- ville have sat det ind under det andet jeg har skrevet,men der er åbenbart gået så mange timer, at jeg ikke kan redigere i mit indlæg
Nåh, det jeg vil sige er, at min sagsbehandler på fagforeningen ringede igen først på eftermiddagen og fortalte, at hun havde hun fået fat i min socialrådgiver på kommunen og havde talt med hende.
Som det første skulle jeg have at vide, at hun stopper til første januar, ergo jeg skal have ny socialrådgiver. Ja ja, hvor er det typisk
De holder ikke længe i kommunerne. Det er da heldigt min fagforening har fat i dem nu, ellers havde jeg sgu nok først fået det at vide
efter jeg pludselig havde fået ny socialrådgiver.
Dernæst havde min sagsbehandler presset på for at høre hvad kommunen har af planer og svaret var: Vi venter på lægeligt omkring skulderen, før kan vi ikke gøre noget.
Da min socialrådgiver så hører, at jeg er ved at gå til over at jeg intet hører og der intet sker, så kan hun da godt tilbyde mig et forløb et sted så jeg kan komme lidt ud, men det er ikke egentlig afklaring, det er bare sådan noget "holdes i gang... 10 timers aktivering". Egentlig afklaring skal jeg på Reva-huset her i Odense når der altså foreligger noget lægeligt.
Min sagsbehandler på fagforeningen mente selvfølgelig, at det er et godt tilbud, men presser yderligere på for at jeg kan kan komme i gang med egentlig afklaring, så min socialrådgiver vil godt gå med til at lave det klar til Reva-huset så den nye sagsbehandler jeg får ikke skal rode rundt i det.
Enden på hele deres samtale bliver så, at min socialrådgiver ringer til mig på mandag og snakker med mig om jeg skal ud i det der tilbud og hvad der ellers skal ske.
Jeg sagde direkte til min sagsbehandler, at det er jeg ikke så vild med, jeg vil i gang med afklaring hurtigst muligt og jeg sagde også, at det med at vente på lægeligt, det kan vi komme til længe,for jeg har en klar fornemmelse af, at ortopædkirurgisk i Middelfart på torsdag siger til mig, at det der er med min skulder og nakke er udenfor deres regi og jeg skal noget andet. Så er vi jo lige vidt!
Der fik jeg så at vide, at der skal jeg snakke med min socialrådgiver om hvordan de vil forholde sig til det og så presse på, at hun får indhentet lægeligt hurtigst muligt.
Jeg er bare sådan ret ARRRRGGGHHHHH.... hvorfor skal det her system være så forbandet trægt??! Hvorfor skal det være så svært at komme i afklaringsforløb?
Jeg har ikke brug for at blive parkeret et sted til jeg skal på Reva-huset, jeg har brug for at der sker noget handling i min sag! At der kommer gang i noget afklaring af hvad jeg kan og ikke kan, hvad jeg skal fremover! Hvor svært er det at forstå?
Ja, jeg har noget med min skulder og nakke, men kan den udredning ikke løbe sideløbende med de får mig afklaret med alt mit psykiske? Det er jo mine psykiske problemer der "skyld" i at jeg i første omgang blev syg og ikke kan arbejde.
Jeg forstår det bare ikke... kan nogen forklare mig hvorfor det skal være så tungt? Er det ren kassetænkning igen vi er ude i?
Nu tager jeg snakken på mandag med min socialrådgiver i telefonen - synes det er
så bisset at det skal gøres over telefon, det gør mig ikke tryg, men tiden er knap - jeg beder om at få den resourceprofil, jeg hører hvad det "parkering" er for noget hun vil tilbyde (tror det er det ultra-light forløb Job-linjen starter op lige efter nytår) og så vil jeg sige meget bestemt, at jeg skal henvises til Reva-huset (det er kommunen der har bestemt det skal være der, ikke mig) hurtigst muligt og det er det eneste der kan hjælpe mig. Og så må alt det lægelige med skulder og nakke altså køre sideløbende. Ellers bliver vi
aldrig færdige og jeg står uden noget som helst afklaring når vi når 1. maj 2010 og mine 26 ugers forlængelse af sygedagpenge udløber.
Det kan godt være at hun stopper med udgangen af måneden, men nu må hun altså lige lave noget benarbejde inden, så jeg ikke skal spilde yderligere tid på at en ny socialrådgiver skal køres ind i min sag og jeg måske endda ikke får nogen (har vi jo hørt andre eksempler på herinde) og der pludselig skal ske 117.000 ting i min sag på en gang fordi tiden er ved at gå. No way! Ikke på vilkår. Der skulle være sket noget for
længe siden.
Åh hvor er jeg frustreret lige nu, men nu giver jeg mig ikke. Det kan bare ikke være meningen man ikke kan bruge tiden konstruktivt og man bare skal spises af med at de venter på lægeligt.