Se enkelt indlæg
Gammel 24-04-2013, 07:58   #1
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
"Partshøring vedrørende påtænkt afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling"

Hej allesammen

Jeg er ny i dette forum, og dette er mit første indlæg.

Jeg står til at miste mine SDP. Det vil sige at jeg har modtaget et brev fra Halsnæs kommune med ovenstående titel. Det hedder indledningsvis i brevet at:

"Det meddeles hermed, at jobcentrer har til hensigt at træffe afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen."

Herefter følger en lang række konklusioner foretaget på baggrund af en nyligt fremkommer speciallægeerklæring. Stort set sidder man speciallægens konklusion overhørig og laver sin egen konklusion ud fra, misfortolkninger, efterrationaliseringer og sågar direkte usandheder.

Jeg vil gerne høre jeres bemærkninger og gode råd om sagen, som jeg vil vende tilbage til med en mere udførlig beskrivelse på et senere tidspunkt, men lige nu går mit spørgsmål på, hvor lang frist man har krav på til at gøre indsigelse/klage over kommunens afgørelse.

Ved en granskning af siden her er jeg kommet frem til, at det er almindeligt, at man får 4 ugers indsigelsesfrist, jvf. et skriv fra ombudsmanden, samt at kommunen skal regne med at det tager 5 hverdage for et brev at nå frem.

I min sag forlanger kommunen at jeg svarer inden 1. maj. Brevet er dateret 19-04, og er poststemplet 22-04. Det var mig i hænde 23-04.

Kommunen har oven i købet den frækhed at anføre at:

"Udtalelsen vil indgå i den endelige afgørelse.
I det tilfælde udtalelsen modtages senere end den fastsatte frist, vil der blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag. Det samme gør sig gældende, hvis jobcentret ingen udtalelse modtager"

Det jeg vil gøre nu er at sende en skriftlig klage over svarfristen, da jeg jo reelt ikke har nogen mulighed for at søge bistand og rådgivning på så kort tid. Oven i købet bevirker min sygdom (PTSD -lignende tilstand) at jeg ikke fungerer særlig godt under pres. Måske man oven i købet bevidst benytter sig af dette.

Denne klage vil jeg vedlægge sidens udtalelse fra ombudsmanden, ligesom jeg vil benytte jeres udmærkede formular for aktindsigt. Jeg vil anmode om minimum 4 ugers svarfrist.

Kommentarer og gode råd er meget velkommen.

Mange hilsner
Ejvind
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat