|
Hej Susanne
Det er da dejligt at høre, at 12 mennesker fik det bedre.
Men jeg er bare lidt sortseer, fordi jeg har læst mange triste historier her og på nettet om, at 16.000 arbejdsløse fleksere kastes rundt i systemet.
Mange af de 16.000 var sikkert bedre tjent med at få en førtidspension, få noget ro i sjælen og økonomien.
Mange af de 16.000 lider samtidig af sygdomme, som kommunerne har "kureret" på mystisk vis.
Og så er det, jeg undrer mig over, at man kan få det så godt efter eet besøg i din cafe.
Hvor længe holder denne følelse? Indtil næste møde på kommunen? Eller ved næste møde med jobkonsulenten?
Det nytter ikke meget at have ønske og at se mulighed for en forandring, og man selv gør alt, hvad er er muligt for at komme i beskæftigelse, hvis kommunen så af en eller anden grund er selve forhindringen.
Og kommunale forhindringer er der jo masser af - selv sådan en som manglende refusionsbetaling til arbejdsgiverne er en KÆMPE barriere for fleksjobbere.
Har du et bud på, hvordan man på lang sigt bliver optimist af det?
Og hvad nytter det, at en holistisk kiropraktor skal have mange, mange penge for at hjælpe fattige og syge med sygdomme, som det offentlige ikke anerkender?
Jeg ser kun et resultat:
Det bliver som kunstigt åndedræt - eller som at tisse i bukserne.
Man får det bedre den dag - eller måske i et par dage - for så derefter at ryge endnu længere ned i kulkælderen, når virkeligheden på kommunen og jobmarkedet melder sig - og et eftersyn på bankkontoen efter et besøg hos en alternativ behandler.
Jeg håber, du har et bud på ovenstående.
|