Se enkelt indlæg
Gammel 16-12-2021, 21:58   #261
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
2013 Progressiv diagnose, individuel eller holdtræning?

Orientering om den nye aftale om udgiftsrammen for vederlagsfri fysioterapi
7. november 2013


https://www.scleroseforeningen.dk/ny...ri-fysioterapi

KORT FORTALT
Scleroseforeningen vil gerne slå fast, at retningslinjerne for, hvornår man som borger med sclerose har ret til vederlagsfri fysioterapi ikke er ændret. Her kan du blive klogere på, hvad der er op og ned

Det er Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn, som har indgået en aftale om at få mere kontrol over økonomien i ordningen med vederlagsfri fysioterapi. Det har nogle af Scleroseforeningens medlemmer mærket ved, at deres fysioterapeut har meddelt, at de ikke længere kan få individuel behandling, men kun kan få behandling ved at deltage på holdtræning. Kan det være rigtigt, når lovgivningen ikke er lavet om?

Nedenfor vil vi fortælle om baggrunden og give dig gode råd til, hvad du skal gøre nu og fremover i forhold til din fysioterapeut/klinik.

Tag denne skrivelse med til din fysioterapeut, hvis du vil drøfte det tilbud, du får
Scleroseforeningen vil allerførst anbefale dig at tage denne skrivelse med til Fysioterapeuten, så I får et fælles udgangspunkt for det, du evt. vil spørge om.

Hvad handler den nye aftale om?
Den indgåede overenskomstaftale om ny udgiftsramme for vederlagsfri fysioterapi gælder først og fremmest for ”den udvidede ordning” for de borgere med progressive lidelser (herunder sclerose), der blev indført i august 2008. For dem der får
vederlagsfri fysioterapi efter denne ”udvidede ordning”, skal der samlet på landsplan fra 2014 være flere der får behandling på hold, og færre der skal have individuel behandling.

Således er udgiftsrammen sat ud fra, at der fra 2014 skal være max. 40 %, som får individuel behandling og i 2015 skal det kun være15 %, der får individuel behandling i denne ordning.

Hvad gælder efter retningslinjerne fortsat om hold- og individuel behandling?
Da udvidelsen af ordningen blev besluttet tilbage i 2008, blev det allerede fastsat i retningslinjerne, at udgangspunktet for vederlagsfri Fysioterapi for denne gruppe, er holdtræning, men Scleroseforeningen fik igennem, at nogle med sclerose, allerede på dette tidlige tidspunkt i forløbet kan have brug for individuel behandling.

Dette synspunkt blev tilgodeset ved, at der i vejledningen, som altså fortsat gælder, er åbnet op for en undtagelsesregel, hvorefter den første ”behandling”/samtale og kortlægning af behandlingsbehovet altid er individuel, og at fysioterapeuten kan skrive en begrundet redegørelse, hvis pågældende mener, at der efter et behandlingsmæssigt skøn er belæg for individuel behandling.
Se vejledningen pkt. 4.4. og 4.4.1.

Hvordan har denne undtagelsesregel været praktiseret fra 2008 til nu af fysioterapeuterne?
Fysioterapeuterne skulle ”indberette” til Regionen, hvor mange de havde i den ”udvidede progressive ordning”, hvor mange af disse der har fået individuel behandling - og med hvilken faglig begrundelse jf. den skriftlige begrundede redegørelse.
Samtidig har det skulle indberettes, når en person på den ”udvidede progressive ordning”, evt. ”flyttes” til ” den almindelige” ordning, på det tidspunkt, hvor følgerne af sclerosen har medført behov for hjælpemidler eller anden hjælp i dagligdagen.

Fysioterapeuternes fagforening indrømmer at disse registreringer måske ikke altid har fundet sted for alle patienterne, så måske er de nuværende registreringer og udgifternes fordeling i de forskellige 2 ordninger ikke helt rigtige, på grund af mangler i indberetningerne.

Scleroseforeningen anbefaler
Derfor vil det være Scleroseforeningens råd, at den enkelte selv tager ansvar for at få oplysninger af sin fysioterapeut om, hvordan man selv står registreret og om de rigtige oplysninger om en selv og hvilken ordning og behandlingsform der er nødvendig er indberettet korrekt.

Sådan gør du, hvis du har fået besked på at din behandling bliver ændret på grund af den nye økonomiske aftale
1. Du skal bede om en skriftlig faglig begrundelse for ændringen, hvis du ikke
Længere kan få individuel behandling.
2. Du skal spørge om hvordan – og om – du har været indberettet med en
”Undtagelsesredegørelse” vedr. individuel behandling
3. Hvis du på nuværende tidspunkt enten er afhængig af hjælpemidler i hjemmet
eller du har behov for en eller anden form for daglig hjælp af andre skal du flyttes over i den ”almindelige ordning”, hvor der ikke er aftale om at reducere i den Individuelle behandling.

Sådan gør du hvis du ikke har fået besked om ændringer i din individuelle behandling
1. Du skal spørge om der på noget tidspunkt er indsendt en ”undtagelsesredegørelse” i forbindelse med dit individuelle behandlingsbehov
2. Du skal spørge om fysioterapeuten har taget stilling til, om du fortsat hører til ” den udvidede ordning for progressive lidelser” eller om du mon nu er berettiget til at høre til i den ”almindelige ordning”.
3. Du skal under alle omstændigheder opfordre fysioterapeuten til at være opmærksom på at ”flytte” dig over i den almindelige ordning og indberette dette, hvis symptomerne udvikler sig yderligere.

Sådan gør du, hvis du lige har fået en henvisning fra lægen og første gang skal begynde på vederlagsfri fysioterapi
1. Du skal ved den 1. aftale med fysioterapeuten bede om, at der laves en skriftlig behandlingsplan for dig, og at fysioterapeuten sammen med dig også tager stilling til – og begrunder – hvilken form for behandling du skal have for at få det optimale ud af behandlingen. F.eks. holdtræning eller individuel behandling eller måske både/og.
2. Du skal have en kopi af behandlingsplanen, når den er skrevet.
3. Du vil som hovedregel i begyndelsen nok være omfattet af den ”udvidede progressive ordning”
4. Hvis der bliver tale om individuel behandling, så husk fysioterapeuten på, at der skal udfærdiges og indsendes en ”undtagelsesredegørelse” til myndighederne.
5. Spørg hvornår I tager dit individuelle behov og behandlingsformen op igen, med hvilket mellemrum f.eks.
6. Bed fysioterapeuten om at være opmærksom på det tidspunkt hvor du evt. vil være berettiget til at blive overflyttet til den ”almindelige ordning”.

Brug for yderligere oplysninger eller hjælp
Scleroseforeningen håber, at denne gennemgang af den nye udgiftsaftale og vores anbefalinger vil være til hjælp for dig, som får vederlagsfri fysioterapi efter den ”udvidede progressive ordning”.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller støder på andre problemer vedr. vederlagsfri fysioterapi er du velkommen til at kontakte Sundhedspolitisk medarbejder Lasse Skovgaard på [email protected] eller på tlf. 36 46 36 46

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling. Følg slavisk

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849

I Tekst
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/710

Bemærk, at fysioterapi ikke er den eneste behandlingsform, som giver ret til vederlagsfri behandling:
Øfeldt Centrene https://ofeldt.dk Sundhedslovens § 79, stk. 3 og Sundhedsstyrelsens retningslinier (specialiceret ambulant behandling på Øfeldt Centrene). Gælder patienter i Region Hovedstaden og Sjælland.

Genoptræning Danmark:
https://gen-dan.dk herunder efter Servicelovens § 102

Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

og

https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat