Se enkelt indlæg
Gammel 09-06-2021, 17:31   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Ankechef i Ankestyrelsen & Tilsynet

Man kan jo ikke som borger kontakte Ankestyrelsen med forespørgsler om generelle problemstillinger, så derfor får du lige navnene på 3 tilfældigt aktuelt verserende sager, hvor meget psykisk syge borgere bevidst får kontanthjælp på ubestemt tid.

xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-18669 vedr. 49’årig kvinde. Der er intet sket i sagen siden marts 2019, og ej heller siden Ankestyrelsens seneste afgørelse i nov. 2020.

xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 21-21183. Verserende ankesag angående 46’årig kvinde.

xxxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-16671. Alvorlig arbejdsskadesag og erhvervssygdom vedr. 35’årig kvinde – længerevarende trusler på livet. Sagen behandles p.t. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos Folketingets Ombudsmand.

Fælles for alle 3 sager og mange andre sager med psykiatrisk baggrund er, at helbredstilstanden er stationær, de er er terapiresistente (altså der er ingen behandlingsmuligheder), prognosen er dårlig og forsøg på arbejdsprøvning og evt. traumebehandling vil være helbredsforværrende – altså der vil være tale om bevidst psykisk vold at forsøge derpå.

Ansatte i Ankestyrelsen skriver generelt - og så skriver ikke uddannede ansatte i kommunen naturligvis bare af – at det lægelige ikke kan stå alene, og der skal lave en helhedsorienteret indsats (ren kvaksalveri uden et reelt indhold) - hvad den går ud på, kan har jeg generelt aldrig kunnet få det mindste begrundet.

Der sker det, at disse borgere får bevilget et ressourceforløb, og så sker der ikke yderligere, fordi helbredstilstandstanden er af en karakter, så borgeren er fuldt sygemeldt og intet kan.

Hverken Ankestyrelsen eller Jobcentret behandler psykiske sygdomme ligeværdigt med fysiske sygdomme, når jurister og socialrådgivere - endda ansatte uden uddannelse – uden skrupler beskriver, hvad disse mennesker kan og ikke kan men forventes at skulle kunne (det kan desværre ikke politianmeldes, selv om det før ca. 2004 var blevet betegnet som kvaksalveri).

Disse afgørelser fra Ankestyrelsen kalder Jobcentret endda for ”lovgivning”, som kommunen skal overholde.

SPØRGSMÅL til besvarelse:

Hvor længe, må en kommune lade en sag gå i total tomgang, fordi borgerens helbredstilstand er af en karakter, så der trods et 4 el. 5’årigt ressourceforløb ikke er muligt at etablere nogen form for behandling, arbejdspraktik m.v., og iflg. En overlæge aldrig bliver det.

Altså hvor længe må man parkere en borger for at spare på budgettet – p.t. sker det helt bevidst i årevis.

Jeg har spurgt Jobcentret om det samme , og får svaret. ”at det er et godt spørgsmål” – Ankestyrelsen svarer slet ikke.

Dit svar kan om nødvendigt blive videresendt.

Mvh
Mogens Rerup
Kom.best.medl./soc.rådg.



Vi afventer svar, som muligvis bliver med "uld i mund"

Tak, til Mogens Rerup



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat