde 2 til højst 3 timer om dagen under visse vilkår. Men dette vil jeg komme nærmere ind på senere.

Jeg har netop ringet til kommunen for om muligt at få forlænget fristen pr tlf og derved få lidt mere ro på. (Jeg ligger også i flytterod og skal flytte i weekenden) Det fik jeg det bestemt ikke bedre af.

Min sagsbehandler meddeler på sin svarer at hun har ferie til den 2. maj, og at man hvis det er vigtigt kan kontakte hendes kollega GA.

GA fastholdt fristen, hvorfor jeg gjorde opmærksom på, at det jvf. ombudsmanden er ulovligt at poststempel og brevet dato ikke er den samme. Det begyndte hun at anfægte hvorefter jeg svarede, at jeg gerne vedlægger ombudsmandens udtalelse.

Herefter svarede hun, at hun ville lægge et notat med min anmodning til min sagsbehandler, da hun GA ikke kunne bevilge udsættelse af svarfristen. Hun var meget arrogant, og hendes tone var ubehagelig og nedladende. Det tog mig nogen tid at overbevise hende om, at det ikke hjælper mig, at hun lægger en anmodning til min sagsbehandler, da hun først er tilbage den 2, og jeg har frist til den 1. Jeg anførte, at kommunen skal regne fristen fra brevet er mig i hænde, og at de skal regne med at det tager 5 dage. Hun påstod at svarfristen er 8 dage, og at det er fra den dato der står på brevet. Hun kunne ikke se det åbenlyst urimelige og ulogiske i det.

Først da jeg anførte at: Fra vejledningen til forvaltningsloven (pkt. 106): ”Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning
normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen.”

Her meddeler hun mig så med iskold stemme, at jeg vil blive ringet op.
Jeg spurgte "hvornår? og hun svarede "i dag". Under hele samtalen havde hun en insisterende og sarkastisk og bedrevidende tone. Meget ubehagelig oplevelse. Min sygdom bevirker i øvrigt, at jeg bliver ret passiv når jeg presses på den måde og alene dette burde begrunde en udsættelse. Det tror jeg jeg vil anføre i klagen.

Hilsen Ejvind
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat