|
Den form for vrede tror jeg vi alle oplever på et eller andet tidspunkt i løbet af vores sag.
Jeg forsøger at vende den til noget konstruktivt, når den er der, denne gang går det bare ikke helt så heldigt for mig, hvilket er skidt, for så sætter det sig bare negativt på psyken. Jeg har ikke før oplevet at få angst ud af det blå, det har jeg nu, det fører så til endnu mere vrede for jeg ved udmærket at det nøjagtigt er det de er ude på, at køre mig så langt ned de overhovedet kan, så de kan få en psyk udtalelse til at se så negativ ud som muligt så de kan få det i gennem de vil, som så bare gør mig endnu mere rasende, at de lider SÅ lidt af empati og forståelse for andre menneskers liv, at de vil ødelægge folk for livet KUN for at få det i gennem deres overordnede siger de skal.
Nu har jeg så besluttet at jeg vil forsøge at dreje vreden over til stædighed... de skal edder hakme ikke få deres vilje, jeg skal nok vise hvor stærk jeg er, så kan jeg altid segne omkuld når det er overstået, flytte hjem til mine forældre en uges tid, så jeg kan få den fornødne støtte og hjælp til ungerne, så de ikke skal lide mere overlast af kommunens tis end godt er.
Heldigvis skal jeg på en weekendøvelse 14 dage før det psyk møde, det passer PERFEKT, det lydder mærkeligt, men det er SÅ sundt for mig, nok ligger jeg død fysisk en god uge efter og nok vil jeg ikke have den samme mentale energi i 1½ til 2 uger, men datoerne passer nøjagtigt med der hvor jeg er aller mest opløftet efter øvelsen.
Desværre falder det lige oven i min søns fødselsdag og min egen 30-års, men det kan jeg heldigvis rykke det er synd for sønnemanden, det er ikke fedt at holde fødselsdag med en mor som er udkørt, men også det findes der råd for, jeg lader være med at holde noget her hjemme, og holder med så få mennesker som muligt (støtte) samtidig har jeg sagt til hans far at han venligst må tage alt det over med den dag som han overhovedet kan, så vil han opdage så minimalt som muligt hvad der foregår... hamrende irriterende at skulle bruge kræfter på at tænke over det også, men en nødvendighed, jeg vil naturligvis at mine børn bliver ramt mindst muligt, hvem vil ikke det?
Mine bedste råd er, find dig ikke i mere end du absolut skal (lomessigt) vær ærlig over for dig selv, søg støtte, fin noget at give dig til som du har det godt med (det kan være alt lige fra at ligge puslespil til at dyrke yoga, hovedsagen er at du befinder dig godt med det, det giver positiv energi og styrke) Tillad dig selv at være vred, det er helt ok, kan du så oven i lukke vreden ud på en brugbar måde, så er den hjemme.
Held og lykke
|