Du skal bare vide, at det psykisk kan være endnu hårdere ikke at have føling med sin sag, fordi alt vil foregår hen over hovedet på dig og at du ofte skal kontakte partsrepræsentanten for at få oplysninger på selv de mindste spørgsmål - og at denne måske ikke er til at træffe HELE tiden, hvilket kan give anledning til alvorlige bekymringer.....
Personligt ville jeg slet ikke kunne magte en sådan ordning.
Jeg er selv partsrepræsentant i min eks-mands sag, men det skyldes mest af alt, sproglige barriere, han forstår ikke ''kommune dansk'', hverken talt eller skrevet, og tolk er for indviklet og tidskrævende.
- lige pt er sagen så overdraget socialrådgiveren på hospitalet, men stadig med mig som partsrepræsentant.
Hvis jeg var dig (hvilket jeg naturligvis ikke er), så ville jeg - som Web er inde på - hellere hyre en rådgiver så du selv er med hele vejen, men blot har en professionel sparringspartner til at trække paragrafferne op af hatten og skrive de mere omfattende tekster til kommunen.
Men ikke at overlade sin sag 100% til en anden, hvis levebrød bliver større af, at din sag trækkes ud.
(Hvis du forstår hvad jeg mener).
