Se enkelt indlæg
Gammel 19-06-2014, 18:19   #242
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dansk Socialrådgiverforening har ny paltform..

... derfor genopfrisker jeg disse 2 pjecer da tidligere link ikke virker mere.

Nej til ulovlig praksis!

http://www.socialraadgiverne.dk/Defa...4#.U6MC9qjbc4Y

"Hvad skal socialrådgiverne stille op, når de bliver bedt om at overtræde loven?
Med denne guide i hånden kan du læse om, hvordan undgår at komme i klemme, fordi du skal arbejde på en måde, der er i modstrid med loven eller på kanten af den.
"

Lad os lige dvæle lidt ved denne sætning:

"Hvad skal socialrådgiverne stille op, når de bliver bedt om at overtræde loven?"

Hvem præcis kunne det tænkes, at være, som kan tillade sig at bede en dansk socialrådgiver, om at begå handlinger, som er i strid med, hvad Folketinget har vedtaget ved lov?

Det er naturligvis de embedsfolk der laver en kommunes budget.

Vi taler ikke her om Vejledninger, men udelukkende Bekendtgørelser, hyrdebreve, Love og Principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Det kunne være ganske interessant, at få blotlagt gennem en undersøgelse, hvor disse påståede ulovligheder kommer fra.

Ude i samfundet er systemet således indrettet, at hvis en højere rang ønsker at "omgås" lovgivningen/reglerne, så overdrages naturligvis også ANSVARET gennem en tydelig underskrift på det denne person/chef.

Men således ønsker, hverken Dansk Socialrådgiverforening eller kommunerne/KL/staten at systemet skal virke, hvor den enkelte tager del i sit personlige ANSVAR. Det kan undre.

Selv inden for staten findes der retningslinier for ulovlig praksis:

http://www.socialraadgiverne.dk/File...te_okt2008.pdf

"Ulovlig praksis - særligt for statsansatte."

Når vi tænker på, hvad vi alle har oplevet i 2012 - 2013 med de modbydelige adskillige børnesager, af enhver afskygning samt den efterhånden manglende retssikkerhed i al for mange sociale sager, kan det undre at socialrådgivere i Danmark ikke begynder at reagere.

Nævnes skal også alle Ankestyrelsens Praksisundersøgelser inden for stort set alle områder der viser fejlprocenter helt i top, så må enhver professionel fagperson have meget besvær med at finde faglig stolthed.

Men DS bruger store ressourcer på at forhandle sig til anbefalede sagsantal.

KL, DI, DA og den enkelte kommune vil ALDRIG give salg på retten til at lede og fordele arbejdet. Derfor vil DS ALDRIG opnå brugbare resultater på disse skinforhandlinger. Aldrig!

Kun påtagelse af det personlige ANSVAR kan løse jeres problem med for mange sager. Hvis DS vælger at have som mål at blive statsautoriseret bliver det den enkelte socialrådgiver der selv beslutter, hvor grænsen er nået.

Som autoriseret flymekaniker var det min økonomiske chef der besluttede hvilke fly jeg skulle have som mit ansvar. Hvor i verden jeg skulle hen. På hvilket tidspunkt.

Men det var mig alene der besluttede hvor mange jeg skulle have ansvaret for.
Det var mig der suverænt der besluttede hvornår flyet var flyvedygtigt.

Skulle der så findes tvivlsspørgsmål, så blev ANSVARET overdraget af en godkendt tekniker, som underskrev og tog sit personlige ANSVAR.

Det er hvad DS ikke ønsker for sine medlemmer.

Derfor vil tidens ulovligheder og ansvarsforflygtigelse fortsætte til skade for børn og svage borgere.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat