Se enkelt indlæg
Gammel 05-06-2010, 13:53   #33
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
@ Superhoax

Danske statsborgere, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, fordi de som arbejdstager har været forsikret i mere end 12 måneder i mere end én medlemsstat, må ved pensionering ikke stilles dårligere, end de ville have været, dersom de ikke havde gjort brug af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed, jf. EU-dommen sag C-244/97 (Gerdina Lustig), præmis 30-31.

Direktiv 2004/38/EF og EU-opholdsbekendtgørelsen - opholdsdirektivet - finder ikke anvendelse på landets egne statsborgere.

Danske statsborgere, der lovligt har opholdt sig i en anden medlemsstat på grundlag af direktiv 2004/38/EF som arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende, studerende, pensionist eller som selvforsørgende, må ved deres hjemkomst til Danmark ikke nægtes samme ret til hjælp efter aktivloven, end de ville have haft, dersom de ikke havde gjort brug af retten til fri bevægelighed, jf. EU-dommen sag C-224/98 (D'Hoop), præmis 27-31.

Arbejdsløse EU-borgere, der søger beskæftigelse i opholdsmedlemsstaten, må heller ikke hjemsendes, hvis de efter 6 måneders-perioden fortsat reelt og faktisk søger beskæftigelse, fordi enhver person, der reelt og faktisk søger beskæftigelse, skal betragtes som arbejdstager, jf. EU-dommene sag C-292/89, præmis 22 og sag 53/81, hvor Danmark fik et fyldestgørende svar på begrebet arbejdstager.

Ifølge direktiv 2004/38/EF må EU-borgere ikke hjemsendes medmindre de er til fare for den offentlige orden og sundhed.

En dansk statsborger kan kun hjemsendes til Danmark, det fremgår vel af selve ordlyden.

Derfor skal den danske statsborger hverken hjemsendes til Tyskland eller kun være berettiget til starthjælp, hvis hun har haft lovligt ophold i Tyskland på grundlag af EU-retten.

Din henvisning til, at tredjelandsborgere åbenbart først finder beskæftigelse efter 2 år, skyldes efter min mening, at de indenfor disse 2 år har været til dansk kurser m.m., som giver dem bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Desuden river du det med de 2 år ud af selve vismændendes syn på starthjælp, hvor de jo kommer nærmere ind på, hvorfor tredjelandsborgere, især flygtninge, har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Ca. 30.000 personer modtager brøkpension i Danmark, som også betaler skat af denne indkomst til gavn for det danske samfund, og forbruger denne indskomst her i landet, som er godt for den danske konjunktur.

Alle brøkpensionister skulle virkelig rejse ud af Danmark og forbruge deres sølle pensioner et andet sted - for det vil gøre rigtig nas på lille Danmark.

Sidst redigeret af brøkpensionist; 05-06-2010 kl. 18:22.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat