[Ametyst]

ja, forstår meget godt at du er presset. Ville godt vide hvor du bor. Ved godt at det jeg skrev ikke hjælper dig men jeg blev advaret dengang. Det handlede om noget så vigtigt som revalidering eller pension kommunene ville intet af det. Jeg havde verdens dygtigste psykiater der også,var uddannet læge. De forsøgte med alle kneb. Min fagforening var ikke noget at råbe hurra for, men socialrådgiveren kendte den pågældende Psykolog som kommunen ville sende mig til og jeg blev advaret imod......og jeg skulle aldrig have mødt op der.
Det kunne ikke gå stærkt nok, og der var langt dertil, det var ikke en lokal psykolog. En aften stod personen med udslået hår parefume og pels og ringede på min dør, vi skulle lige lave en hurtig test på mig og vedkommendes kontor var ved at blive renoveret, så toilettet virkede ikke. Om ikke det kunne gøres hos mig - den uge var så vinterferie hvor alle mine børn havde fri. Det nægtede jeg. Jeg tog så den lange vej til stedet hvor der blev kørt test på mig i 2 timer hvor jeg var ved at tisse i bukserne. Idet jeg gik råbte hun på trappen: Ja, jeg har ikke fundet noget som skulle forhindre dig at blive revalideret til den udd". Ok, svarede jeg," jeg vil godt have en kopi af hvad du skriver". Det var tydeligt det ikke faldt i god jord, og der gik lang tid før jeg fik den. Jeg gik glad derfra vidste at det var gået ok. fra min side, men at det havde været grænseoverskridende. Jeg lagde ikke skjul på at det var meget vigtigt for mig at få revalidering til den udd. idet det jo er lysten der driver værket. Selve resultatet var en rodet affære fyldt med fejl. Det drænede mig totalt bagefter.Og jeg magtede ikke beskrive oplevelsen til mine medmennesker.
Men jeg havde været advaret. Naivt. Kommunen forsøgte at spille min egen læge psykiateren og psykologen ud mod hinanden......og det fik jeg fangt op. Men fra da af skete intet, jeg mistede ½ år senere mine sygedagpenge.....og var ikke i stand til at få kontanthjælp.......først 8 år senere fik pension som jeg skulle have haft fra starten.
Mit tilfælde skulle det også gå enormt hurtigt i følge kommunen.....undtagen når de skulle svare på noget.

Hvis jeg var dig ville jeg straks spørge Dukh....om du på nogen måde kan komme i klemme?
Og så ville jeg skrive til kommunen, at jeg ikke vil deltage hos den pågældende person som jeg er utryg ved. Forklar kort med få ord.Men gerne hos en anden uvildig. Og det vil du være glad for at have gjort!


Vi mennesker har en god intuiation - som er en gave, og lytter vi ikke...

Det er ikke dig det er galt med, du er så presset og bare det gør jo at det ikke er ligemeget hvem man møder desværre. Bare jeg vidste hvor du bor i landet....