Se enkelt indlæg
Gammel 16-03-2022, 22:37   #163
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.769
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
BPA- HJÆLPERORDNINGER – FOKUS PÅ BPA § 95 STK.3 og stk.4!

‼️A. BPA- HJÆLPERORDNINGER – FOKUS PÅ BPA § 95 STK.3 og stk.4!‼️

VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL CA. 400 HJEMMEBOENDE VOKSNE MED BPA § 95 STK. 3 og 4 HAR FØLGENDE SPØRGSMÅL HER MARTS ANNO 2022:

Hvorfor er der i loven forskelsbehandling og diskrimination mellem 2 grupper af borgere med samme behov❓

Hvorfor har borgere med kognitive udfordringer ikke ret til samme hjælp og muligheder, som hvis de selv verbalt kunne give udtryk for behov og ønsker❓
Hvorfor er der næsten kun mulighed for basal hjemmehjælp efter § 83, hvor en del af hjælpen udmåles på minutter og som punkthjælp, og hvor borger i mange timer efterlades med udækket hjælpebehov❓

Hvorfor er almindelige sygeplejeydelser ikke delegeret ind i ordningen til faste hjælpere❓

Hvorfor mon det ikke er muligt at rekruttere hjælpere til sådanne ordninger❓
Hvorfor er det svært at få aflastning/afløsning i hjemmet ud fra det konkrete og individuelle behov❓

Hvorfor er tid til madlavning, tøjvask og indkøb ikke en del af ordningen som i en almindelig familie❓

Hvorfor er mulighed for anden hjælp et ubrugeligt kludetæppe af regler f.eks. § 85, § 86 § 97, hvor de fleste reelt ikke kan modtage hjælpen, da den ikke er indbygget i ordningen❓

Hvorfor vil mange kommuner ikke fravige ”Faktisk forvaltningsvirksomhed”, så bevilget hjælp kan modtages❓

Hvorfor er der efter 7 år stadig ikke lovhjemmel til ”overvågning”❓

Hvorfor kan der ikke bevilges ”omsorg” hele døgnet og relevante rådighedstimer❓

Hvorfor er det ikke muligt med ledsagelse i ordningen, uanset om et ønske kan udtrykkes verbalt❓

Hvorfor forsøges al anden hjælp, som skal kompensere for handicappet i hverdagen, fjernet❓

Hvorfor er det ikke en selvfølge, at hjælper hele tiden er til stede for løbende at opfylde alle hjælpebehov❓

Hvorfor er der ikke reel mulighed for rådighedstimer og puljetimer❓

Hvorfor har borgerne ikke mulighed for rejser med familien til udlandet❓

Hvorfor kategoriseres § 95 stk. 3 borgere som andenrangs borgere uden individuelle krav til livet og dermed en tilværelse så tæt som muligt på en normal tilværelse, selvfølgelig både i og uden for hjemmet❓

Hvorfor må de borgere, der har allermest brug for hjælp, ikke få den i en helhedsorienteret og fleksibel ordning❓

Hvorfor er det afgørende, at borger selv skal kunne være arbejdsleder – og ikke en nærtstående❓

Hvorfor er der ikke de samme regler for § 95 og § 96 borgere, hvor lovgivningen lever op til servicelovens forudsætninger om at kompensere borgere med handicap så meget som muligt❓

Hvorfor er kommuner, KL og Ankestyrelsen modstandere på trods af Servicelovens muligheder❓

Hvor er RETSSIKKERHEDEN❓❓

Lever denne begrænsede ordning op til FN`s Handicapkonvention ❓

❗️FORMÅL FOR HJÆLPERORDNINGER BPA – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE §§ 95 og 96:

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA er at skabe grundlag for FLEKSIBLE ORDNINGER, der tager udgangspunkt i borgernes SELVBESTEMMELSE, så borgeren kan FASTHOLDE ELLER OPBYGGE ET SELVSTÆNDIGT LIV.

Formålet er samtidig, at der skabes MULIGHED FOR HELHEDSORIENTERET HJÆLP for borgere med et omfattende hjælpebehov.

BPA kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov.

BPA bevilges af kommunen som et KONTANT TILSKUD TIL AT ANSÆTTE EGNE HJÆLPERE ud fra timetal bevilget efter en KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING AF HJÆLPEBEHOVET.

ER DET SAMLEDE BPA-OMRÅDE PRESSET❓JA❗️

§ 95 og § 96 er begge BPA-paragraffer under samme målsætning om et frit liv for borgeren, hvor der udbetales et kontant tilskud. Desværre er der i dag alt for langt fra det overordnede formål og virkeligheden for begge ordninger. Rigtig mange er beskåret kraftigt i tidligere bevilget hjælp og reelle behov dækkes ikke, selv om der ikke er ændringer i behov. Det er blevet meget sværere at få bevilget en BPA-ordning.

Dette og kommende indlæg skal derfor IKKE ses som en kamp mellem de 2 ordninger. Vi håber, at alle, der søger § 96 og alle med § 96 også vil byde ind og støtte vores ønske og behov for èn fælles ordning.

‼️VI HAR DOG BRUG FOR AT FREMHÆVE DEN STORE ULIGHED OG DERMED MANGEL PÅ LIGESTILLING! DET ER PÅ INGEN MÅDE MULIGT FOR BORGERE MED § 95 stk. 3 og stk. 4 AT KUNNE FÅ UDMÅLT HJÆLP TIL AT LEVE ET LIV MED FLEKSIBILITET, LIVSKVALITET og som HELHEDSORIENTERET HJÆLP‼️

I de kommende 8 dage vil vi sætte yderligere fokus på enkelte problemstillinger og konsekvenser.

Kære politikere og alle I andre med kendskab til området – Hvilke svar har I på vores egentlige overordnede spørgsmål:

HVAD BERETTIGER, AT DER ER FORSKELLIGE BPA- ORDNINGER TIL BORGERE MED SAMME BEHOV❓❓

Lad os få jeres refleksioner og bud på, hvordan dette kan løses hurtigst muligt❓

Lad os samtidig få bud på, hvordan retssikkerheden kan sikres med den rette fleksible og helhedsorienterede hjælp for ALLE cirka 2500 borgere med ÈN FÆLLES BPA-ORDNING!⁉️

Og kære forældre og pårørende – beskriv meget gerne i tråden, hvilke konsekvenser disse mangler ved 95 stk. 3 og stk. 4 overordnet har for tilværelsen for jeres voksne hjemmeboende. ‼️

Charlotte B. Mølbæk-privat Karina Adsbøl Daniel Toft Jakobsen Janne Sander Jeppe Kerckhoff Michael Graatang Susanne Olsen Simon Tj Torsten Gejl Jakob Sølvhøj Marie Bjerre Marlene Ambo-Rasmussen Christina Thorholm Thorkild Olesen Monica Lylloff Emil Falster Kirsten Normann Andersen Astrid Krag og alle I andre relevante aktører?


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat