Se enkelt indlæg
Gammel 22-03-2022, 18:54   #93
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernel

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.

https://www.tv2fyn.dk/langeland/fort...vangsfjernelse

Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.

Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.

- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.

Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.

24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn.

Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.

Samtale fandt aldrig sted
I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted. Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.

Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.

- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.

Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.

Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.


phhmw

Mette Frederiksen S skal nok nå sit politiske mål med 50000 flere tvangsfjernelser, som hun kræver sammen med Astrid Krag, S

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat