Emner: Lykkepiller
Se enkelt indlæg
Gammel 13-09-2010, 11:40   #31
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af annagw Se meddelelser
Til Harris / Henrik.

Det kan godt være, at I har mange besøgende på siden, og I modtager mange henvendelser, men det ændrer ikke på, at I kun fortæller den ene side af historien.

Jeg tror desværre at du har ret i, at en del læger ikke er gode nok til at informere om bivirkningerne (men det står jo nu en gang i indlægssedlen), men at I som modvægt dertil laver en side som gør det modsatte; altså kun informerer om bivirkningerne og ikke om de positive sider af behandlingen, finder jeg meget uheldigt.

I skaber et billede af, at antidepressiv medicin er djævelens værk, men sandheden er, at mange depressioner kan afhjælpes ved brug af medicin på grund af den kemiske årsag til depressionen.

Det er fint at gøre opmærksom på, at der skal foregå samtaleterapi sideløbende med medicinering, og at man skal være opmærksom på eventuelle bivirkninger. Så langt er jeg 100% enig med dig.

Men at lave en side der udelukkende fokuserer på det negative og udelukkende fremhæver rapporter der fortæller om det negative er i min optik lige så skadeligt som det du ønsker at gøre op med: Manglende information fra lægernes side.

Jeg er klar over, at I dog skriver, at man ikke bare skal stoppe med at tage medicin osv., men det fylder en meget lille del af sidens samlede indhold og forsvinder derfor let i mængden af informationer.

Det er en yderst kompleks diskussion, og derfor er det ekstremt vigtigt, at BEGGE sider af sagen belyses. Ikke kun den negative.

Det kan godt være, at jeres indgangsvinkel til det er, at I henvender jer til patienter der ikke har gavn af antidepressiva eller ikke er trygge ved psykiatrien, men det syntes jeg ikke I gør tilstrækkeligt opmærksomt på.
Og selv med denne indgangsvinkel er det yderst kritisabelt at I ikke belyser begge sider af sagen; altså både det positive og det negative.

Sidens navn "Lykkepiller info" kræver set fra min optik at I må og skal komme med al information, ikke kun information om de negative sider.

For hver rapport du har der fortæller noget negativt findes der også rapporter der fortæller noget andet - og dermed skaber I et yderst unuanceret billede.

Siden er flot udformet, og det er dejligt, at der er så mange rapporter samlet på et sted; men hvor vil jeg dog håbe, at I tager denne tråd til efterretning og OGSÅ viser rapporterne der konkluderer det modsatte.
Så kan I jo for eksempel sammenligne rapporterne, stille deres konklusioner op mod hinanden og diskutere deres fremgangsmåde.

På den måde syntes jeg, at I vil have en langt mere professionel tilgang til problemstillingen og skabe en langt mere informativ side.

Venligst A

P.S.
I skriver, at periokon "Har vist sig at virke mindst lige så godt som egentlige lægemidler mod depression". Til dette må jeg sige: Det virker på milde depressive tilstand, men ikke på svære depressioner.
Dette her er jeg så fuldstændig enig i!!

Og Perikon, kan på ingen måder afhjælpe hverken psykoser, major depressioner eller fodvorter!! Men kan måske mildne 'ondt i livet' en smule...
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat