Se enkelt indlæg
Gammel 05-05-2013, 11:42   #52
Jellyfish
Slettet bruger
 
Tilmeldingsdato: 14-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
Jellyfish er ny på vejen
Skriftlig forespørgsel nr. 190/76 stillet den 21.5.1976 af medlem af EU-Parlamentet Frans van der Gun, som var af den opfattelse, at bopælskrav betyder forskelsbehandling.

EU-Kommissionen svarede den 30.11.1977:

"4. Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en oversigt over kravet om bopæl i de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne.

Det fremgår heraf, at der må skelnes mellem de tidsrum, hvor der kræves fast bopæl:

— til opnåelse af ret til ydelser;
— til beregning af ydelserne;
— til indrømmelse af de fordele, der er fastsat i overgangsbestemmelserne i en lovgivning, der for nylig er trådt i kraft.

a) For så vidt angår opnåelsen af retten, gør reglerne for sammenlægning af perioder i forordning (EØF) nr. 1408/71 det muligt at tage hensyn til forsikrings- eller bopælsperioder opnået i andre medlemsstater på samme måde som, hvis der var tale om bopælsperioder i vedkommende land.

Således er ordningen med hensyn til f. eks.:

— de seks ugers fast bopæl, der kræves for retten til ydelser ved sygdom i Danmark;

— den bopælsperiode, der kræves i lovgivningen i Det forenede Kongerige til ydelse af familietilskud (child benefits).

b) For så vidt angår beregningen af ydelserne, er den omstændighed, at der indrømmes en del af ydelsen i forhold til, hvor længe den pågældende har haft fast bopæl, ikke en diskriminering i strid med traktaten. Dette gælder f. eks. for så vidt angår:

— den faste del af de luxembourgske pensioner (1/180 af den fuldstændige ydelse for hver måneds bopæl);

— de danske dele (1/40 af den fuldstændige pension for hvert bopælsår).

c) For så vidt angår overgangsbestemmelserne i en ny lovgivning, må det menes, at kravet om bopæl en vis tid, og indrømmelsen af en ydelse der er uden forbindelse med forsikrings- og beskæftigelsesperioder i det pågældende land, ikke udgør en diskriminering i strid med traktaten. Således forholder det sig f. eks. med overgangsbestemmelserne i den nederlandske lov om alderspension (A.O.W.), der gør retten til en fuldstændig pension til personer, der har nået 65 års alderen ved denne lovs ikrafttræden afhængig af, at de har haft bopæl i Nederland 6 år efter deres fyldte 59 år.”

EU-Kommissionens svar findes her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...ULL%3ADA%3APDF

Den 22.4.2013 modtog vi EU-Kommissionens svar på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp, som 80 klagere fra Danmark sendte den 9.7.2010.

Som forventet svarede EU-Kommissionen, at sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på danske regler om åbning af ret til dansk folke- og førtidspension, men ikke ved beregningen af pensionens størrelse.

Dansk folke- og førtidspension skal kun beregnes på grundlag af bopæls- og beskæftigelsesperioder i Danmark.

For de forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i andre EU-lande, vil en vandrende arbejdstager modtage en særskilt pension.

Formålet med dette pensionssystem er, at en vandrende arbejdstager ikke opnår dobbeltydelser for samme periode og dermed 2 eller flere fulde pensioner.

Det lyder indlysende, men det forudsætter vel, at danske folke- eller førtidspension også beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som ligestilles med dansk bopælstid efter § 8, stk. 1, nr. 1 - 5 i de danske pensionslove.

Efter vores opfattelse må de danske myndigheder ikke anvende § 8, stk. 2 i lov om social pension og foretage fradrag i dansk folke- eller førtidspension for den periode, hvor en vandrende arbejdstager samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i en anden medlemsstat.

Men det spørgsmål undlod EU-Kommissionen at afgive et svar på.

EU-Kommissionen svarede også, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark ikke har ret til et supplement til brøkpension op fuld førtidspension efter § 27a i aktivloven.

Efter vores opfattelse har EU-Kommissionen også her udvist manglende forståelse af den danske lovgivning.

Vi er stadig af den opfattelse, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension.

EU-Kommissionens svar af 22.4.2013 på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp samt vores svar af 2.5.2013 på tysk og den danske oversættelse findes på

http://eu-borger-rettigheder.dk/velkommen

under menuen "Fællesklager".
Jellyfish er ikke logget ind   Besvar med citat