Tjaaa, du er nok blevet 'ramt' af Morten Birket-Smiths rapport omkring psykisk sygdom som kommunenerne i højere grad lever efter....
Den siger nemlig, at dybe depressioner ikke er en hindring for selvforsørgelse på et senere tidspunkt, og at førtidspension aller tidligst kan søges efter at diagnosen har haft en 8-årig periode. Endvidere skriver han, at det er vigtigt at deprimerede er i beskæftigelse for at komme de værste symptomer til livs
Så hvis din eneste diagnose er depression, så får du nok kamp til stregen.
Jeg lider selv af så alvorlige depressioner at de går over i psykotisk tilstand med hallucinationer, hvilket er en af de tungeste diagnoser + jeg lider af patologisk OCD, socialfobi, angst, panikangst mm. Jeg er 38 år og har været syg i 35 år og har aldrig haft et job og har været på kontanthjælp i snart 21 år grundet psykisk sygdom. Og jeg må også kæmpe som en vild for min ret, selvom min sag og mine diagnoser er så selvforklarende at det skriger mod
himlen...
Jeg har også fået alle former for medicin gennem 15 år, uden effekt, jeg har været gennem et hav af psykologer, psykiatere, psykiatrisk ambulatorium, fobiskole osv, uden effekt. Alt dette ved kommunen også, da de selv har iværksat det meste af det. Men nu er mulighederne udtømte. Men de forlanger at man går gennem himmel og helvede inden det når så langt som en førtidspension. ALT skal afprøves uanset hvad ens læge, psykiater osv skriver
Desværre kan jeg ikke rigtigt råde dig til dit næste skridt, for jeg er ikke så inde i det. Men det kan, så vidt jeg ved, aldrig skade at klage og klage, og klage lidt mere....
Og i øvrigt, velkommen til...
