Se enkelt indlæg
Gammel 26-02-2014, 00:45   #193
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af gonda Se meddelelser
Jeg ser en, god løsningen som ligestiller os alle uden kontrol eller misundelse

Borgerløn !

Prøv at læse mere om det inden du forholder dig til
http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerl%C3%B8n
http://www.basisindkomst.dk/
Der er mange gode vinkler i borgerlønsbegrebet, men jeg tænker ikke det rent politisk har mulighed for at få gang på jord.

Omvendt så ligner mit forslag på mange måder borgerlønstanken med den forskel, at borgeren i mit forslag tildeles et retsbestemt krav på en trangsbestemt ydelse, uanset årsagen til trangen.

Trangen kunne således være sygdom, handicap, selvvalgt eller strukturel ledighed eller andet der måtte udløse trangen, hvor trangen her defineres ud fra et "socialindkomstbegreb".

Jeg vil således ikke have ret til eller kunne modtage ydelsen med en månedlig indkomst på 2 millioner DKK og en formue på 67 millioner DKK.

Omvendt ville Maren i Kæret med en månedlig indkomst på 4600 DKK og en formue på 2678,15 DKK retsbestemt kunne modtage en ydelse som differencen imellem det (politisk/teknokratisk) fastsatte eksistensminimum og egenindkomsten.

Helt overordnet er grundforskellen imellem den såkaldte borgerløn og det vi kunne kalde en eksistensgarantiydelse, at borgerlønnen udbetales til alle, hvorimod eksistensgarantiydelsen kun udbetales til de, der har et dokumenteret behov for ydelsen.

I vores moderne IT-verden kan udbetalingen af en eksistensgarantiydelse nærmest gøres fuldautomatisk, således at når borgeren opfylder de givne behovskriterier, så går eksistensgarantiydelsen ind på indtægtskontoen og når borgeren ikke længere opfylder de given behovskriterier så udebliver eksistensgarantiydelsen.


Det egentlige kunststykke vil være at definere "sosialindkomstbegrebet" i en moderne kontekst med respekt for individets selvstændighed og det gennemsnit af værdiakkumulering, man ser hos en gennemsnitsborger i et moderne samfund.

Måden "kontanthjælpen" aktuelt er skruet sammen på, er i min optik helt ude af trit med et moderne samfund.

Som vi har set her på K10, så rammes mennesker helt urimeligt ift. deres arbejdsliv, civilstand osv på måder som ikke er et moderne samfund værdigt.

Den der socialdemokratiske parole med at: Arbejd macht frei ... tilhører snart en svunden tid.

Tænketanken Kraka konkluderer februar 2014, at over 1/3 af alle manuelt lavpraktiske jobs allerede i dag kan erstattes af teknologiløsninger ...

http://kraka.org/artikler/computere_..._jobfunktioner

Dvs. det er tvingende nødvendigt, at man (herunder socialdemokraterne) går igang med at omdefinere arbejdsbegrebet ... og dermed afledt også lønbegrebet.

Men så er vi tilbage, der hvor problemets onde befinder sig, nemlig at en stor del af produktionskagen allerede er fortildelt "Den éne procent", før uddelingen til de 99% går igang ... og så hyles der naturligt op om, at der ikke er "kage" til alle ... og nogen bestemt må undvære ... præcis som vi ser i den hjemlige og aktuelle politiske debat om omfordeling af indkomst/eksistensgrundlag.

Som bekendt: Når krybben er tom, bides hestene ... og derfor trædes de svage under fode ... og der er nyttige idioter nok inden- og udenfor politiske cirkler, der er parat til at føre kniven ...
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat