Se enkelt indlæg
Gammel 20-06-2022, 22:11   #81
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
It-værktøj til at fremme sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet blev overset

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ktoej_overset/

20. juni 2022 | Nyhed
It-systemet, SAPA Advis, som er tilgængeligt for alle landets kommuner, kan bruges til at sikre bl.a., at der gives underretninger om relevante sagsskridt i borgernes sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til kommunerne, så sagerne kan behandles hurtigere og mere effektivt. Og den mulighed er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, viser en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand.

”It-systemet er et eksempel på, hvordan digitalt understøttet sagsbehandling kan fremme sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for de berørte borgere. Men også på, at et systems potentiale kun realiseres, hvis myndighederne rent faktisk er opmærksomme på systemet og gør brug af det”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden skrev til Beskæftigelsesministeriet, fordi Gladsaxe Kommune mente, at kommunen ikke havde teknisk mulighed for at bruge den lovhjemlede adgang til at udveksle oplysninger om visse sagsskridt og derved opnå en nemmere og hurtigere sagsbehandling, jf. retssikkerhedslovens § 12 d. Ombudsmanden havde i forbindelse med behandlingen af en klage i en konkret sag indledt en undersøgelse herom af egen drift over for Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune har efter ombudsmandens undersøgelse nu tilmeldt sig advissystemet og modtager relevante adviseringer.

Læs Beskæftigelsesministeriets udtalelse af 3. maj 2022.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...f_3._maj_2022/


Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Beskæftigelsesministeriet.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...t/brev_til_bm/

Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Gladsaxe Kommune.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...v_til_kommune/



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Efter retssikkerhedslovens § 12 d kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne til brug for behandlingen af bl.a. sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorpension udveksle oplysninger om oprettelsen af sager på området, om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen af oplysninger om de nævnte sagsskridt kan ske automatisk og uden samtykke. Udveksling af dokumenter og mere indholdsmæssige oplysninger – f.eks. en lægeerklæring eller en afgørelse – kan ikke ske efter bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d.

Intentionen med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d er at skabe en mulighed for effektiv og hurtig informationsudveksling om relevante sagsskridt mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bl.a. med det formål at opnå en hurtigere sagsbehandling til gavn for borgeren.

It-systemet, SAPA Advis, som administreres af KOMBIT, blev sat i drift i 2019 og afløste Kommunernes Sags- og Advissystem. Systemet er udviklet til, at kommunerne kan modtage adviseringer om de relevante sagsskridt uafhængigt af, hvilket it-system (sagsbehandlingssystem) den enkelte kommune har. Hvis en kommunes egen it-løsning ikke i tilstrækkelig grad understøtter en advisering direkte fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det alligevel muligt at opsætte adviseringen via SAPA Advis.

SAPA Advis er en frivillig løsning, der er tilgængelig for alle landets kommuner. Den enkelte kommune opsætter og tilpasser selv, hvilke sagsskridt kommunen ønsker at abonnere på inden for de forskellige mulige faggrupper.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 20-06-2022 kl. 22:14.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat