[phhmw]

https://www.hospitalsenhedmidt.dk/af...rygmarvsskade/

Nervesystemet
Nervesystemet består af hjernen, rygmarven og nerverne, og det spiller en vigtig rolle i forhold til vores mulighed for at bevæge os. Hjernen sender elektriske impulser ud til kroppens muskler, så vi bevæger os, og den modtager impulser fra hud, muskler og led, så vi kan opleve og reagere hensigtsmæssigt på omgivelserne. Alle impulserne mellem hjerne og krop løber gennem rygmarven og nerverne.

Mens hjernen ligger godt beskyttet i kraniet, ligger rygmarven beskyttet i en kanal inde i rygsøjlen. Rygsøjlen består af hvirvler, som danner led med hinanden, og den opdeles i
hals-, bryst- og lændedelen.

Årsager til rygmarvsskader
Årsagerne til rygmarvsskader kan være traumatiske eller ikke-traumatiske. Traumatiske rygmarvsskader skyldes ulykker, hvor rygsøjlen brækker eller ”forstuves” i en sådan grad, at rygmarven påvirkes. Det kan f.eks. være trafik- eller faldulykker eller ulykker ved udspring på for lavt vand. Ikke-traumatiske rygmarvsskader skyldes sygdom såsom svulster, diskusprolapser, blødninger eller betændelse, eller det kan skyldes medfødte misdannelser som f.eks. rygmarvsbrok.

I Danmark har omkring 3000 mennesker en rygmarvsskade, og hvert år kommer der 130-160 nye tilfælde til. Heraf skyldes knap halvdelen ulykker (traumer) mens resten skyldes sygdomme (ikke-traumatiske årsager).
Blandt ny-skadede personer med en ikke-traumatisk (sygdomsbetinget) skade er der stort set lige mange mænd og kvinder, mens der er mange flere mænd end kvinder, der pådrager sig en traumatisk rygmarvsskade.
Gennemsnitsalderen for personer med ikke-traumatiske skader var i Østdanmark i 2010 ca. 60 år, mens den for de traumatisk skadede var ca. 54 år (De vestdanske tal er ikke opgjort men menes at svare til de østdanske).

Konsekvenser
Stort set alle kroppens funktioner kan blive påvirket, når man pådrager sig en rygmarvsskade. Omfanget af skaden afhænger både af, hvor højt i rygmarven, skaden sidder og om skaden er komplet eller inkomplet. Generelt er det dog sådan, at jo højere i rygmarven en skade er placeret, jo mere omfattende er følgerne.

Skader på rygmarven kan blandt andet medføre:​

Lammelser (nedsat eller manglende muskelkraft) i ben og underkrop ved skader på rygmarven i bryst- eller lændedelen (paraplegi) samt lammelse i overkrop, arme og hænder ved skader på rygmarven i halsdelen (tetraplegi).
Nedsat eller manglende følesans neden for skadesstedet
Påvirkning af vejrtrækningsfunktion, temperatur-, blodtryks- og pulsregulering (ved tetraplegi)

Påvirkning af blære- og tarmfunktion; inkontinens, manglende/nedsat evne til at tømme sig og manglende/nedsat evne til at mærke trang til tømning
Påvirkning af seksualfunktion
Smerter, herunder nervesmerter
Spasticitet og spasmer
Psykiske reaktioner
Ved en skade højt i halsdelen (4. halshvirvel og opefter) kan der være hel eller delvis lammelse af åndedrætsfunktionen, og den skadede kan derfor være afhængig af hjælp fra en respirator.

Ved en komplet rygmarvsskade er rygmarven helt ødelagt. Der er ikke nogen nerveforbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være total lammelse og ingen følesans under skadesniveauet. Ved en inkomplet rygmarvsskade er der bevaret nogen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være mulighed for at bevare eller opbygge nogen muskelkraft og/eller følesans under skadesniveauet.

Skadens omfang kan ikke altid afgøres ud fra scanninger eller andre undersøgelser, så der vil i den første tid ofte være stor usikkerhed forbundet med fremtidsudsigterne for den rygmarvsskadede.

Læs mere.

Hilsen Peter