Se enkelt indlæg
Gammel 16-01-2023, 13:31   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En skriftlig ansøgning om hjælp

Ansøgning om ……………

Til rette vedkommende, vedrørende borger ……………… CPR: ………………………….

Vi ansøger hermed om …………………….


Såfremt denne henvendelse er uden for jeres myndighedsområde som forvaltning, vil I naturligvis skulle videresende henvendelsen til den rette myndighed, jf. Forvaltningslovens § 7 stk. 2.

Vi skal venligst gøre opmærksom på at vi har en berettiget forventning om at modtage et skriftligt svar på vores ansøgning, med tilhørende klagevejledning og afgørelsesgrundlag, ligesom at vi har en berettiget forventning om at vi på et oplyst grundlag bliver tilbudt at blive skriftligt partshørt, såfremt I påtænker et afslag på denne ansøgning eller påtænker anden afgørelse der ikke er til gunst for vores sag.

Vi er opmærksomme på de fastsatte sagsbehandlingstider inde på jeres hjemmeside, og har derved også en berettiget forventning om senest at få skriftligt svar tilbage på vores ansøgning inden for den gældende frist.

Vi henviser desuden til hurtighedsprincippet, der følger af retssikkerhedsloven. Det indebærer at I naturligvis har en pligt til at behandle vores ansøgning så hurtigt som muligt. Vi har også en berettiget forventning om at I følger helhedsprincippet, der følger af retssikkerhedsloven, og at I derfor behandler ansøgningen efter de alle muligheder der findes I den sociale lovgivning.

Vi har en berettiget forventning om ligeledes at blive involveret I sagen, som følge af dialogprincippet i retssikkerhedsloven, herunder at blive orienteret om eventuelle løbende ændringer der måtte have betydning for sagens udfald, eller for indholdet I det der måtte blive bevilliget.

Såfremt I ikke kan nå at overholde sagsbehandlingsfristen for vores ansøgning, har vi en berettiget forventning om at I skriftligt meddeler os om forsinkelsen, årsagen til hvorfor, samt hvornår vi kan forvente at få svar.

I tilfælde af at det vi ansøger om måtte falde uden for de politisk bestemte serviceniveauer, henviser vi til Ankestyrelsens principafgørelse 20-15, der pointerer at kommunen altid skal foretage en konkret og indiviudel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp, og at et eventuelt serviceniveau derfor skal fraviges, hvis borgerens behov efter en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det.

I bedes kvittere for modtagelsen af denne ansøgning.
Alle henvendelser vedrørende sagen bedes foregå skriftligt.

Tak for jeres tid. Med ønsket om et konstruktivt, sagligt og gensidigt samarbejde om sagens forløb, ønskes I en god dag.

Venlig hilsen
…………………………….

Telefon: E-mail:


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat